Kreativitet + originalitet = Grønlands nye eksportvare?
Rita og Nickie er to selvstændige, kreative kvinder fra Grønland, der har international succes med deres tøjdesign. Arnanut har besøgt deres butik ISAKSEN // design for at få historien.

NickieJeg har aftalt med en veninde at besøge Isaksen Designs butik på Frederiksberg, som ligger lige i nærheden af Frederiksberg Metrostation. Jeg har set deres tøj på TV og til modeshow i Tivoli og jeg er nysgerring efter at se deres butik. Og jeg bliver ikke skuffet: Butikken er lille, men velindrettet og stopfyldt med lækkert tøj. Vi står hurtigt med en shoppers yndlingsproblem: Vi har lyst til at købe hele butikken! (Og det lykkedes næsten…) Det slår mig at dem skal vi da have med i Arnanut! Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før? Heldigvis er d’damer med på idéen og vi får hurtigt lavet en aftale om et interview.

Adresser og links:
Isaksen Design i Grønland finder man hos Lene-mi i Nuuk og Glacier Shop i Ilulissat.
Tjek dem ud på www.isaksen-design.dk

Jeg kommer ud til butikken igen et par dage efter og får hele historien af Rita og Nickie, der tydeligvis har travlt – også denne lørdag. Men de tager sig begge to tid til at fortælle mig, hvordan det gik til at de startede en forretning sammen, mor og datter.

Skabte overskrifter
I august 2007 skaber Isaksen Design overskrifter i den danske modeverden, da de sammen med få andre dansk tøjmærker bliver bemærket af det ekslusive stormagasin Takashimaya, der har en afdeling på 5th avenue i New york. Isaksen sælger over halvdelen af deres kollektion og bliver inviteret med til en mode-event i New York i forbindelse med et dansk eksport-fremstød i USA. De er bl.a. med til gallamiddag med det danske kronprinsepar. Bag dette lille eventyr ligger mange års drømme og hårdt arbejde.

Rita i butikkenFra Grønland til London
Det starter i Grønland (soorunami). Mor Rita vokser op i Paamiut og Nuuk, men flytter i 1979 til Danmark sammen med datteren Nickie, som på det tidspunkt er 5 år, for at få udvidet sin horisont. Det resulterer i, at hun starter på Teknisk skole i Sønderborg. Til at starte med vil hun være bundtmager, men hun ender med at blive møbelpolstrer. Det passer godt til hendes temperament.

Rita har altid godt kunne lide at bruge sine hænder og Nickie der »vokser op i stofrester« viser hurtig samme evner og interesser. Så efter en vel overstået uddannelse på Odense Håndarbejdsseminarie i Odense, brugte Nickie et par år på at finde ud af, hvilken designskole hun gerne vil gå på. Og da hun har arbejdet og boet i London, ender det i 1997 med at blive College of Fashion i London, hvor hun vælger speciale i herreskrædderi. (Herreskrædderi er kendt for at være det teknisk sværeste i branchen, red.) Rita hjælper med at lave en skindhue-kollektion til det afsluttende modeshow, hvor Nickie – sammen med knap 20 andre elever, ud af 100 – bliver udvalgt til at vise deres tøj. Skindhue-kollektion er den spæde start på mor og datter-samarbejdet.

Nedtur
Det er dog ikke alt sammen fryd og gammen. I andet skoleår i får Nickie lyst til at droppe alting. Hun føler ikke, at det hun laver kan hjælpe nogen eller gøre verden til et bedre sted. For hvad kan det hjælpe at lave tøj, når folk dør af sult? En veninde snakker tingene igennem med hende og får hende overbevist om, at hun jo selv kan bestemme, hvad hun vil med sine evner.

På den måde går det til, at deres målsætning i tøjproduktionen blandt andet er at tænke på miljøet og kun bruge de bedste naturlige materialer. Og sådan fik hun vendt en krise til noget godt, nemlig at der tidligt blev gjort nogle vigtige overvejelser. Noget der sagtens kan have betydning for deres succes med tøjdesign i dag.

