Peter Grim Kristiansen er 50 år og vejer i dag 88 kilo, og man ikke se på ham, at han i 1998 vejede 198 kilo. Han er en høj, venlig, glad og smilende mand. Da vi fulgtes ad til hans arbejdsplads, hvor jeg skulle interviewe ham, gik han så hurtigt, at jeg næsten ikke kunne følge med.
Peter Grim Kristiansens liv før og nu er så forskellige, at man skulle tro, at det drejer sig om to forskellige personer. Han har bevist, at dårlig 
livskvalitet kan vendes til et rigtig godt liv. Peter Grim Kristiansens tidligere liv blev domineret af alkohol, hash og grovæderi.
Vendepunktet skete i 1998, da han vejede så meget, at en almindelig vægt ikke kunne bruges. Han blev vejet på en industrivægt på Dronning Ingrids Hospital, der viste, at han vejede 198 kilo. Da forstod han, at der måtte gøres noget og søgte om hjælp.
- Da det gik op for mig, at jeg vejede 198 kilo, blev jeg så forbavset, at jeg var ved at falde bagover og blev virkelig forskrækket. Jeg tænkte, hvis jeg havde drukket to liter juice, ville jeg veje 200 kilo. Dengang kunne jeg nemlig drikke to liter juice ud i et træk, fortæller Peter Grim Kristiansen.
Jeg mødte ham på hans arbejdsplads Ippiarsuk, et hjem for ældre og handicappede i Nuuk. Han er lykkelig for, at han i dag kan arbejde 4 timer om dagen. Inden han tabte sig var han førtidspensionist uden arbejdsevne.
– Jeg kunne klare mig mindre og mindre desto federe jeg blev. Jeg fi k følgesygdomme. Sukkersyge og urinsyregigt foruden alle de smerter, jeg havde på grund af overbelastning i ledene, især i knæene, hofterne og i ryggen. Udover min medicin måtte jeg tage fl ere og fl ere og stærkere og stærkere smertestillende piller, fortæller Peter Grim Kristiansen.
Peter Grim Kristiansens gik dårligere og dårligere jo tykkere han blev. Han kunne simpelthen ikke få vejret, når han gik.
– Jeg kunne ikke stå oprejst ret længe, kunne ikke engang tage bad stående. Jo mindre jeg kunne klare, desto mere deprimeret blev jeg. Jeg skammede mig, var ked af det og havde ondt af mig selv. Min identitet forsvandt og omgivelserne styrede mig.
– Jeg trøstespiste. Al hvad der gik imod mig – eller blot en bemærkning – måtte dulmes med mad, fortæller Peter Grim Kristiansen.
I takt med at vægten steg blev hans tilstand dårligere. Han var inde i en ond cirkel – han blev tykkere og tykkere, fordi han havde smerter, og han havde smerter, fordi han tog mere og mere på. Hans selvværd kunne ligge på et meget lille sted.
– Jeg var som en hund, der bider sig selv i halen, alting kørte i ring, fortæller Peter Grim Kristiansen.
HAN TABTE ‘KUN 48 KILO’
Inden Peter Grim Kristiansen bad om hjælp til at tabe sig, prøvede han flere gange selv at gå i gang med slankekure. Det mislykkedes altid, da han 
ikke for alvor havde indrømmet, at han var overvægtig.
– Først da jeg fandt ud af, at jeg vejede 198 kilo, måtte jeg indrømme for mig selv, at jeg havde et problem og måtte have hjælp til at tabe mig. Jeg søgte hjælp hos sundhedsvæsenet og blev vel modtaget. På Dronning Ingrids Hospital fik jeg hjælp hos en kostvejleder og en fysioterapeut og startede på kuren i 1998, fortæller Peter Grim Kristiansen.
Det gik meget langsomt med at tabe sig. I løbet af tidsrummet 1998 – 2004 tabte han ”kun 48 kilo”.
– Selv om jeg havde gode hjælpere igennem disse år, havde jeg stadig ikke fuld kontrol med mit liv. Jeg havde perioder med tilbagefald, hvor jeg spiste mange flere kalorier, end jeg måtte. Og jeg kunne ikke forstå, at det ikke gik hurtigere med at tabe mig, siger Peter Grim Kristiansen.
I løbet af den tid gennemgik Peter Grim Kristiansen to svære traumer, da han mistede to af sine nærmeste. I 2000 begik hans kone selvmord, og det samme skete for hans storebror i 2003.
– Jeg mistede de to personer, som stod mig nærmest og betød mest for mig. Det var hårdt et slag for mig såvel fysisk som psykisk. Jeg prøvede at spille stærk, men led forfærdeligt af sorg og selvbebrejdelser, samtidig prøvede jeg at lukke af for følelserne. Det endte med en dyb depression i 2004.
