Arnanut

Kreativitet + originalitet = Grønlands nye eksportvare?
Rita og Nickie er to selvstændige, kreative kvinder fra Grønland, der har international succes med deres tøjdesign. Arnanut har besøgt deres butik ISAKSEN // design for at få historien.

Jeg har aftalt med en veninde at besøge Isaksen Designs butik på Frederiksberg, som ligger lige i nærheden af Frederiksberg Metrostation. Jeg har set deres tøj på TV og til modeshow i Tivoli og jeg er nysgerring efter at se deres butik. Og jeg bliver ikke skuffet: Butikken er lille, men velindrettet og stopfyldt med lækkert tøj. Vi står hurtigt med en shoppers yndlingsproblem: Vi har lyst til at købe hele butikken! (Og det lykkedes næsten…) Det slår mig at dem skal vi da have med i Arnanut! Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før? Heldigvis er d’damer med på idéen og vi får hurtigt lavet en aftale om et interview.

Adresser og links:
Isaksen Design i Grønland finder man hos Lene-mi i Nuuk og Glacier Shop i Ilulissat.
Tjek dem ud på www.isaksen-design.dk

Jeg kommer ud til butikken igen et par dage efter og får hele historien af Rita og Nickie, der tydeligvis har travlt – også denne lørdag. Men de tager sig begge to tid til at fortælle mig, hvordan det gik til at de startede en forretning sammen, mor og datter.

Skabte overskrifter
I august 2007 skaber Isaksen Design overskrifter i den danske modeverden, da de sammen med få andre dansk tøjmærker bliver bemærket af det ekslusive stormagasin Takashimaya, der har en afdeling på 5th avenue i New york. Isaksen sælger over halvdelen af deres kollektion og bliver inviteret med til en mode-event i New York i forbindelse med et dansk eksport-fremstød i USA. De er bl.a. med til gallamiddag med det danske kronprinsepar. Bag dette lille eventyr ligger mange års drømme og hårdt arbejde.

Fra Grønland til London
Det starter i Grønland (soorunami). Mor Rita vokser op i Paamiut og Nuuk, men flytter i 1979 til Danmark sammen med datteren Nickie, som på det tidspunkt er 5 år, for at få udvidet sin horisont. Det resulterer i, at hun starter på Teknisk skole i Sønderborg. Til at starte med vil hun være bundtmager, men hun ender med at blive møbelpolstrer. Det passer godt til hendes temperament.

Rita har altid godt kunne lide at bruge sine hænder og Nickie der »vokser op i stofrester« viser hurtig samme evner og interesser. Så efter en vel overstået uddannelse på Odense Håndarbejdsseminarie i Odense, brugte Nickie et par år på at finde ud af, hvilken designskole hun gerne vil gå på. Og da hun har arbejdet og boet i London, ender det i 1997 med at blive College of Fashion i London, hvor hun vælger speciale i herreskrædderi. (Herreskrædderi er kendt for at være det teknisk sværeste i branchen, red.) Rita hjælper med at lave en skindhue-kollektion til det afsluttende modeshow, hvor Nickie – sammen med knap 20 andre elever, ud af 100 – bliver udvalgt til at vise deres tøj. Skindhue-kollektion er den spæde start på mor og datter-samarbejdet.

Nedtur
Det er dog ikke alt sammen fryd og gammen. I andet skoleår i får Nickie lyst til at droppe alting. Hun føler ikke, at det hun laver kan hjælpe nogen eller gøre verden til et bedre sted. For hvad kan det hjælpe at lave tøj, når folk dør af sult? En veninde snakker tingene igennem med hende og får hende overbevist om, at hun jo selv kan bestemme, hvad hun vil med sine evner.

På den måde går det til, at deres målsætning i tøjproduktionen blandt andet er at tænke på miljøet og kun bruge de bedste naturlige materialer. Og sådan fik hun vendt en krise til noget godt, nemlig at der tidligt blev gjort nogle vigtige overvejelser. Noget der sagtens kan have betydning for deres succes med tøjdesign i dag.

Namedropping
Forskellige kendisser har gået med Isaksen Design:
– Nukâka Coster-Waldau er især god til at bruge os, når hun skal ud, men ellers kan vi nævne: Aviaja Lumholt, skuespilleren Liselotte Lohman, sangerinden Trine Gadberg. Og så bliver tøjet spottet på TV ind imellem.