Namedropping
Forskellige kendisser har gået med Isaksen Design:
– Nukâka Coster-Waldau er især god til at bruge os, når hun skal ud, men ellers kan vi nævne: Aviaja Lumholt, skuespilleren Liselotte Lohman, sangerinden Trine Gadberg. Og så bliver tøjet spottet på TV ind imellem.

Mor og datter
I 2002, efter 5-6 år i London, vender Nickie tilbage til København – vildt forelsket i Lars, som hun i dag har 4-årige Malik sammen med. Hun ved, at hun vil være selvstændig og hun har allerede lagt planer sammen med en veninde om at starte en butik. Men jo tættere på målet de kommer, Nickie har faktisk allerede fundet de perfekte lokaler på Vesterbro, jo mindre har veninden lyst til at snakke seriøst om planerne og til sidst bakker hun helt ud. Frustreret ringer Nickie til Rita, som hun altid har haft et tæt og godt forhold til og de aftaler, at hun skal komme hjem og snakke tingene igennem weekenden over. Da den weekend er overstået, er beslutningen taget og Isaksen Design ser dagens lys.

Men samtidig med at de skal til at starte butikken op bliver Nickie uventet gravid. Hun bliver dybt ulykkelig, fordi hun gerne vil begge dele rigtig meget, men ikke mener, at man kan gøre begge dele godt på samme tid. Rita slår koldt vand i blodet og siger, at man ikke skal gøre et barn til et problem og Nickie føler da også i dag, at hun har modbevist sine egne bekymringer.

TegnestueFra Vesterbro til Frederiksberg
Isaksen Design starter i 2002 i en lille butik på Vesterbro og konceptet er »genopfundet genbrug«. Blandt andet tager de ud og finder brugte møbler i enkel 60-70’er stil, som Rita polstrer om med for eksempel gamle jeans, sælskind og ko-skind. De møbler går som varmt brød. De første dage er fyldt med store og små sejre »i dag solgte vi for 400 kr.« som fremkalder en overbærende latter i dag, men de huskes også for den store lidenskab, fordi de personligt fremstiller hver enkel ting.
– Det var som små kunstværker og vi havde virkelig følelserne uden på tøjet, når folk sagde noget om dem, siger Nickie.

Det har de ikke tid til i dag og selvom, det er tegn på succes, så er der også gået mere ”forretningskvinde” i den, og de to kvinder er meget bevidste om ikke at drukne i administration og markedsføringsstrategier.

I butikken på Vesterbro har de to kreative kvinder travlt. Det er her de lærer noget om at drive butik og om, hvad kunderne vil have – hvad der sælger. Men de begynder efter et par år at få en følelse af, at der skal ske noget mere. Så da byfornyelsen rammer deres kvarter og de kan se frem til at blive skjult bag et håndværkerstillads, tager de skridtet og flytter i 2004 til deres nuværende lokaler på Frederiksberg. Her kommer der virkelig gang i butikken og det er her de går fra unika-tøjdesign til reelle tøjkollektioner. De forsøger at lave begge dele i starten, men tiden rækker simpelthen ikke og de må satse på én ting.

Copenhagen Fashion Week
Det går stækere og stærkere og i 2006 søger de om at komme med på Copenhagen Fashion Week, en modemesse der foregår to gange om året i København. Det lykkedes og de kommer med første gang i august 2006, markedsført som »grønlandsk design« og får på den baggrund masser af opmærksomhed, blandt andet fra kronprinsesse Mary.

Anden gang de deltager er i februar 2007 og her får de en bedre placering på messen og bliver bemærket af Takashimaya fra New York, der er forbi Copenhagen Fashion Week for første gang – hjulpet på vej af Dansk Eksportråd. Indkøberen bestiller få eksemplarer af en god portion af deres kollektion og Nickie og Rita kan ikke helt forstå al det postyr, det udløser. Ingen af dem er nemlig fashionistas og de går ikke så meget op i, hvem der er hvem i modeverdenen.

De finder dog efterhånden ud af, at de har »skudt papegøjen « og trejde gang de deltager i august 2007 sælger de tæt på halvfjerds procent af deres kollektion til Takashimaya og er dermed med blandt de »tunge drenge «, hvis man kan bruge det udtryk, i dansk mode. De bliver inviteret til at deltage i Danmarks eksportfremstød i september 2007 i New York, hvor de blandt andet skal til gallamiddag med kronprinseparret.

