Arnanut

Bendo Schmidt er en god værtinde og ambassadør. Hun inviterer nemlig tit udenlandske gæster hjem, så de kan få et indblik i vores traditionelle madkultur. Men hun serverer også lidt utraditionelle retter, som her.

Navn: Bendo Schmidt
Født i: Killiit (Vester Ejlande) i en bygd syd for Aasiaat, der blev nedlagt i 1968
Børn: Tuperna 25 og Aqqaluk 23 år.
Alder: Det spørger man ikke en kvinde om, siger hun med et glimt i øjet
Bor: Nuuk sammen med Henning Ditlevsen, inspektor på GU i Nuuk og underviser i filosofi og musik.
Uddannet: Skuespiller i »Tuukkaq teateret», som hun var med til at etablere i 1974-75. Teateret blev anerkendt som teaterskole under den danske stat, og fik hjemsted i Fjaltring. Bendo rejste derfra i 1990 til Nuuk, og skolen lukkede et par år senere.
Stilling: Projektleder med teater og dans i Katuaq,. Derudover er hun kendt som skuespiller, og danseinstruktør.

Bendo Schmidt nyder et godt selskab med venner og bekendte, hvor der spises på grønlandsk. Også udenlandske gæster, der kommer her til lands i forbindelse med arrangementer i Katuaq bliver inviteret. Hun går meget op i at fortælle om landets kultur, men også præsentere gæsterne for den ægte traditionelle mad. Men for en sikkerhedsskyld sørger hun dog altid for servere et hav af andre utraditionelle småretter lavet af de grønlandske råvarer. Hun anbefaler at mattaksuppen serveres glohed nytårsnat, når vi har været ude i kulden og skudt nytåret ind. Den giver nemlig enhver gæst varmen.

Kort om Bendo Schmidt
Bendo Schmidt er født i en lille bygd, Killiit, som i sin tid var storfangernes mekka , da bygden lå ude ved det farefulde åbne hav, hvor hvidhvaler og andre fangstdyr var en hverdagskost. I opvæksten af faderens fangst blev hun tit sammen med de øvrige søskende sat til at dele fangst ud til bygdens beboere. Her var hvidhvalen en delikatesse, og derfor var mattakken næsten en hverdagskost i Bendos opvækst. Hun kender alt til hvordan man tilbereder mattak. – Mattak skal ikke koges, den skal kun forskrækkes i kogt vand for at få den bedste konsistens, siger mattakeksperten, og projektlederen i Katuaq.

Bendo har et meget alsidigt arbejde, og får masser af udfordringer, hvor hun får afprøvet sine evner hele tiden. Hun har været produktionsleder på det kendte teaterstykke i 2001 og i 2004; ”Qasapip ullua kingulleq” (Qasapis sidste dag) Hun har også instrueret en del teaterstykker på Tuukkaq teateret. For nylig har hun instrueret teaterstykket ”Uangaana timiga” (min krop er min) om det at kunne sige nej og ja, når det kommer til ens krop. Derudover er hun danseinstruktør; i maskedans og støtter målrettet Dida’s dansebureau med at hente gæsteinstruktører.

Den nu nedlagte bygd, Killiit er kendt for en meget farefuld redningsdåd i 1920´erne, hvor Bendo’s morfar Iisannguaq Schmidt og hans bror Ole Schmidt har fået hædersbevisning for redningsdåden. Da ingen andre turde at komme ud i den farefulde orkanstorm og tog brødrene alene ud i deres kajakker, fik alle iland hvor deres gravplads skulle have været havet.
Da disse 9 unge; piger og drenge hentede i deres ungdomskådhed sejlende i Umiaq blev de overrasket af orkanen. Redningsdåden var meget dramatisk, og begivenheden er beskrevet af den landskendte forfatter, Otto Sandgreen i bogen ” Annaassiniarluni sapiitsuliornersuaq 17.november 1924”. En bog hun anbefaler vore læsere at læse.

Næste gæstekok:
Bendo Schmidt giver kokkehuen videre til arkitekt, Inge Bisgaard.
– Inge bruger de grønlandske råvarer flittigt, og laver de mest himmelske gryderetter. Det skal Arnanut’s læsere have mulighed for at smage, begrunder Bendo Schmidt sit valg af næste nummers kok.

