Arnanut

Thrine Gamst-Pedersen er en kvinde med gå-på-mod. Hun har fire uddannelser bag sig. Den første uddannelse blev hun tvunget til at tage, mens resten af uddannelserne er gennemført fordi hun brændte for fagene.

Thrine Gamst-Pedersen er født i Nuuk.

– Jeg tog min realeksamen, hvor efter mine forældre opfordrede mig til at tage et år i huset, før jeg gik videre med mine uddannelsesplaner. Jeg ville ellers gerne til Frankrig, men mine forældre ville have, at jeg blev i Nuuk.

Det var også hendes forældre, der besluttede, at hun skulle uddannes til telegrafist.

Det var ikke noget jeg selv ville. Jeg havde to andre større søskende, som var rejst til Danmark for at tage en uddannelse, men de vendte i første omgang hjem igen uden at have færdiggjort deres uddannelse. Derfor mente mine forældre, at det var bedst, at jeg tog en uddannelse i Grønland.

– Det var bestemt ikke en beslutning, der passede mig.

Thrine Gamst-Pedersen tog til Qaqortoq for at starte på telegrafist-uddannelsen. Det tog fem år.

– Jeg arbejdede som telegrafist i 10 år, og i den forbindelse har jeg flere gange været på kursus i Kastrup lufthavn. På et tidspunkt blev telegrafist-stillingerne nedlagt, og jeg begyndte at tænke nye veje.

Fakta om zoneterapi

Under og på fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneske-kroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne som kaldes en reflexzone. Hvis der er ømhed i en reflexzone hænger det sammen med, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt. Ved at behandle de ømme reflexzoner med specielle trykkombinationer, kan zoneterapeuten påvirke organerne til at bedre kroppens funktion, og dermed genoprette kroppens balance

Zoneterapibehandlingen foregår ved trykmassage på føddernes under- og overside. Gennem de enkelte reflexzoners ømhedsgrad, hudens tilstand, m.m. danner zoneterapeuten sig et billede af ubalancens karakter, placering og styrke. Behandlingen tilrettelægges herefter. Gennem behandlingen påvirkes de dele af kroppen, der ikke fungerer optimalt, og kroppen kommer igen i balance.På forhånd er det svært at sige, hvor mange behandlinger der er nødvendige – alt afhængig af problemet.

Kilde: Forenede Danske Zoneterapeuter

Thrine Gamst-Pedersen valgte at tage til Danmark for at uddanne sig til afspændingspædagog.

Jeg søgte økonomisk støtte hos hjemmestyret men fik afslag. Halvvejs i forløbet indvilgede hjemmestyret dog i at betale for resten af min uddannelse.

– Da jeg blev færdig som afspændingspædagog, fortsatte jeg min uddannelse til zoneterapeut. Denne gang søgte jeg ikke økonomisk støtte hos hjemmestyret, da jeg ikke regnede med, at de ville betale for en uddannelse, der havde med alternativ behandling at gøre.

Da hun var færdig med sin uddannelse, besluttede hun og hendes danske mand at tage tilbage til Grønland for at bosætte sig.

Parret købte i 1996 hus i Ilulissat, hvor Thrines mand i dag er leder af byens kunstmuseum.

– Jeg blev ansat som leder af børneafdelingen på børnehjemmet »Sarliaq«. Jeg turde ikke starte som selvstændig zoneterapeut, da jeg ikke regnede med, at der var kundegrundlag nok for en alternativ behandler i Ilulissat.

– Jeg drømte om at få min egen klinik. Men at tage springet ud som fuldtids-selvstændig var skræmmende.

Thrine Gamst-Pedersen havde kunder i ny og næ, men den faste løncheck fra børnehjemmet var betryggende for hende og fungerede som lidt af en sovepude.

I de 11 år hun var på børnehjemmet tog hun bl.a. psykoterapeut- uddannelsen. Og først i 2007 tog hun springet, kvittede sit job og startede sin egen klinik »Isfoden« – Qaanngoq.

Klinikken er beliggende i privat-hjemmet.

FÅR FLERE KUNDER FOR HVER DAG
Nu – et år efter klinikkens fødsel går det godt for Thrine Gamst-Pedersen.

– Jeg får langsomt flere kunder for hver dag der går.

Hendes speciale er en kombination af afspændingspædagogik og zoneterapi.

– Jeg behandler folk, der har problemer med bevægapparatet, sportsskader, personer der har smerter i leddene, sukker-sygepatienter, børn med kolik, unge med menstruationssmerter, personer med øre og øjne-problemer med videre.

