Arnanut

Livet består af mange valg, og nok især kvinder vælger at leve et liv uden ansvar for andre end deres egne, og deres nærmestes liv.

Når man er redaktør på Arnanut, og har et ansvar for at få et godt blad ud er man nødt til at prioritere sit arbejde mere end sig selv og familien – i perioder. Og når man som jeg har været med til at etablere en lille familie, og i øvrigt er i fuld gang med at producere børn, er fokus – indrømmet – et helt andet sted end lige at lave et godt blad.

Men efter to år som redaktør for Arnanut, er jeg SÅ klar til at give redaktørtronen videre. Nu skal jeg koncentrere mig om min familie, og arbejdet som ”almindelig” journalist.

Det har været en kæmpe fornøjelse, og en stor udfordring. Mange tak, kære trofaste læsere for to dejlige år, og velkommen til Irene – der nok skal sørge for at give jer noget lækkert at læse!

Aminnguaq

Jeg vil lyve, hvis jeg påstår, at jeg altid har det godt, at jeg aldrig er ked af det, at jeg aldrig bliver skuffet, at jeg aldrig bliver fornærmet, at jeg aldrig er ensom, at jeg aldrig er ked af det, at jeg aldrig græder – for alle de tilstande har også jeg været igennem – og hver gang har jeg været uforberedt. Sommetider bliver min proportionssans forvrænget, så småting bliver til meget store ting for mig.

Det, jeg er mest glad for, er, at jeg kommer over dem. Jeg er mest glad for, at jo flere gange jeg har været igennem en krise, bliver jeg bedre og bedre til at bearbejde og forholde mig til situationen. Jeg bliver endda overrasket over, hvor hurtig jeg kan komme over dem. Hver gang får jeg bevist, at man lærer så længe man lever.

Hvorfor skal mit liv stoppe, når jeg støder på problemer? Vi lever kun en gang. Og hvorfor skal jeg ikke bruge de kræfter, jeg har fået tildelt, til at komme over kriserne i mit liv? Årsagerne til kriserne kan jo ikke hjælpe mig. Det er mit liv, mine følelser – der kommer til overfladen, når omgivelserne skubber til dem. Jeg må selv styre dem. Det er kun mig selv, som kan styre mit dejlige liv – ingen andre.

Når jeg møder problemer i mit liv, noget der gør mig trist og ked af det, har jeg lært at give mig selv valgmuligheder – ikke for mange muligheder, som regel kun to muligheder – en dårlig – og en god mulighed. Jeg kunne jo vælge at være ked af det hele tiden eller at tage kampen op. Jeg vælger altid at bearbejde situationen, så jeg kan komme over den. Det kan lykkes, og det hjælper. Der er altid en mulighed for at komme videre med livets genvordigheder, ved at bearbejde følelserne.

Gode metoder lærer man bedst af. Derfor kære medmenneske og medsøster du må ikke fortvivle over, hvad der måtte komme i morgen, det skal nok komme af sig selv. Tilværelsen er fuld af begivenheder, som vi skal forholde os til. – Dem du bekymrede dig om i går morges, er de samme som nu til morgen.

Inge-Marie J. Rosing, Qasigiannguit