Tekst.: Inga Dóra Gudmundsdoóttir Markussen
Foto: Inga Dóra Gudmundsdoóttir Markussen aamma Knud Josefsen

Forret: Mattaksalat - 4 personer

500 gram mattak
Sæltarme – skåret i små stykker.
250 gram rejer
2 stænger bladselleri eller kvan

Dressing:
2 spsk. olie
1–2 tsk sød dijonsennep eller gammeldagssennep
Salt og peber
1 fed hvidløg (kan udelades)

Fremgangsmåde:
Rens sæltarmene grundigt i koldt vand, og skær i stykker på længde med din hånd. Lad vandet løbe hver vej igennem tarmene mindst fire gange. Kog tarmene derefter i højst 10 minutter, tag op og
skær dem i små stykker.
Put mattakken i kogt vand sammen med to tsk. havsalt i og tæl langsomt til 50. Tag op og lad stå.
Forskræk rejerne meget kort i kogt vand, og pres væsken ud.
Skær bladselleri i skiver, og lav dressingen.
Kom det hele i en skål og bland sammen med dressingen.

Værsgo´ takanna her får du en dejlig velsmagende grønlandsk salat.
Serveres med hvidt brød.

Hovedret: Østerlandsk inspireret mattaksuppe -4 personer

ca. 450-500 gram mattak
Olivenolie
1 stk. fintsnittet skalotteløg (almindelig løg kan også bruges)
1 stk. hvidløg
½ liter vand
1–2 terninger fiskebouillon
1 rød chili
1 stænger bladselleri skåret i pæne mundstykker
1 gulerod skåret i terninger
En lille håndfuld risnudler eller glasnudler - knækket
1–2 skiver lemon
Ca. ½ tsk. timian

Server med: Flûtes og en tør Chablis hvidvin.

Julesnaps:
– Der er ingen jul uden julesnaps, siger Bendo Schmidt. Hun putter tyttebær i klar brøndum snaps og lader trække i et par uger. Så får den en flot rødlig julefarve og smager rigtig dejlig.

Fremgangsmåde:
Vurder hvor meget spæk du vil have på, og skær noget af den af. Skær mattakken derefter i terninger.
Put lidt olie i gryden og svits skalotteløg og hvidløg i.
Kom ½ liter kogende vand i og sæt en terning fiskebouillon i.
Snit meget lidt i chilien, så den afgiver mere smag, og lad den simre i vandet i ca. 20 minutter.
Kom den skårne bladselleri, gulerødderne, lemonskiven og timian, og lad suppen simre videre i 10 minutter.
Et par minutter før du serverer suppen kommer du risnudlerne og mattak.
Serveres med hvidt brød og hvidvinen.
Brug ske og gaffel, da det er bedre at få fat i risnudlerne.

Dejlig suppe der varmer helt ind til hjertet.

Tips. Hvis man ikke har mattak kan man i stedet bruge blåmuslinger.

Mattakken skal ”forskrækkes” i kogt vand, så den bevarer sin konsistens. Hvis du koger mattakken bliver den lidt for blød, siger Bendo Schmidt

Tekst: Inga Dóra Gudmundsdoóttir Markussen
Foto: Inga Dóra Gudmundsdoóttir Markussen aamma Knud Josefsen

Sara Heilmann arbejder som rådgiver i Grønlands Turist- og Erhvervsråd, GTE. Hun rådgiver iværksættere og giver gerne oplysninger om hvad man skal tage højde for, hvis man overvejer en fremtid som selvstændig erhvervsdrivende. Sara Heilmann har også selv erfaring med at drive virksomhed, da hun har ejet og drevet syfabrikken »Kapitaq« i Maniitsoq i 17 år, hvor hun producerede arbejdstøj/fritidstøj til det grønlandske marked.

Sara Heilmanns råd til kommende iværksættere:

Lav en opsparing
At have sparet penge op, har stor betydning når og hvis du skal låne penge i banken. Det signalerer, at man tror på sin virksomhedsidé og den ikke er en døgnflue. Så er gevinsten også at man sparer renter!