RitaIsaksen brand
Den rigtige markedsføring er en stor del af succes’en og kræver næsten lige så stor opmærksomhed som selve arbejdet med designet, så jeg spørger, hvordan de har kringlet den så godt?
– En stor del skyldes, at vi hurtigt kom ind hos et godt PR-bureau, der er virkelig dygtige til at gøre opmærksom på os så vi kommer på modesiderne i de forskellige blade, men også at vi er meget bevidste om, hvad vil vil og især hvad vi ikke vil, fortæller Nickie. – Der er en klar linie i alt hvad vi laver. Lige fra mærker i tøjet til hjemmesiden.

Gode råd til andre med drømme
Rita: – Forvent ikke at blive rig og gør det ikke for penge. Man skal elske det man laver. Nickie: – Du skal tro på det du laver. Som kreativ opdager man hurtigt hvad man er god til og kan lide. Vær ydmyg – det tager tid – men tro på dig selv og følg din drøm.
– Pas på dig selv! Siger Rita og Nickie.
– Husk for Guds skyld at involvere dit netværk. De skal vide, hvad du laver, så de kan støtte og hjælpe dig. Du kan ikke gøre alting alene: Da Nickie blev gravid samtidig med at butikken skulle startes op troede hun at hun måtte opgive en af delene – men da støttede familien op om hende og til sidst var Nickie var ikke til at holde væk fra butikken. Også selvom hun skulle ned at ligge hele tiden i slutningen af graviditeten og de næsten ikke kunne være der begge to. Det endte med at vandet gik i butikken på Vesterbro og Rita, som havde troet at hun nok skulle være cool, gik i panik. Hun måtte lægge Nickie ned på gulvet og ringe til familien, så de kunne tage over. Rita blev ved med at se for sig, at hun ville stå der med en nyfødt i armene midt i butikken.

Lige nu klarer vi os med hjælp fra venner og familie, men vi er også opmærksomme på ikke at fjerne os for meget fra det vi er gode til, så vi lige pludselig bruger al vores tid tid på bogføring og hjemmeside. Vi ansætter folk til de forskellige ting, når vi kan se at behovet er der.
– Mund-til-mund-metoden er en meget effektiv markedsføringsmetode, men det tager tid. Vi har været meget pengebevidste fra starten og har ikke kastet os ud i tids- og pengekrævende reklamekampagner, der måske ville betyde, at vi ikke i sidste ende kunne levere varen. Vi skal hele tiden sørge for at have os selv med, siger Rita.

Nickie fortsætter: – Det, at vi er grønlandske er også en rigtig god måde at skille os ud på. Det er meget populært ude i verden at komme fra Grønland og det er dejligt at kunne give et godt indtryk sammen med de mange andre grønlandske navne, der også kommer frem nu.
– Jeg tror at der er en stor og boblende kreativitet i det grønlandske folk, der ligger tæt på overfl aden på grund af vores unikke historie. – Måske har det noget at gøre med nærheden til naturen eller vores kulturarv – hvad ved jeg?

Familieliv
Hvordan er det at have en forretning sammen og være i familie?
Rita: – Det kan være hårdt at arbejde sammen som mor og datter, fordi vi begge har temperament og vores helt klare meninger – også om den andens design – men det gør det også nemmere at få sagt ting og heldigvis er der ikke nogen af os der bærer nag. Selv når bølgerne går højt, har vi begge samme mål for øje. Vi har prøvet at stå og skændes, så det brager i baglokalet, hvor der kommer en kunde ind. Så er det bare på med smilet og bagefter kan vi så grine ad skænderiet og luften er renset.

Nickie: – Men selv om man kan tillade sig mere, når man arbejder sammen med sin mor, så er det også noget der tærer, fordi vi begge brænder så meget for det. Og fordi vi aldrig kan eller vil være kun kolleger, vi vil gerne beholde familiebåndet.