Mor og datter
I 2002, efter 5-6 år i London, vender Nickie tilbage til København – vildt forelsket i Lars, som hun i dag har 4-årige Malik sammen med. Hun ved, at hun vil være selvstændig og hun har allerede lagt planer sammen med en veninde om at starte en butik. Men jo tættere på målet de kommer, Nickie har faktisk allerede fundet de perfekte lokaler på Vesterbro, jo mindre har veninden lyst til at snakke seriøst om planerne og til sidst bakker hun helt ud. Frustreret ringer Nickie til Rita, som hun altid har haft et tæt og godt forhold til og de aftaler, at hun skal komme hjem og snakke tingene igennem weekenden over. Da den weekend er overstået, er beslutningen taget og Isaksen Design ser dagens lys.

Men samtidig med at de skal til at starte butikken op bliver Nickie uventet gravid. Hun bliver dybt ulykkelig, fordi hun gerne vil begge dele rigtig meget, men ikke mener, at man kan gøre begge dele godt på samme tid. Rita slår koldt vand i blodet og siger, at man ikke skal gøre et barn til et problem og Nickie føler da også i dag, at hun har modbevist sine egne bekymringer.

Fra Vesterbro til Frederiksberg
Isaksen Design starter i 2002 i en lille butik på Vesterbro og konceptet er »genopfundet genbrug«. Blandt andet tager de ud og finder brugte møbler i enkel 60-70’er stil, som Rita polstrer om med for eksempel gamle jeans, sælskind og ko-skind. De møbler går som varmt brød. De første dage er fyldt med store og små sejre »i dag solgte vi for 400 kr.« som fremkalder en overbærende latter i dag, men de huskes også for den store lidenskab, fordi de personligt fremstiller hver enkel ting.
– Det var som små kunstværker og vi havde virkelig følelserne uden på tøjet, når folk sagde noget om dem, siger Nickie.

Det har de ikke tid til i dag og selvom, det er tegn på succes, så er der også gået mere ”forretningskvinde” i den, og de to kvinder er meget bevidste om ikke at drukne i administration og markedsføringsstrategier.

I butikken på Vesterbro har de to kreative kvinder travlt. Det er her de lærer noget om at drive butik og om, hvad kunderne vil have – hvad der sælger. Men de begynder efter et par år at få en følelse af, at der skal ske noget mere. Så da byfornyelsen rammer deres kvarter og de kan se frem til at blive skjult bag et håndværkerstillads, tager de skridtet og flytter i 2004 til deres nuværende lokaler på Frederiksberg. Her kommer der virkelig gang i butikken og det er her de går fra unika-tøjdesign til reelle tøjkollektioner. De forsøger at lave begge dele i starten, men tiden rækker simpelthen ikke og de må satse på én ting.

Copenhagen Fashion Week
Det går stækere og stærkere og i 2006 søger de om at komme med på Copenhagen Fashion Week, en modemesse der foregår to gange om året i København. Det lykkedes og de kommer med første gang i august 2006, markedsført som »grønlandsk design« og får på den baggrund masser af opmærksomhed, blandt andet fra kronprinsesse Mary.

Anden gang de deltager er i februar 2007 og her får de en bedre placering på messen og bliver bemærket af Takashimaya fra New York, der er forbi Copenhagen Fashion Week for første gang – hjulpet på vej af Dansk Eksportråd. Indkøberen bestiller få eksemplarer af en god portion af deres kollektion og Nickie og Rita kan ikke helt forstå al det postyr, det udløser. Ingen af dem er nemlig fashionistas og de går ikke så meget op i, hvem der er hvem i modeverdenen.

De finder dog efterhånden ud af, at de har »skudt papegøjen « og trejde gang de deltager i august 2007 sælger de tæt på halvfjerds procent af deres kollektion til Takashimaya og er dermed med blandt de »tunge drenge «, hvis man kan bruge det udtryk, i dansk mode. De bliver inviteret til at deltage i Danmarks eksportfremstød i september 2007 i New York, hvor de blandt andet skal til gallamiddag med kronprinseparret.

Isaksen brand
Den rigtige markedsføring er en stor del af succes’en og kræver næsten lige så stor opmærksomhed som selve arbejdet med designet, så jeg spørger, hvordan de har kringlet den så godt?
– En stor del skyldes, at vi hurtigt kom ind hos et godt PR-bureau, der er virkelig dygtige til at gøre opmærksom på os så vi kommer på modesiderne i de forskellige blade, men også at vi er meget bevidste om, hvad vil vil og især hvad vi ikke vil, fortæller Nickie. – Der er en klar linie i alt hvad vi laver. Lige fra mærker i tøjet til hjemmesiden.