Lyst til at være din egen herre
Du skal have lyst til at være selvstændig. At være sin egen herre er en frihed med stort ansvar.

Vær motiveret
Du skal være indstillet på at arbejde meget til at begynde med og det kræver motivation. Du skal ikke lade sig slå ud af kurs, hvis du møder forhindringer undervejs. Derfor er motivation en styrke at have.

Vær ambitiøs
At være ambitiøs er en god egenskab at have hvis du vil nå dine mål.

Vær stædig
Når du først er kommet i gang er der perioder, hvor det er nødvendigt med det lange seje træk, og her er der brug for stædighed. Giv ikke op ved første forhindring. Vær vedholdende og viljestærk.

Vær udadvendt
Når du driver en virksomhed er det nødvendigt at have kontakt med mange forskellige mennesker. Ved at være udadvendt får du den nødvendige informationmængde og netværk, der skal til for at drive en virksomhed.

Vær ansvarlig
Du skal være bevidst om, at du påtager dig et stort ansvar, når du driver en virksomhed. Uanset om du vil sælge produkter eller serviceydelser skal man være sit ansvar bevidst overfor kunder og sit personale.

Vær opdateret
Fordi vi lever i en tid hvor udviklingen går stærkt, er det meget nødvendigt at holde sig informeret om hvad der sker i ens branche. Måske er der nye produkter på vej eller ny kundekreds. Nye kurser tilbydes, som kan give mulighed for at kompetenceudvikle sig selv eller sit personale.

Planlæg i god tid
Strukturer dit arbejde og planlæg opgaverne i god tid, så undgår du hovsaløsninger. De er nemlig tit ofte årsag til stress, og det er ikke godt i længden.

Vær iderig
Idérigdom kendetegner ofte en iværksætter. Er man idérig bliver man en god problemknuser.

Bliv del af et netværk
Når man er iværksætter er der ofte behov for at tale med andre ”der har det som en selv”. En der forstår hvad du går igennem. Prøv at danne dit eget netværk med andre iværksættere eller selvstændige erhvervsdrivende. Ved at tale med ligesindede opstår der måske også løsninger man har længtes efter.

Få gode råd
Sidst og ikke mindst søg råd og vejledning. Du kan henvende dig til kommunens erhvervsafdeling og tale med en erhvervskonsulent. Surf på internettet – der masser af hjemmesider der handler om at starte selv. For eksempel er der www.inussuk.gl, hvor du finder konkrete svar på nogle spørgsmål.

At se sin drøm blive til virkelighed er en dejlig livsbekræftende følelse,
også selvom det indebærer, at man tager et stort ansvar, har rigtig travlt
og har bekymringer i ny og næ. At være selvstændig har en plusside,
nemlig at man har friheden - er sin egen herre.
Mød tre kvinder der alle har realiseret deres drøm om at blive iværksættere:

Vivia
Kristine
Inge

Tekst: Inga Dora G. Markussen

Kafé & Art Ukiivik – en lille kafé, som blev åbnet juli 2004 i Sisimiut driver også en butik. Vivia Høegh og hendes mand Jens Ove Heilmann har længe drømt om at åbne en kafé. Idéen og inspirationerne fik de på deres ture i andre lande.

Jeg møder Vivia Høegh en lørdag aften i Ukiivik (overvintringstedet). Et passende navn i denne mørke vintertid. Jeg når lige at sætte mig ved et af bordene, da servitricen Katrine kommer med en Carlsberg og hælder op i glasset. Hun ved hvad jeg vil have, når jeg kommer på kafébesøg. Servicen er god og jeg kan nyde min øl uden at behøve vandre over til kassen.

Vivia kommer smilende ind og sætter sig ved mit bord. Hun fortæller, at trangen til at være selvstændig erhvervsdrivende ligger til hendes familie. Hendes far og bedstefar var begge selvstændige. En søster i Qaqortoq er selvstændig, en anden søster driver også en kafé i Sverige.