Hele familien er involveret på en eller anden måde, så der er stor forståelse for travlheden, men derfor også stort behov for at huske at passe på sig selv. Noget så enkelt som at huske at spise frokost, kan være svært når der er mange bolde i luften. (Nickie står faktisk også og tripper lidt, fordi hun skal hjem til sin søn, der fi k feber i Tivoli igår. Han bliver passet af sin far, mens mor bliver interviewet).

Nickie fortæller, at hun på et tidspunkt gerne vil med sin familie til Grønland og bo. Hun føler at hun mangler det for at blive »hel« og vil også gerne lære sit modersmål bedre igen.

Nickie i butikkenStore øjeblikke
Jeg spørger om, der er nogle specielle begivenheder, de husker som noget stort,og de svarer:
– At vi fik to rigtig gode forhandlere på Grønland! Det er vi rigtigt, rigtigt glade for. Så var der dengang da Erna Lynge kom og lavede en tv-udsendelse til KNR. Og selvfølgelig da vi var med i Julehilsen til Grønland og til modeshow i Tivoli. Og sidst men ikke mindst: At komme på hylderne i Takashimaya og møde kronprinseparret.

Fremtidsplaner
– Vi har lige fået en stor forhandler i Island og håber også på at komme til Færøerne. Vi vil gerne repræsenteres i hele Norden, da det er her vi selv har hjemme og fordi vi synes tøjet passer perfekt til klimaet. Men vi har også håb om at komme til Japan, da vores stil er meget enkel og stram. Noget som japanerne traditionelt er glade for.

Ja, det bliver spændende at følge de to kvinder. Jeg vil i hvert fald holde øje med, hvor man kan købe deres tøj…

Af: Ivalu Risager
Foto: Anne Bang

 – Mobning er et stort problem. Et problem som man heldigvis er meget interesseret i at få bugt med. Vi får flere og flere anmeldelser om dårligt psykisk arbejdsmiljø, siger Arnaq Grønvold fra Arbejdstilsynet.
– Der findes groteske eksempler på dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor kolleger råber af hinanden, rakker hinanden ned, hvor ledere »bombarderer« medarbejdere med arbejdsbyrder eller fratager ansvar fra medarbejdere.
– Når en leder og hovedparten af vedkommendes medarbejdere er konfliktsky, så blomstrer mobningen og chikanen. Arbejdstilsynet får daglig henvendelser fra folk, der gerne vil have råd og vejledning om, hvordan de skal tackle mobning på arbejdspladsen.
– Det kan være ledere, menige medarbejdere, tillidsrepræsentanter eller sikkerhedsfolk, der ringer til os for at få vejledning.
– På flere arbejdspladser fungerer samarbejds- og sikkerhedsudvalget ikke. Det er ellers et vigtigt forum, hvor ledere, medarbejdere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter har rig mulighed for arbejde for at stoppe mobningen på arbejdspladsen. Mange virksomheder mangler også politikker indenfor personale, arbejdsmiljø, anti-mobning og sygefravær.
– Men heldigvis er flere virksomheder begyndt at tage det psykiske arbejdsmiljø alvorligt og er begyndt at bruge coaching, supervison, udbyde leder-kurser og andre personlig udviklingskurser for deres medarbejdere, siger Arnaq Grønvold.

Alvorlige symptomer
Ifølge Arnaq Grønvold kan mobningen føre til alvorlige symptomer som stress, depression, angst, manglende selvtillid og selvmordstanker.
– Andre symptomer kan være koncentrationsbesvær, søvnvanskeligheder, muskelspændinger, hovedpine og mavebesvær.
– Mange, der har været udsat for mobning, er påvirkede i flere år efter. De kan for eksempel miste arbejdsglæden, blive mere passive, mere tilbageholdende og måske mere på vagt over for andre. Nogle isolerer sig og deltager ikke så meget i det sociale liv. Flere føler i det hele taget mindre glæde ved livet.
– Mobning kan i værste fald få vidtrækkende konsekvenser for den enkelte i form af problemer i familien, misbrug, udstødelse fra arbejdsmarkedet og social isolation, siger Arnaq Grønvold.

