Den trygge løgn

Det sidste ord, Arnanut 21 · 26/9-2008

Tukummeq Egede MartinsenFor nogle år tilbage sad jeg i Danmark og savnede kontakt med det modsatte køn, og var derfor en flittig bruger af arto.dk. Pludselig dukkede der en spændende mand op med en besked, og før jeg vidste af det, var jeg i et fly på vej til hans hjemby, med advarselslamperne blinkende indeni. Med mig i baggagen havde jeg minder om hårde tider som single-mor, og jeg valgte derfor at ignorere advarselstegnet, og håbede at finde et trygt og dejligt liv, med en ansvarsbevidst mand ved min side.

Set udefra var vi billedet på den ideelle sammenbragte familie. Succesrigt liv, med glade børn og økonomisk tryghed. På overfladen lod jeg som om, at jeg havde fundet det jeg ledte efter, men lampen blev ved med at blinke. Hver gang den lyste op, valgte jeg at slukke for den, og leve videre i min drømmeverden. Men for hver gang jeg gjorde det, mistede jeg noget af min strålende glød.

Når jeg kigger indad ser jeg en lille såret Tukummeq, der hele livet har søgt efter den far hun mistede som 2-årig, da mine forældre blev skilt. Jeg kan se nu, at jeg har været så bange for at miste, at jeg ofrede mine drømme, til den trygge løgn.

Tre år efter den flyvetur, er jeg single, snart 30 og jeg har verden for mine fødder. Det bedste af det hele er, at jeg nu har fået min far tilbage. Vi er blevet følelsesmæssigt genforenet denne sommer, og jeg fryder mig. Mit indre barn er i gang med healingsprocessen og mine vinger bærer mig frem mod mine generhvervede drømme.

Af Tukummeq Egede Martinsen

Din kommentar:


Allaasaserisatit nassiutsinnagit kisitsisit naqinnerillu uuma ataaniittut allaqqaartariaqarpatit.
Inden din kommentar kan blive vist, skal du indtaste tallene og bogstaverne nedenfor.
Kisitsisinik naqinnernerlu nutaanik pisariaqartitsiguit una tooruk.
Klik her hvis du har brug for en ny bogstav-/tal-kombination.

Kisitsisit naqinnerillu suuneri tusaakkit
</br>Lyt til tal-/bogstav-kombinationen