Navn: Vivia Høegh
Alder: 43
Født: Qaqortoq, 1962
Bor: Sisimiut
Gift med: Jens Ove Heilmann, elektriker
Barn: Nuka Ivars, 5 år
Erhverv: Selvstændig & domsmand i kredsretten
Virksomhed: Kafé & Art Ukiivik

– Selvstændighedstrangen har jeg hel sikkert arvet fra min familie, som har været selvstændige i flere generationer, forsikrer Vivian og fortsætter:

– Jeg syntes, at der manglede en stille og rolig kafé her i Sisimiut, hvor der jo bor ret mange mennesker. Derfor fandt vi på at starte en kafé i byen, forklarer Vivia.

God planlægning
Det gamle hus var til salg og blev solgt til anden side. Men det lykkedes familien at få fat på huset senere og deres vision om at starte en kafé blev dermed mulig at realisere. Vivia stod for planlægningen af indendørsindretningen, og det praktiske arbejde med renoveringen stod hendes mand Jens Ove for. Kun specifikke dele af arbejdet blev udført af fagfolk. Ægteparrets venner var også til stor hjælp under ombygningen.

– Jeg mener, at det er meget vigtigt, at man på forhånd finder ud af hvilken del af arbejdet man selv kan klare, inden man starter en virksomhed. Og det skal være realistisk. Hvis du kan male, så klar den del af arbejdet selv, så sparer du penge, siger Vivia.

Hun tilføjer at der er mange små og store hurdler undervejs med ombygningen. Genbrug af materialer har været med til at minimere udgifterne. For eksempel er disken ved kassen genbrug fra butikken, metalting som Royal Greenland ikke længere havde brug for og andre småting blev også brugt til indretningen af kaféen.

– Fra planlægningen og til åbningen ligger der et stort arbejde, og der er meget arbejde i driften, men det hele er jo noget vi selv bestemmer og det er dejligt at have den frihed. Der er hele tiden noget, der kræver ens opmærksomhed. Man tænker på arbejdet 24 timer i døgnet. Der er regnskaber, der skal klares og det er også vigtigt at pleje sine forretningskontakter og kunder. Det kræver sin kvinde at drive en Kafé, men det er også tilfredsstillende at tilrettelægge og udføre arbejdet selv, forklarer Vivia.

Trofaste medarbejdere
Når man er selvstændig erhvervsdrivende er trofaste og loyale medarbejdere vigtige. Dem har Vivia stor tillid til og kan derfor få tid til at slappe af indimellem.

– Fordelene er trofaste medhjælpere, der er til at stole på. Som altid kommer til tiden, er med til at finde på nye ideer, og er med til at realisere ideerne. Selvstændige medhjælpere der har lyst til at forny sig hele tiden. Selvfølgelig er det også en fordel at kunderne vænner sig til os, siger Vivia og nævner følgende forhold som mindre gode:

– De høje priser for råvarer til madlavning samt elprisen kan forhindre en større omsætning. Vi er jo nødt til at leve med disse forhold og tage dem med i vores kalkulationer. Men de penge kunne man godt have brugt til at udvikle andre koncepter. Vi havde vore bekymringer om det hele nu kan køre rundt, og heldigvis er det gået tilfredsstillende indtil nu, siger Vivia optimistisk.

– Jeg er ikke bekymret for fremtiden, der er stadig flere udviklingsmuligheder. På længere sigt tænker vi på at udvide kaféen, for vi kan jo konstatere, at der kommer flere og flere gæster. Hvis vi udvider, kan vi tilbyde flere menu retter, for som det er nu, har vi kun faste retter. Der er mulighed for udvidelse af huset og beliggenheden i den mest trafikerede del af byen er god. Derfor mener jeg at fremtiden tegner sig godt, mener Vivia.

Der skal være plads til alle
Ukiivik er et godt og dejligt sted at komme, derfor kommer både børn, unge, voksne og ældre. Der kan købes spændene kaffesorter, kakao, øl, vin, spiritus, pastaretter, supper, sandwich, kager og andre ting.

– Ukiivik er ikke et værtshus, men vi fi nder det vigtigt, at hele familien med børn kan være her i ro og mag. Mens forældre nyder lidt vin kan børnene få kakao eller sodavand i gode og rolige omgivelser. Det er jo ikke sådan, at fordi man drikker lidt vin, så skal man være fuld. Vi skal væk fra den tankegang, især når vi tænker på børnene, mener Vivia og giver udtryk for at hun er glad for, at alle aldre kan være i kaféen sammen.

