Arnanut

Vær med til at kåre årets kvinde 2007!

Vi skal endnu engang til at kåre årets kvinde, og derfor opfordrer vi jer læsere til at være med til at finde hende.

Sådan gør du:

• Skriv navnet på den kvinde du synes fortjener titlen. Det kan være en der er et forbillede for dig, hun kan have gjort en stor indsats på arbejdspladsen, i familielivet, i foreningen, sportsverdenen eller i samfundet generelt.
• Skriv kort (maks. en halv A4-side) hvorfor det lige skal være hende, der bliver kåret som årets kvinde.
• Skriv dit navn, adresse og telefonnummer.
• Send ind til: ARNANUT, Box 150, 3900 Nuuk eller mail til: arnanut@sermitsiaq.gl
• Når du har sendt til nominering, er du med i lodtrækningen om 3 præmier:

  1. præmie: Canada Goose jakke af den nyeste model fra ITTU til en værdi af ca. 5.000 kr.
  2. præmie: 3.000 kr.
  3. præmie: 2.000 kr.

Foto: Leiff Josefsen

Et uafhængigt panel vil se på alle indstillinger og ud fra disse vælger de Årets Kvinde, som vil blive præsenteret i næste nummer.

Sidste frist for at være med er mandag den 15. oktober 2007

Grønland er lige nu i fokus i forbindelse med global opvarmning. Det er vel op til politikerne i de store industrielle lande at gøre en indsats. For det er jo dem, der sviner mest. Jeg lever jo allerede grønt. Jeg bor jo i Grønland… eller hvad?

Når videoer og kampagner kører på at verden oversvømmer, eller andre kaotiske teorier med dommedag mellem linierne, har jeg det med at miste interessen og slukke for tv’et. For man mærker jo ikke den store forskel når man trisser rundt i Nuuk. Lidt som »ude af øje, ude af sind«. Min holdning er dog ændret. Det skete lidt tilfældigt.

En dag jeg var på Madonnas hjemmeside, startede sangen Hey You! automatisk. Sangen Hey You! er lavet i forbindelse med Live Earth Concerts 7/7/07, hvor en masse kunstnere gør en indsats for at skabe opmærksomhed omkring global opvarmning. Lyrikken om kærlighed til sig selv, til sin næste, samt at gøre en forskel greb mig. Jeg gik ind på youtube.com, hvor jeg fandt den tilhørende video. I videoen er der blandt andet billeder af kæmpe blokke indlandsis, der falder i havet – ligesom den gør i Ilulissat. Man ser også en isbjørn, der svømmer rundt og prøver at komme op af smeltet is. Det var der, det skete for mig. Det er hjerteskærende at se på. Og alt sammen foregår lige her i mit eget land. Jeg har hørt at isbjørne kan dø af udmattelse hvis de ikke kan komme op på fast is for at hvile.

Panínguak foran sit containerværk: »Be cool! Be green!«

I forbindelse med projektet ”Moving Art” mellem Royal Arctic Line og kunstnere, brugte jeg min nyvundne inspiration til at male et billede med isbjørne. De svømmende isbjørne kigger på en gående isbjørn, som forlader den usikre smeltende verden og får lov til (måske?) at gå ind i det idylliske, kolde landskab. Billedet hedder: ”Be cool! Be Green!”

Mit håb er, at andre vil følge dette slogan og gøre deres hverdag grønnere.

På Live Earth’s hjemmeside, er der simple råd til at leve mere energi bevidst i hverdagen.

Simple råd fra Live Earth:

• skift til energi spare pærer
• sluk bilen når du parkerer
• gå eller cykl frem for at køre
• sluk for udstyr, når du ikke bruger det
• benyt dig af genbrug
• tænd kun lamper i det lokale du befinder dig i
• køb varer, der er lavet af naturvenlige produkter

Man kan ikke rigtig gå forkert ved at vælge grønt. Især når det er så simpelt. Hvis alle gør en lille indsats, bliver det tilsammen en stor indsats.