Gode råd til andre med drømme
Rita: – Forvent ikke at blive rig og gør det ikke for penge. Man skal elske det man laver. Nickie: – Du skal tro på det du laver. Som kreativ opdager man hurtigt hvad man er god til og kan lide. Vær ydmyg – det tager tid – men tro på dig selv og følg din drøm.
– Pas på dig selv! Siger Rita og Nickie.
– Husk for Guds skyld at involvere dit netværk. De skal vide, hvad du laver, så de kan støtte og hjælpe dig. Du kan ikke gøre alting alene: Da Nickie blev gravid samtidig med at butikken skulle startes op troede hun at hun måtte opgive en af delene – men da støttede familien op om hende og til sidst var Nickie var ikke til at holde væk fra butikken. Også selvom hun skulle ned at ligge hele tiden i slutningen af graviditeten og de næsten ikke kunne være der begge to. Det endte med at vandet gik i butikken på Vesterbro og Rita, som havde troet at hun nok skulle være cool, gik i panik. Hun måtte lægge Nickie ned på gulvet og ringe til familien, så de kunne tage over. Rita blev ved med at se for sig, at hun ville stå der med en nyfødt i armene midt i butikken.

Lige nu klarer vi os med hjælp fra venner og familie, men vi er også opmærksomme på ikke at fjerne os for meget fra det vi er gode til, så vi lige pludselig bruger al vores tid tid på bogføring og hjemmeside. Vi ansætter folk til de forskellige ting, når vi kan se at behovet er der.
– Mund-til-mund-metoden er en meget effektiv markedsføringsmetode, men det tager tid. Vi har været meget pengebevidste fra starten og har ikke kastet os ud i tids- og pengekrævende reklamekampagner, der måske ville betyde, at vi ikke i sidste ende kunne levere varen. Vi skal hele tiden sørge for at have os selv med, siger Rita.

Nickie fortsætter: – Det, at vi er grønlandske er også en rigtig god måde at skille os ud på. Det er meget populært ude i verden at komme fra Grønland og det er dejligt at kunne give et godt indtryk sammen med de mange andre grønlandske navne, der også kommer frem nu.
– Jeg tror at der er en stor og boblende kreativitet i det grønlandske folk, der ligger tæt på overfl aden på grund af vores unikke historie. – Måske har det noget at gøre med nærheden til naturen eller vores kulturarv – hvad ved jeg?

Familieliv
Hvordan er det at have en forretning sammen og være i familie?
Rita: – Det kan være hårdt at arbejde sammen som mor og datter, fordi vi begge har temperament og vores helt klare meninger – også om den andens design – men det gør det også nemmere at få sagt ting og heldigvis er der ikke nogen af os der bærer nag. Selv når bølgerne går højt, har vi begge samme mål for øje. Vi har prøvet at stå og skændes, så det brager i baglokalet, hvor der kommer en kunde ind. Så er det bare på med smilet og bagefter kan vi så grine ad skænderiet og luften er renset.

Nickie: – Men selv om man kan tillade sig mere, når man arbejder sammen med sin mor, så er det også noget der tærer, fordi vi begge brænder så meget for det. Og fordi vi aldrig kan eller vil være kun kolleger, vi vil gerne beholde familiebåndet.

Hele familien er involveret på en eller anden måde, så der er stor forståelse for travlheden, men derfor også stort behov for at huske at passe på sig selv. Noget så enkelt som at huske at spise frokost, kan være svært når der er mange bolde i luften. (Nickie står faktisk også og tripper lidt, fordi hun skal hjem til sin søn, der fi k feber i Tivoli igår. Han bliver passet af sin far, mens mor bliver interviewet).

Nickie fortæller, at hun på et tidspunkt gerne vil med sin familie til Grønland og bo. Hun føler at hun mangler det for at blive »hel« og vil også gerne lære sit modersmål bedre igen.

Store øjeblikke
Jeg spørger om, der er nogle specielle begivenheder, de husker som noget stort,og de svarer:
– At vi fik to rigtig gode forhandlere på Grønland! Det er vi rigtigt, rigtigt glade for. Så var der dengang da Erna Lynge kom og lavede en tv-udsendelse til KNR. Og selvfølgelig da vi var med i Julehilsen til Grønland og til modeshow i Tivoli. Og sidst men ikke mindst: At komme på hylderne i Takashimaya og møde kronprinseparret.

Fremtidsplaner
– Vi har lige fået en stor forhandler i Island og håber også på at komme til Færøerne. Vi vil gerne repræsenteres i hele Norden, da det er her vi selv har hjemme og fordi vi synes tøjet passer perfekt til klimaet. Men vi har også håb om at komme til Japan, da vores stil er meget enkel og stram. Noget som japanerne traditionelt er glade for.