– Borgere i Sisimiut, kollegaer, gæster udefra, turister og mange andre kommer her for at spise, for at nyde en kop kaffe eller andet, for at mødes i stille omgivelser og for møde andre mennesker. Jeg har mere en engang spurgt danske, der kommer her, om de var nyankomne, og de svarede, at de såmænd har boet i Sisimiut længe, men de kommer her for at møde andre medborgere, som de ellers ikke ser til dagligt, fortæller Vivia stolt og fortsætter:

– Vi foreslår kaffegæsterne at prøve noget nyt, for vi har flere forskellige kaffesorter. Børnene kan tegne, hvis de vil, for vi har materialerne. Der ligger forskellige slags bøger frem til fri afbenyttelse. Jeg mener at læsestof i kaféen kan give stof til eftertanke, siger Vivia.

Malere og tegnere har fl ere gange udstillet i Ukiivik til stor glæde for gæsterne. En gruppe guitarister har underholdt en aften, og der er planer om at arrangere vinsmagningsaften i samarbejde med Pisiffik.

– Folk bliver meget overraskede over, at kaféen kan bruges til små udstillinger, og det er kun dejligt at vi har mulighed for at arrangere forskellige events, slutter Vivia.

Tre råd til andre, der ønsker at blive iværksætter:

1. Planlæg grundigt.
2. Undersøg om man skal være to eller flere personer om at drive virksomheden. At være flere om at drive en forretning er en fordel, fordi muligheden for at det lykkes er større. Undervejs er der brug for at udveksle ideer.
3. Styr regnskaber. ”Selvom jeg er uddannet indenfor regnskabs fag, har jeg undervejs lært meget om, hvor vigtigt det er, at man nøje følger med i forretningens regnskaber”, understreger Vivia.

Vivia Høegh, iværksætter

Tekst og foto: Ole Petersen

I løbet af knap 25 år har Kristine Markussen for fjerde gang åbnet et keramikværksted. Ikke fordi hun har lukket den på grund af vanskeligheder, men fordi hun har flyttet rundt på kysten. I maj 2005 åbnede hun ”Marriorfik” (keramikværksted, red.) i den gamle mineby Ivittuut. Der sidder hun og træder i pedalen til drejeskiven med en klump ler, som hun former til krus, olielamper, kaffestel, tekander og mange andre produkter. Vejen mod at realisere drømmen har taget sin tid, men hun føler hun har været heldig på vejen mod målet.

Allerede i slutningen af 1970’erne var Kristine Markussen klar over, at hun en dag måtte blive selvstændig erhvervsdrivende. Der fandtes nemlig ingen keramikværksteder herhjemme, da hun besluttede at tage keramiker-linien under sin EFG-uddannelse i Danmark. Derfor valgte hun at flytte til Sverige i 1981 efter endt uddannelse for at få mere erfaring med faget.

Navn: Kristine Markussen
Bor: Kangilinnguit - Grønnedal
Alder: 46 år
Børn: Maaki på 6 år
Gift: Med Leif Nilsson, folkeskolelærer
Uddannelse: Keramiker på EFG-uddannelsen i Danmark (Erhvervsfaglig grunduddannelse)
Virksomhed: ”Marriorfik” i Ivittuut

– Jeg var så heldig at kunne leje et gammelt stort hus til næsten ingen penge sammen med en kæreste. Så det var meget nemt at blive selvstændig. Der boede vi og arbejdede i dejlige omgivelser, der kan minde lidt om en scene fra ”Emil fra Lønneberg”. Det var en dejlig tid, jeg havde nok at lave og var der også i seks år indtil hjemlængslen til Grønland blev så stor, og flyttede til Qaqortoq i 1987, siger Kristine Markussen.

En opringning ændrer alt
Hun lagde drømmen om et værksted på hylden i et par år og arbejdede indenfor forskellige fag. Men et telefonopkald puster nyt liv i drømmen.