Konflikt- og rovmobning
Mobning kommer ofte til udtryk som bagtalelse, bagvaskelse og sladder. Den kan også foregå ved, at en leder nedgør en medarbejders arbejdsindsats i grove vendinger, giver fejlagtig information, overdriver kontrol eller stiller for svære arbejdsopgaver.
– Den mest almindelige form for mobning er konfliktmobning som er et resultat af en uløst konflikt på arbejdspladsen. Konfliktmobning kan for eksempel opstå på baggrund af den måde arbejdet fordeles på eller af forandringer som truer ens fremtid på arbejdspladsen.
– Derudover er der noget, der hedder rovmobning. Det er når mobningen opstår uden grund.

Der er ikke nogen bestemt uoverensstemmelse, der har sat mobningen i gang. Måske tilhører ofrene for chikanen en bestemt minoritetsgruppe på arbejdspladsen. Måske har de en særlig udsat position på arbejdspladsen og udpeges derfor som syndebukke.

Men hvad skal man gøre for at stoppe mobningen?
– Det er vigtigt at have personalepolitikken i orden. Medarbejderne skal føle sig værdsatte og skal have ros fra ledelsen.
– Men der skal også sættes større fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt at udarbejde fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som forventes på arbejdspladsen, og den adfærd, som ikke tolereres.
– Det er lige så vigtigt, at der tages uddannelsesmæssige initiativer, som sikrer, at ledelsen og eventuelt nogle af de ansatte har kompetence til at håndtere mobning.
– Det er vigtigt at få bugt med mobningen. Hvis man ikke behandler individuelt og støtter dem, som bliver mobbet, og beslutter sanktioner overfor mobbere kan det få fatale psykologiske konsekvenser, siger Arnaq Grønvold.

Arnaq Grønvold, Arbejdstilsynet: – Vi får flere og flere henvendelser fra folk der bliver mobbet.

Tekst: Irene Jeppson
Foto: Leiff Josefsen

Hun fik posttraumatisk stress på grund af mobning

– Mobning kan være yderst farligt. Det kan ødelægge et menneskes liv, siger en kvinde fra Nuuk. Hun har valgt at være anonym af hensyn til sin nuværende arbejdsplads. Arnanut er dog bekendt med kvindens identitet.

Kvinden har på sin egen krop mærket mobningen og dens konsekvenser.

Igennem længere tid blev hun mobbet på det groveste af sin øverste chef.
– Mobning er noget af det mest forfærdelige ,jeg har oplevet i mit liv. Jeg var så plaget af mobningen, at jeg gik ned med flaget og fik konstateret posttraumatisk stress, fortæller hun.

Kvinden er ansat som arbejdsleder i en større virksomhed.
– Mobningen startede, da vi fik en ny direktør i firmaet. Min nye chef gav mig opgaver, der var helt urimelige. På et tidspunkt kom der et nyt arbejdsprogram, som jeg ikke havde fået noget kursus i. Jeg fik så at vide, at jeg skulle instruere nogle andre medarbejdere i det ny system. Det kunne jeg jo ikke, da jeg ikke selv havde fået kursus i programmet.
– Der var udarbejdet retningslinier for diverse opgaver, som han fik lavet om. Det ene øjeblik gjaldt de gamle retningslinier og det næste øjeblik gjaldt de nye retniningslinier. Han forvirrede mig og jeg blev mere og mere usikker på alt.
– På et tidspunkt sendte han også en mail hvori han bad om friske blomster om mandagen, og hvis ikke de havde friske blomster så kunne det være at jeg kunne blomstre på hans kontor.
– Det ene øjeblik følte jeg mig okay og det andet øjeblik var jeg intet værd. Han sendte mig nedladende mails og kritiserede mine handlinger.
– Min nye chef fik mig til at føle mig dårligt tilpas. Uanset hvad jeg lavede og hvad jeg gjorde, så var alting forkert. Hans sprog var også arrogant og nedladende.
– En dag kom jeg ind på hans kontor (han havde jo altid sagt, at når døren står åben, så var alle medarbejdere velkommen). Da jeg kom ind sagde han: forsvind! Jeg var fuldstændig målløs og gik ind til min overordnede og der brød jeg sammen. Min overordnede var rystet.
– Jeg græd tit, og jeg var næsten aldrig glad. Jeg fik tynd mave, jeg kunne ikke sove, og jeg røg uklar med min familie eller omgangskreds. Inderst inde vidste jeg godt, at jeg var dygtig til mit arbejde. Jeg havde jo altid fået positive tilkendegivelser fra andre kolleger. Men med tiden krakelerede mit liv.