Maria Panínguak Kjærulff, kunstner

Marinade:
Lige dele soya-sauce, saft af citron eller lime
Sambal Oelek eller lignende stærk chilipasta eller 1 spiseske stødt grønlandspost
1 knivspids cayennepeber (kan undværes)
Tørrede ammassatter

Alle ingredienser røres sammen.
De tørrede ammassatter skæres i 2-3 cm´s stykker.
Derefter lægges ammassatstykkerne i lagen.
Efter 2 timer tages de op og er lige til at spise.
En anderledes stærk og sund chips.

Annso: – Opskriften er oprindeligt en andens, som jeg har brugt igen. Dog vil jeg gerne grønlandisere den og erstatte ingredienserne med stødt grønlandspost, som er stærk i smagen, blandet med grønlandsk øl fra Narsaq.

Arnanut vurderer: Chipsene er dejligt forfriskende, og er ret stærke, og er sikkert gode som appetizere eller som forret. Den velkendte tørret ammassat-smag, passer utrolig godt til chilisaucen. Desuden er de nemme at lave, og er ideelle til uventede gæster i den mørke og kolde vinter!

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Leiff Josefsen

1 stk sæl mavesæk
200 gr sælkød
2 kogte sælluffer
saltvand eller havvand
eddike
sennep

Sælmaven skal renses godt i rindende vand for at få alt ud. Hvis den skulle lugte, fjernes lugten ved, at den kommes i eddikevand, hvorefter den stilles i køleskabet natten over eller i 2 nætter.

Hvis du synes sælmaven er for stor, så skær den ved enden og sy den til med en madsnor, så den lukkes.

Fyld sælmaven med sælkød og sælluffekød, som er skået til i små stykker.

Den fyldte mave kommes i en gryde med havvand, hvorefter den småkoges i 1 1/2 time på lavt blus.

Når maven er afkølet, kan den skæres i skiver og spises med fransk sennep alene eller med kold kartoffelsalat.
Den kan snildt erstatte en almindelig dansk sylte på et frokostbord.

Annso: Jeg fik inspiration af en islandsk kok, der lavede sylte i fårmave. Denne ret lavede jeg for første gang i februar i år, og synes at det blev vellykket.

Arnanut vurderer: Retten smager utrolig dejligt, og har ikke den lidt stærke sællugt. Derfor kan man komme til at spise ret meget af det (Det smager jo så godt!), og kan komme let til at have afsmag for det.

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Leiff Josefsen

600 gr ammassatter
4 plader filodej
Smør til pensling
2 dl fløde
50 gr revet parmesan-ost
Håndfuld tørret skotsk timian
Majroepesto
2 håndfulde tørrede majroeblade
1 håndfuld tørrede majroe
salt efter behov
1 - 1 1/2 dl rapsolie

Ammassatterne skal ligge i havvand natten over i køleskabet.

De renses ved at fjerne hoved og indvolde og lægges på en køkkenrulle for at dryppe af.

De fire plader filodej pensles med smeltet smør, hvorefter de lægges sammen i to lag. De rensede ammassatter lægges pænt imellem to lag filodej.

Fløde og revet parmesan koges på i en gryde, derefter hældes sovsen over ammassatterne og der drysses skotsk timian over. Filodejen lukkes sammen til en pakke og sættes på et ovnfast fad i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20 min.

Retten deles til 4 personer og anrettes på en tallerken med majroepesto og brød.

Majroeblade og majroerne blendes groft i en blender.

Derefter blandes de med salt og olie og skal have lov til at trække i 1/2 time.

Annso: – Jeg går meget ind for at ammassat skal behandles godt og grundigt, og derfor har jeg udviklet denne opskrift. Jeg har før fileteret ammassatterne, men har opdaget at de smager meget bedre, når hele fisken bruges.