– Jeg havde arbejdet som timelærer og holdt aftenskolekurser i keramik i Qaqortoq og i bygden Eqalugaarsuit indtil 1992 hvor jeg fl yttede jeg til Narsarsuaq. Der arbejdede jeg på hotellet som rengøringskone, i køkkenet og til sidst som receptionist indtil jeg fik et telefonopkald.

– I 1994 at ringer en ansat i Narsaq kommune til mig for at høre om jeg ville være interesseret i at lave et keramikværksted og arbejde med ler fra Narsaq. Ideen var opstået nogle år forinden i en konkurrence om nye erhvervsmuligheder i kommunen. Jeg var på det rette sted på det rigtige tidspunkt med den rigtige uddannelse, og sagde selvfølgelig ja tak med det samme. Så var det bare om at komme i gang med at etablere værkstedet, fortæller Kristine Markussen.

Narsaq kommune stillede brændeovn og de nødvendige redskaber og materialer til rådighed, og Kristine Markussen blev ansat.

– Det var en dejlig måde at komme i gang på, og jeg fik meget hurtigt nok at lave lige fra begyndelsen. Faktisk kunne jeg ikke følge med i alle de bestillinger der kom ind både fra borgere og virksomheder, fortæller hun.

Drømmen bliver til virkelighed
Da hun flytter til Narsaq i 1997 får værkstedet lov til at fl ytte med, og hun fortsætter som ansat i kommunen. Men knap et år efter får piben en anden lyd.

– Jeg følte en selvstændighedstrang, og spurgte kommunen om de ville overdrage værkstedet til mig. Det ville de heldigvis, og solgte alt inventaret og materialerne til mig til en rimelig pris. Jeg havde lagt nogle penge til side, så det var endnu en god måde at blive selvstændig på, og jeg husker datoen tydeligt. Det var den 1.maj 1998, siger Kristine Markussen med et smil.

I 2003 flytter Kristine Markussen til Kangilinnguit. ”Marriorfi k” bliver pakket ned og opmagasineret, og hun får et arbejde med at gøre rent. Målrettet som hun er vidste hun at hun skulle åbne kasserne op igen, og lagde lidt penge til side til den dag.

– I maj 2005 fik jeg mulighed til at leje et gammelt hus i den gamle mineby Ivittuut, og gjorde huset i stand. Min mand Leif og venner gav en stor hånd med at indrette huset. Jeg har altid været heldig med at få opbakning hjemmefra, når jeg ville etablere værkstedet. At få hjælp og opbakning fra ens omgivelser meget når man vil realisere sin drøm, at blive selvstændig, understreger hun.

Sin egen herre
At blive sin egen herre indebærer et stort ansvar, og kræver en anden indstilling til livet.

– Man skal være fremsynet, og tænke langt frem for man skal jo sørge for at have løn til sig selv. Så er der driften, køb af materialer, salg til kunder, producere, gøre rent og alt det løse. Der er meget mere jeg må forholde mig til. Men prisen for et selvstændigt liv er også det værd. Jeg føler meget mere frihed, kan lide at jeg selv bestemmer, og ikke mindst har jeg glæden ved mit arbejde. At blive sin egen herre gør at jeg tager anderledes fat og er mere flittig. Derfor kommer jeg nogle gange til at arbejde for meget, men jeg er da heldigvis blevet bedre til at huske at slappe af, siger Kristine Markussen.

Men hvor kommer denne vedholdenhed fra, og trang til at være selvstændig?

– Det har altid ligget naturligt til mig at være mig selv, og var lidt af en enspænder som barn. Men jeg tror også at det skyldes, at jeg er opdraget med at skulle klare mig selv, og det har været en selvfølge for mig at leve på den måde. Så har jeg den indstilling at hvis der ikke er nogen der tager en chance i livet ville der jo ikke ske noget. Så nogle gange handler det simpelthen om at hoppe ud i det, siger hun.

Fremtiden er lys
”Marriorfik” bliver hendes arbejdsplads også i fremtiden. Det håber hun i hvert fald, og banker under bordet med et 7-9-13.