– Jeg har desuden fået etableret mig med erhvervszoneterapi hos Falck Healthcare.

– Flere firmaer i Ilulissat er også begyndt at give goder til deres ansatte, så de ansatte kommer til mig for at få zoneterapi eller afspænding. Det er populær personalepleje.

– Jeg har også haft turister og folk fra andre byer på klinikken.

Der er typisk tale om personer, der er på transit-rejse, og som lige vil behandles, inden de skal videre.

– Det er rigtigt godt at være selvstændig og kunne tilrettelægge sin arbejdstid selv. At se et medmenneske komme lidende ind i klinikken og gå lettet, eller anderledes derfra, er opløftende. At hjælpe en person til at få gang i egen udvikling.

– At give zoneterapi får mig til at leve i nuet, og jeg konstaterer bare, at jeg har valgt et fag, som lige er mig.

– Min drøm er at få en »rigtig« klinik, som ikke er placeret samme sted som vort hus. I fremtiden vil jeg også gerne have gæstebehandlere på besøg. Så byens befolkning har mulighed for at prøve for eksempel akupunktur, kiropraktik m.m.

– Jeg og min mand regner med at blive boende i Ilulissat. Her har vi etableret os og har det godt i en by der er fremdrift i.

– Specielt, når man som jeg har passeret de 50 år, er det vigtigt, at man holder sig fysisk i form. Jeg løber flere gange om ugen i fjeldene og blev for eksempel grønlandsmester i år, ved det uofficielle grønlandsmesterskab i orienteringsløb i min klasse. Om vinteren spiller jeg badminton, og så er jeg ofte på lange ture med vores 12 slædehunde, siger Thrine Gamst-Pedersen.

Af Irene Jeppson

29-årige Doris Jakobsen er gravid med sit første barn
– Jeg er begyndt at lytte mere til min krop, når jeg vågner om morgenen. Det er vigtigt for mig at være glad. Før kunne jeg have tendens til at være stresset og glemme at spise. Nu lytter jeg til min krop og slapper mere af, siger Doris Jakobsen.

Hende og kæresten, Mads Petersen, venter deres første barn til oktober.

Doris har termin den 25. oktober.

Doris og Mads mødte hinanden første gang i Qaqortoq på Sulisartut Højskoleat.
– Jeg så ham senere og jeg kunne mærke, at jeg var interesseret i ham. Jeg syntes, han var dygtig og velformuleret. Vi begyndte at snakke sammen og senere havde vi kontakt til hinanden via telefon.
– Jeg kan huske, at vi blev kærester den 18. oktober 2004 i Nuuk.

Doris Jakobsens kæreste, Mads, har to piger på 7 (Ulunnguaq) og 8 år (Melani) fra et tidligere forhold.
– Det var en stor mundfuld for mig at blive papmor for pigerne.

Jeg var nervøs for at tage et så stort ansvar.
– Nu har de boet hjemme hos os i cirka tre år, og det går rigtigt godt. Vi har fået følelser for hinanden, og jeg elsker dem.
– Det at blive papmor var meget lettere, end jeg havde troet. De er jo så store og kan selv. Det ville måske ha’ været anderledes, hvis det havde været to små piger. Det har været vigtigt for mig at have god kontakt med pigernes biologiske mor.
– Jeg havde ikke selv overvejet at blive mor. Jeg har altid tænkt, at jeg ikke ville blive mor. Men efter at vi har taget pigerne til os, har de nok fået moderinstinket frem i mig.
– Jeg glæder mig til at blive mor. Tidspunktet for min graviditet er perfekt. Jeg hverken ryger eller drikker, og jeg er hverken for ung eller gammel.
– Melani og Ulunnguaq glæder sig også vildt til at blive storesøstre. Pigerne håber, at vi får en dreng, smiler Doris Jakobsen.

GRAVID - MEN TABTE BARNET
Doris Jakobsen blev gravid sidste år, men tabte barnet.
– Vi var i Qaqortoq til Siumut’s landsmøde.Vi fortalte om den glædelige nyhed til venner, familie og bekendte. Jeg havde forsøgt at blive gravid i et halvt år og endelig lykkedes det.
– Men jeg tabte barnet. Det var hårdt. Jeg ved ikke, hvorfor jeg tabte barnet, om det var fordi, jeg havde været for stresset.
– Jeg talte senere med en læge der fortalte, at det var meget normalt at tabe fosteret første og anden gang man var gravid. Hvis det skete for tredje gang, skulle man opsøge en læge.
– Vi har derfor denne gang valgt at gå stille med dørene.