Ja, det bliver spændende at følge de to kvinder. Jeg vil i hvert fald holde øje med, hvor man kan købe deres tøj…

Af: Ivalu Risager
Foto: Anne Bang

– Mobning er et stort problem. Et problem som man heldigvis er meget interesseret i at få bugt med. Vi får flere og flere anmeldelser om dårligt psykisk arbejdsmiljø, siger Arnaq Grønvold fra Arbejdstilsynet.
– Der findes groteske eksempler på dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor kolleger råber af hinanden, rakker hinanden ned, hvor ledere »bombarderer« medarbejdere med arbejdsbyrder eller fratager ansvar fra medarbejdere.
– Når en leder og hovedparten af vedkommendes medarbejdere er konfliktsky, så blomstrer mobningen og chikanen. Arbejdstilsynet får daglig henvendelser fra folk, der gerne vil have råd og vejledning om, hvordan de skal tackle mobning på arbejdspladsen.
– Det kan være ledere, menige medarbejdere, tillidsrepræsentanter eller sikkerhedsfolk, der ringer til os for at få vejledning.
– På flere arbejdspladser fungerer samarbejds- og sikkerhedsudvalget ikke. Det er ellers et vigtigt forum, hvor ledere, medarbejdere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter har rig mulighed for arbejde for at stoppe mobningen på arbejdspladsen. Mange virksomheder mangler også politikker indenfor personale, arbejdsmiljø, anti-mobning og sygefravær.
– Men heldigvis er flere virksomheder begyndt at tage det psykiske arbejdsmiljø alvorligt og er begyndt at bruge coaching, supervison, udbyde leder-kurser og andre personlig udviklingskurser for deres medarbejdere, siger Arnaq Grønvold.

Alvorlige symptomer
Ifølge Arnaq Grønvold kan mobningen føre til alvorlige symptomer som stress, depression, angst, manglende selvtillid og selvmordstanker.
– Andre symptomer kan være koncentrationsbesvær, søvnvanskeligheder, muskelspændinger, hovedpine og mavebesvær.
– Mange, der har været udsat for mobning, er påvirkede i flere år efter. De kan for eksempel miste arbejdsglæden, blive mere passive, mere tilbageholdende og måske mere på vagt over for andre. Nogle isolerer sig og deltager ikke så meget i det sociale liv. Flere føler i det hele taget mindre glæde ved livet.
– Mobning kan i værste fald få vidtrækkende konsekvenser for den enkelte i form af problemer i familien, misbrug, udstødelse fra arbejdsmarkedet og social isolation, siger Arnaq Grønvold.

Konflikt- og rovmobning
Mobning kommer ofte til udtryk som bagtalelse, bagvaskelse og sladder. Den kan også foregå ved, at en leder nedgør en medarbejders arbejdsindsats i grove vendinger, giver fejlagtig information, overdriver kontrol eller stiller for svære arbejdsopgaver.
– Den mest almindelige form for mobning er konfliktmobning som er et resultat af en uløst konflikt på arbejdspladsen. Konfliktmobning kan for eksempel opstå på baggrund af den måde arbejdet fordeles på eller af forandringer som truer ens fremtid på arbejdspladsen.
– Derudover er der noget, der hedder rovmobning. Det er når mobningen opstår uden grund.

Der er ikke nogen bestemt uoverensstemmelse, der har sat mobningen i gang. Måske tilhører ofrene for chikanen en bestemt minoritetsgruppe på arbejdspladsen. Måske har de en særlig udsat position på arbejdspladsen og udpeges derfor som syndebukke.

Men hvad skal man gøre for at stoppe mobningen?
– Det er vigtigt at have personalepolitikken i orden. Medarbejderne skal føle sig værdsatte og skal have ros fra ledelsen.
– Men der skal også sættes større fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt at udarbejde fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som forventes på arbejdspladsen, og den adfærd, som ikke tolereres.
– Det er lige så vigtigt, at der tages uddannelsesmæssige initiativer, som sikrer, at ledelsen og eventuelt nogle af de ansatte har kompetence til at håndtere mobning.
– Det er vigtigt at få bugt med mobningen. Hvis man ikke behandler individuelt og støtter dem, som bliver mobbet, og beslutter sanktioner overfor mobbere kan det få fatale psykologiske konsekvenser, siger Arnaq Grønvold.

Arnaq Grønvold, Arbejdstilsynet: – Vi får flere og flere henvendelser fra folk der bliver mobbet.

Tekst: Irene Jeppson
Foto: Leiff Josefsen