– I tre år fra 2001 til 2004 lukkede jeg mig inde i mig selv på mit værelse og trak alle gardinerne for. Et af vinduerne dækkede jeg endda til med et billede. Jeg undgik folks øjne, når jeg talte med nogen og var meget nærtagende. Jeg var ude af stand at se på mig selv i spejlet og kunne ikke holde ud at se mig selv nøgen, fortæller Peter Grim Kristiansen.
SJÆL OG KROP HØRER SAMMEN
Peter Grim Kristiansen fik dyb depression i 2004 og forsøgte to gange at begå selvmord. Han var indlagt på Dronning Ingrids Hospitalets afdeling A1 i lang tid og gik til samtaleterapi hos en psykolog.
– Mens jeg gik til samtaleterapi fik jeg kontrol med mine madvaner og spiste ikke længere andet end det, jeg måtte. Og først da begyndte jeg at tabe mig mærkbart. Det viste sig, at jeg manglede at indrømme min overvægt og at få kontrol over alle de tunge tanker og følelser inde i mig. Psykolog-samtalerne hjalp mig med at få løsnet knuderne, og jeg blev i stand til at samarbejde for at tabe mig.
– Da jeg startede på kuren, tænkte jeg kun på kroppen, men havde ikke sjælen med. Derfor tabte jeg mig så langsomt. Hvis man skal have tjek på kroppen, er det nødvendigt også at have sjælen med. Man kan ikke komme på ret køl, hvis man ikke tager hensyn til de to ting som hænger sammen, siger Peter Grim Kristiansen.
I takt med at han tabte sig, fik Peter Grim Kristiansen mere selvværd, glæden ved livet vendte tilbage, og han fik styr på sit liv. Han fik tillid til 
andre mennesker og andre mennesker fik tillid til ham.
– Belønningen for at tabe mig er, at jeg nu kan sidde i mange timer. Jeg kan arbejde, og folk kan stole på mig. Jeg har styr på mit følelsesliv og mine vaner.
– I dag er jeg så stærk og stoler så meget på mig selv, at jeg er i stand til at fortælle om mit gamle liv. Jeg kigger folk i øjnene, når jeg taler med dem og trækker ikke engang gardinerne for om aftenen, fortæller Peter Grim Kristiansen med et smil.
AT LEVE ET SUNDT LIV
Peter Grim Kristiansen vejer i dag 88 kilo. Han cykler hver dag 30 kilometer på en time på sin arbejdsplads Ippiarsuk. På grund af sukkersygen kontrolleres al maden. Det har han vænnet sig til og går kun til kostvejleren hver 3. måned. Hvis det sker, at han en dag har spist mere, end han skulle, spiser han mindre den næste dag.
– Jeg spiser stadig piller på grund af sukkersygen, det går fremad og sukkersygen er halveret. Kolesteroltallene er ok, og jeg har sjældent betændelse i storetåen. Det sker jo på grund af urinsyregigten. Jeg har ikke længere smerter, da mine led ikke længere er belastede, og jeg tager sjældent en smertestillende pille, fortæller han.
Peter Grim Kristiansens råd til overvægtige personer, der gerne vil tabe sig er: Søg hjælp. Først og fremmest indrøm og forstå, at du er overvægtig.
– Sundhedsvæsenet har pligt til at hjælpe folk, der søger hjælp. Jeg ved, at det er det sværeste skridt at tage. Derfor er det nødvendigt med hjælp at støtte sig til. Men er du i stand til at søge hjælp, så får du hjælp, og det kan kun gå fremad, siger Peter Grim Kristiansen.
Peter Grim Kristiansen lever i dag i faste rammer. Det er ikke længere omgivelserne men ham selv, der styrer sit liv. Han risikerer ikke længe at falde tilbage eller få depression. Andre mennesker og kollegerne kan stole på ham. Han er et menneske i ro med sig selv.
Tekst: Dorthe Heilmann
Foto: Dorthe Heilmann/privat
– Jeg mener bestemt, at dette skal betragtes som et problem. Det er kun toppen af isbjerget, vi ser i dag. Det kræver, at man forholder sig til problemet og tager det alvorligt ved at sætte gang i oplysnings- og forebyggelsesarbejdet, siger Birgit Niclasen.
– Som ejer af fitnesscenteret har jeg lagt mærke til at tykke mennesker ofte har meget lidt selvtillid og meget lav selvværd. Overvægt har negativ virkning på folks identitet. Når tykke mennesker kommer, så har de som regel brugt megen tid på at samle mod til sig, og de kommer helst, når der ikke er mange mennesker til stede. For dem er det et stort skridt at komme her for første gang, siger Allan A. Juhl.