I februar var Doris Jakobsen i Ilulissat, og hun havde en mistanke om, at hun var gravid igen.
– Jeg kastede op og havde det dårligt. Min bedstefar var lige død, og jeg havde travlt i forbindelse med mit politiske arbejde. Jeg stillede op til næstformandsposten på Siumut’s landsmøde.
– Der skete en masse i de dage, og jeg var ikke helt klar over, hvorfor jeg havde det, som jeg havde det.

En graviditetstest viste dog, at hun var gravid.

Oktober er vist jeres måned…Du fylder 30 i oktober, du mødte Mads i oktober og nu venter I barn i oktober……
– Ja, det er pudsigt.
– Min lillesøster har lige fået en dreng for første gang den 21. juli. Den lille dreng er så betagende og kærlig, at jeg næsten ikke kan undvære at se ham. Jeg øver mig til selv at blive mor ved at passe ham.

DEN ÆLDSTE I SØSKENDEFLOKKEN
Doris Jakobsen er født og opvokset i Ilulissat.
– Jeg har tre søstre og to brødre. Jeg er den ældste i søskendeflokken. Vi piger er strenge, larmende og vil bestemme det hele, mens vore to brødre er varme, kærlige og finder sig i meget, griner Doris Jakobsen.
– Jeg elsker mine søskende.
– Da jeg begyndte at tjene mine egne penge, tog jeg de yngste med på ferier til Danmark, og jeg har også være med til at betale for, at en af mine søskende kunne komme på engelsk-kursus i England. Det er vigtigt for mig at vise mine søskende livet uden for Grønland og give dem nogle oplevelser.

Doris Jakobsen har dyrket Taekwon-do på topplan i en årrække og har erhvervet sig det sorte bælte.
– Jeg dyrkede Taekwon-do fra 1987 til 1996. Jeg er stadig meget smidig, men min kondition er elendig.
– Nogle gange har jeg lyst til at starte igen, men er også tøvende, da Taekwon-do drejer sig om hård træning.
– Jeg har stadig et stort hjerte til Taekwon-do. Sporten har givet mig selvtillid og ansvarlighed.
– Min lillebror har også sort bælte. Min far har været formand for Ilulissat Taekwon-do forening i flere år. Selvom han ikke selv dyrkede sporten, har han været god til at støtte os børn og »punket« os til at blive nogle dygtige sportsudøvere.
– Generelt har vores forældre støttet os i hele vores opvækst. Doris Jakobsen har været stormester to gange, nummer tre til Danmarksmesterskabene i Taekwon-do og har desuden modtaget årets idrætspris to gange. Hun har også modtaget opmuntringspris fra borgmesteren i Ilulissat.

TOG TIL DANMARK FOR AT LÆRE DANSK
Doris Jakobsen gik ud af folkeskolen i 11. klasse.
– I 10. klasse blev jeg flyttet til en dansk klasse, fordi der ikke var plads til flere grønlandske udvidede elever i min klasse. Alle mine nye skolekammerater talte kun dansk, og det år blev jeg meget tilbageholdende.

Mine nye kammerater var dygtige og velformulerende, og jeg følte mig »uden for« fællesskabet.
– Mine forældre kendte et dansk par, en læge og en sygeplejerske – og de tilbød at jeg kunne komme til Danmark for at gå i folkeskole. Jeg tog af sted og kom tilbage til Ilulissat for at tage afgangseksamen i 11. klasse.
– Mine forældre syntes, det var fint, at jeg tog til Danmark – for så kunne jeg lære dansk.

Efter endt 11. klasse tog Doris Jakobsen til Aasiaat for at gå på GU.
– Der er nu gået 10 år, siden jeg blev færdig med min gymnasiale uddannelse, og jeg er stadig under uddannelse.
– Jeg startede på seminariet men måtte holde 5 års orlov på grund af min politiske karriere.
– Men nu er jeg tilbage på uddannelsesbænken, og jeg regner med at blive færdig som lærer om to år.

Hvad laver du om 10 år?
– Der er jeg blevet master indenfor uddannelsen og formand for Siumut. I fremtiden kunne jeg godt tænke mig at blive lærer på gymnasiet og undervise i matematik, kultur og samfund, siger Doris Jakobsen.