Fik behandling
En dag var det ved at gå galt for kvinden.
– Jeg lå en nat og kunne ikke sove. Jeg lå og spekulerede hele natten. Jeg kunne simpelthen ikke sove. Ved 4-5 tiden om morgenen gik jeg ind på gæsteværelset, og så slog det klik for mig. Jeg slog på sofaen, på puder, kastede bøger på gulvet, skreg og græd. Min mand vågnede og var meget forskrækket over at se mig. Vi satte os ned og snakkede sammen om min situation.

Hun indså, at hun måtte gøre noget for at komme oven på igen.
– En veninde opfordrede mig til at søge psykologbehandling, betalt af firmaet. På det tidspunkt var firmaets direktør stoppet på arbejdet og kvinden havde fået en ny direktør.
– Her mødte jeg virkelig en forståelse for mit problem og fik tildelt gratis psykologhjælp. Det var rigtig rart og en lettelse at få forståelsen. Det var ligesom at miste flere tons fra mine skuldre.

Hun begyndte at gå til psykolog to gange om ugen og her fik hun diagnosen posttraumatisk stress og depression.
– Jeg havde hjertebanken og var utilpas, jeg fyldt med myoser og mit selvværd var i bund. Kvinden fik bevilget 20 timer psykologhjælp.

Konfronterede sin tidligere chef
En måned efter terapien ringede kvinden til sin tidligere chef for at konfrontere ham om mobningen og de konsekvenser, den havde medført.
– Jeg havde behov for at fortælle min tidligere chef, hvad hans mobning havde betydet for mit liv. Jeg fik fat på hans nummer og ringede til ham. Jeg var rolig i de 30-45 minutter, vi snakkede sammen i telefonen. Jeg troede at jeg ville råbe og skrige af ham, men jeg var utrolig fattet. Jeg fortalte ham om, hvad mobningen havde betydet for mig men han svarede, at han ikke kunne genkende noget af det. Han sagde, at hvis jeg havde opfattet det så voldsomt, så beklagede han.
– Jeg vil aldrig nogensinde håbe, at andre kommer ud for det samme, som jeg har været igennem. Jeg ønsker det ikke for min værste fjende. Jeg kunne aldrig nogensinde drømme om at gøre det, men jeg var så langt ude, at jeg havde tanker om at hænge mig foran hans dør, så han kunne se hvor smertefuldt jeg havde det.
– Jeg kunne have søgt andet job, men da jeg boede i en tjenestebolig var jeg afhængig af mit arbejde. Jeg havde heller ikke psykisk overskud til at finde et nyt job.

I dag har kvinden det godt.
– Jeg har fået mit liv vendt til det positive. Men jeg er på vagt overfor andre mennesker, og jeg har besluttet mig for ikke længere at blive undertrykt eller underkuet i mit liv. Et eller andet sted har det gjort mig stærk.

Betro dig til de kolleger
Hvad skal man gøre hvis man bliver udsat for mobning?
– Problemet skal først løses på arbejdspladsen. Gå til din tillidsmand eller til din sikkerhedsrepræsentant. Man kan også betro sig til en kollega eller sin fagforening.
– Jeg brugte ikke mit netværk. Jeg havde dog min pragtfulde kollega som virkelig »har lagt øre til« mange ting. Hende har jeg meget at takke for.
– Grunden til, at jeg ikke talte med nogen i starten var, at jeg ikke havde lyst til at udlevere mig selv som en dårlig person.

Hun førte dagbog over sin chefs mobning.
– Jeg beskrev de forskellige situationer i min kalender. Hvordan mobningen var foregået, om der var vidner, klokkeslet og så videre. Jeg har også gemt nogle af min chefs tidligere mails til mig.