Arnanut vurderer: Smagen af ammassat forsvinder ikke selvom der bruges parmesanost og fløde i retten. Retten har en dejlig, lidt fed smag, og kan sagtens benyttes som hovedret. Majroepestoen, som er utrolig lækker, og i følge Arnanut faktisk er bedre end fed, importeret pesto sætter prikken over i´et! Smagen af ”sommer”. Mmmmh…!

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Leiff Josefsen

Hun bobler med ideer, eksperimenterer konstant – og er nu ude med en kogebog. Dog er hun langt fra færdig.

Annso Hardenberg ville ønske hun havde ti arme og tyve hænder. Eller at hun blev klonet, så ”en Annso” kunne være i alle steder – på en gang. En Annso der plukker bær, én der eksperimenter, en der er i udlandet for at få inspiration, og én der sælger sine varer. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke. Annso er dog stadig en eftertragtet dame – telefonen ringede tre-fire gange under interviewet, og Annso var netop på vej til Sverige for at være med i et madseminar. Hun bliver dagligt kimet ned af folk, der godt kunne tænke sig at købe hendes eksperimenter; krydderier, tørrede snacks og så videre. Men noget i hende siger: ” Vent lige…”.

– Jeg lytter meget til min intuition, og gør kun ting når ”det” siger ”ja”, siger Annso, mens hun havde sin hånd på brystet – der hvor hjertet slår.

Hun har været gift i 33½ år, men efter en hård hjerteoperation samt en hård skilsmisse, har hun været i gennem en lang healingsprocess, hvor hun lige skulle finde sig selv igen.

– Jeg har fundet ud af, at jeg ikke har stolet på min intuition, da jeg var gift. Jeg har sagt ”ja”, selvom noget inden i mig sagde ”nej”. Derfor besluttede jeg mig for at lytte mere til intuitionen, og følge den, siger hun.

I 2004, da hun var ningiu i Hans Egedes hus – landsstyrets repræsentationshus i Nuuk, mødte hun en same, en såkaldt ”kulturformidler”, der dyrker sin interesse i madlavning, og alt det den samiske natur kan give af spiselige råvarer.

– Det var helt uvirkeligt. Jeg følte, at selveste Gud havde sendt hende til mig – og jeg sagde til hende: ”Nu forlader jeg mit arbejde og bliver selvstændig. Jeg vil gerne være som dig.”, fortæller Annso.

Som sagt så gjort. Hun forlod sit arbejde, og begyndte som selvstændig. Siden har hun eksperimenteret med grønlandsk madlavning. Og hun gør meget ud af, at ALT skal være grønlandsk. Lige fra rensdyrtalg og lammefedt i stedet for margarine, og frisk sælspæk i stedet for olie. Hun bruger endda havvand som kogevand, så hun ikke behøver at bruge importeret salt. Hun bruger dog importeret mel, æg, fløde og sukker og andet, der ikke findes i den grøn- landske natur – da de ikke findes i ”grønlandsk form”.

Derhjemme spiser Annso kun grønlandsk, og som hun selv siger, er hendes ”politik, at alt skal smage af sig selv”.

– Jeg kan næsten ikke klare udenlandsk mad længere. De er fyldt med tilsætningsstoffer, og er ikke egnet til ”den grønlandske mave”, siger hun sikkert.

Annso har en masse projekter i gang. Kogebogen er ikke den eneste af slagsen, for der er efterfølgere på vej. Hun vil i øvrigt gerne eksperimentere mere med havplanter, der efter sigende skulle være sundere end planter på landjorden. Hun nævnte også noget om ”noget”, som hun ikke ville have, at Arnanut siger videre, da nogen vil stjæle det, før hun går i gang med projektet.” Det lyder da spændende, ik’?

Bogen Igaassat Opskrifter af Annso Hardenberg er udgivet af forlaget Atuakkiorfik.

Stærke chips af tørret ammassat - Ammassat i filodej - Kogt fyldt sælmave (sælsylte)

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Leiff Josefsen