Af Irene Jeppson
Foto Leiff Josefsen

1. Vin eller vand?
Vand. Jeg drikker ikke alkohol. Jeg holdt op med at drikke for tre år siden, da jeg gerne vil leve et sundere liv. Desuden er der mange, der opfører sig anderledes, når de har fået noget at drikke. Alkohol kan føre noget negativt med sig.

2. Mobil eller computer?
Begge. Jeg kan godt undvære både mobil og computer, når jeg er ude i naturen, men jeg kan ikke undvære det, når jeg er i storbyen. Jeg kan ikke undvære en computer, når jeg er i byen. Jeg læser nyheder på nettet og følger med i netbaby hver dag.

3. Email eller brev?
Jeg synes det er dejligt at få breve, når det ikke er regninger. Jeg kan godt savne et »gammeldags« brev. Jeg havde mange brev venner som ung. Men det er også dejligt med email. Jeg kan ikke undvære det. Det er så nemt at bruge. Jeg kan kommunikere med familie, venner og fremmede personer. Jeg får også af og til mails fra personer jeg ikke kender.

4. Ugeblad eller en bog?
Jeg læser både ugeblade og bøger. Jeg læser også Ekstrabladet og Jyllands Posten på nettet – hver dag. Jeg har været medlem af en bogklub og fornyligt købte jeg 41 nye bøger. Jeg kan godt lide at læse. Jeg og Mads læser også så vidt muligt om aftenen for vores to piger. Mine forældre meldte mig ind i en Disney-bogklub, dengang jeg var barn. Jeg holder stadig af Disney-bøger. Men da jeg var i Ilulissat fortalte min mor, at hun havde afleveret en masse børnebøger til Røde Kors.
Den sidste bog jeg har læst var »Qaannat alannguanni« af Tupaarnaq Rosing Olsen.

5. Make up eller naturlig?
Som barn kørte jeg meget på hundeslæde, og jeg har dyrket Taekwondo i en årrække. Make-up eller det at gøre mig pæn har aldrig interesseret mig. Det var faktisk først da jeg kom ind i politik, at jeg blev opfordret til at bruge make-up. I dag bruger jeg kun kosmetik til øjnene.

6. Sko eller støvler?
Bare det ikke er høje hæle. Jeg går helst i fodtøj uden hæle. Det er meget behagligere og sundere for fødderne. Jeg kan bedst lide at have træningssko på.

7. Storbyferie eller strandferie?
Jeg elsker storbyer som New York. Jeg kan godt lide at shoppe rundt i forretningerne. Sidst jeg var i Danmark, var der en bekendt, der spurgte mig, om jeg havde lyst til at tage med til stranden. Jeg takkede nej og foretrak at gå på shopping.

8. Ilulissat eller Nuuk?
Begge. Jeg føler mig hjemme begge steder. Jeg kan godt lide at være i Ilulissat om vinteren. Jeg savner nogle gange at køre på hundeslæde. Der er også mere nærvær og sammenkomst blandt folk end i Nuuk. Sommeren i nord er også dejlig, når solen skinner døgnet rundt, og naturen er ene stående.
Men Nuuk er også en dejlig by. Der er så mange ting at tage sig til. Der er flere muligheder…biograf, svømmehal med videre. Vi har også en del venner her i byen.

9. Løbe eller gå?
I dag vil jeg sige at gå. Jeg kan også godt lide at løbe, men jeg er gået i stå. Jeg er gravid med mit første barn. Derfor går jeg meget for tiden. Jeg er jo heller ikke helt slank, griner Doris. Man møder også mange flere mennesker, når man går. Når man kører i bil, kører man bare forbi de mennes ker, man kender.

10. Sommer eller vinter?
Sommer. Det er dejligt at være sammen med familien om sommeren. Vi tager ud i fjeldet for at hygge os med mad. Det er også dejligt at sejle. Men jeg kan også godt lide vinteren. Som barn plejede vores mor at vække os, når den første sne var faldet. Det var dejligt at stå op til nyfalden sne. Sne betød, at vi snart kunne komme ud og køre på hundeslæde. Her i Nuuk udnytter jeg ikke vinteren… jeg var dog for første gang ude på liften i vinter for at prøve at stå på ski. Det var sjovt, men også pinligt. Jeg fik grint en hel del den dag, fniser Doris. Jeg og familien har dog et par gange været ude ved liften for at køre på kurebrædt. Jeg kunne godt tænke mig at lære at stå på ski.