Stop mobning
Kvinden har en drøm om at starte en hjemmeside som www.stopmobning.dk.
Hjemmesiden har til formål at reducere mobning og dens skadevirkninger.
– Det kunne være dejligt med en grønlandsk hjemmeside. Jeg kunne godt tænke mig, at Arbejdstilsynet var med til at starte en sådan hjemmeside op. Jeg mener, at vi har brug for sådan en hjemmeside.
– Det burde være alles ansvar at stoppe mobning. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har været udsat for mobning på arbejdspladsen. Ofre for mobning kan miste deres selvtillid, og de bliver syge. Derfor skal vi alle gøre noget for at stoppe mobning, siger kvinden.

Tekst: Irene Jeppson
Foto: Leiff Josefsen

Aviaja Rohmann Pedersen (ass./foto: Leiff Josefsen)ARNANUT har kåret Aviaja Rohmann Pedersen, Nuuk, som Årets kvinde.

Præst Aviaja Rohmann Pedersen fra Nuuk blev kåret til titlen, på baggrund af at hun har startet en sorggruppe for børn.

Et uafhængigt panel, der består af Alex Andersen, Viola Olsen, Arnaq Grønvold og Ane-Marie B. Pedersen, havde disse begrundelser for valget af Aviaja Rohmann Pedersen som Årets Kvinde:

- Aviaja har på eget initiativ, og frivilligt startet en sorggruppe for børn der har mistet. Sorggruppen har hjemme i Nuuk.

- Mange børn i Grønland har brug for hjælp, og det er kun få der får hjælp. Aviaja hjælper børn i sorg, og derfor er et stort forbillede for andre der vil gøre det samme – altså, starte en sorggruppe for børn der har mistet.

- Der er stor mangel på professionelle behandlere i Grønland, og er derfor nødvendigt at ”alminelige mennesker” selv tager initiativer. Panelet mener at det er godt at Aviaja har samlet en gruppe ”uprofessionelle behandlere” der kan hjælpe børn.

- Aviaja gør noget for at hjælpe børn, så de kan undgå at vokse op med deres sorger, der kan udvikle sig til problemer.

- Det er enormt livsbekræftende at nogen har startet sådan et initiativ, der kan få børn til at være glade.

- Ved at Aviaja står frem, kan budskabet sprædes ud – og kan forhåbentligt få andre til at tage lignende initiativer.

ARNANUT har igen i år fået en masse henvendelser fra folk der indstiller en bestemt kvinde til titlen. Mange af indstillingerne har været en hyldest til en mor, der har opdraget børn under trange kår. Og mange har indstillet kvinder der har oplevet noget slemt i livet, men er kommet op at stå igen, mens mange af indstillingerne har handlet om fremstående kvinder, der har opnået noget stort i samfundet. For alle kvinder kan blive nomineret til årets kvinde.

Læs interviewet med Aviaja Rohmann Pedersen i det nummer af ARNANUT der er på gaden nu.

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen

Jeg havde lige været i bad, min 3-årige datter kiggede på mine bryster og udbrød »mor - er det din numse? «.

Skal jeg grine eller skal jeg græde ?!

Jeg fylder 40 år til næste år, og alderen er ved at sætte sit præg. Jeg har fået grå hår hist og pist, mit ansigt har fået en del rynker, og det er blevet sværere at tabe de overflødige kilo.

Oh shit !!!! Julefrokosterne er på vej. Drømmer om at glide ned i en stram knaldrød julekjole og se fræk ud. Men det må desværre blive ved drømmen. Eller hvad?

Sidste år gav min lillebror mig et gavekort til frisør. Jeg har altid klippet mit eget hår og har aldrig tænkt på at gå til frisør. Jeg var død nervøs, da frisøren gik igang med mit hår. Men hold k… hvor var jeg positiv overrasket. Væk med det lange tynde hår og væk med de grå irriterende hår. Pludselig så jeg en del yngre ud og sikken en dejlig fornemmelse.

Tag tid til dig selv og forkæl dig selv en gang imellem. Gå på café, køb en bluse, få renset dine tænder, gå i biffen, læs en bog… Slap af og nyd dig selv.

Glædelig jul til alle jer dejlige kvinder - runde som tynde, unge som gamle.

Irene Jeppon (foto/ass.: Leiff Josefsen)
Irene Jeppson