–Jeg har ingen problemer med at afsætte mine ting, og har svært ved at følge med bestillingerne, men jeg har ikke råd til at ansætte nogen. Der kommer dog en kvinde to gange om ugen, der er interesseret i keramik og laver lidt til sig selv. Det er et godt selskab. Men jeg ser fortrøstningsfuldt på fremtiden, og lægger penge til side, hvis der skulle være perioder med ingen indtægt for jeg ville hade at låne penge fra banken. Så ville jeg ikke kunne holde min frihed, og det er jo det jeg elsker ved mit arbejde, siger Kristine Markussen.

Tre råd til andre, der ønsker at blive iværksættere:

1. Lad være med at låne for mange penge
2. Start småt
3. Elsk det du laver
Kristine Markussen, iværksætter

Tekst: Inge Dora G. Markussen
Foto: Leif Nilsson

Der er sikkert mange der tit drømmer om at springe ud i livet som selvstændig, men gør ikke noget ved det. For Inge Bisgaard var det på tide at springe ud i det selvstændige liv også selvom hun var lidt nervøs ved tanken til at begynde med. Men for ikke at miste sin kreativitet måtte hun gøre noget, og den 1. juni 2005 åbnede hun så sin lille tegnestue ”Arkitekti”, hvor hun nu er hovedarkitekten.

– På en større tegnestue er du sjældent med i et projekt fra start til slut. Du kommer ind i projektet hvor arkitekturen skal realiseres i en teknisk
streg, så håndværkerne kan gå i gang med byggeriet. Mit arbejde bestod så i at al det praktiske at undersøge og realisere ideen i en teknisk streg uden at jeg havde den helt store indflydelse på form og idé. Men som årene gik fik jeg mere og mere lyst til at være den der formede ideen fra begyndelsen, siger Inge Bisgaard.

– Lige siden jeg gik på Kunstakademiets arkitektskole havde jeg masser af visioner om, at lave grønlandsk arkitektur og fremlagde dem for mine kollegaer, men svaret var ofte ”det kan ikke lade sig gøre. Vent til om to til tre år”. Jeg var nok lidt naiv til at begynde med, men ideerne forsvandt ikke. Som tiden gik kunne jeg se at jeg måtte enten acceptere at ikke have indflydelse på formgivningen eller så måtte jeg finde en anden måde at bruge min kreativitet på. Til sidst stod det lysende klart for mig, at jeg ville etablere min egen tegnestue, siger Inge Bisgaard.

Kan jeg gøre det bedre?
Før hun sagde sin stilling op på tegnestuen og kaste sig ud i det pulserende liv som iværksætter måtte hun stille sig nogle meget relevante spørgsmål, og undersøge om der var et marked for hendes arbejder.

– Kunne jeg gøre det lige så godt som andre arkitekter eller bedre endnu? Svaret var altid ja og jeg håber jeg kan gøre det bedre på nogle områder. Jeg holder meget af at skabe noget smukt og funktionelt og ønsker at gøre mine egne erfaringer i noget, som jeg selv har været med i fra bunden af. Jeg har også fornemmelse af, at der mangler en tegnestue der tager fat omkring specifikke opgaver, som byfornyelser, byforskønnelser, mindre institutionsprojekter, enfamiliehuse, hytter, bylandskaber og restaureringsprojekter. Alt sammen noget som jeg brænder for, siger Inge Bisgaard.

Det næste skridt
Hvordan tager man det næste skridt og hvad skal der til udover at vide at der er et marked for ens produkt?

– For det første talte jeg meget med mine venner og familie. Det var vigtigt for mig at være i en dialog. Derudover kontaktede jeg min arkitektforening, for at få rådgivning. Jeg havde jo betalt mange penge i årenes løb i kontingent, og fik masser af gode råd med på vejen. Så gjaldt det selvfølgelig om at formulere formålet med min virksomhed i en forretningsplan. Jeg havde også opsparet nogle penge, som jeg kunne bruge til inventar, forklarer Inge Bisgaard.

At være en arkitekt er et arbejde hvor man skal være kreativ, og for at kunne arbejde optimalt skulle hun ud og købe funktionelle kontormøbler, computer, tegneprogrammer, scanner, og oprette internetforbindelse. Det kræver ikke megen plads.

Navn: Inge Bisgaard
Alder: 47 år
Født: Narsaq
Bor: Nuuk
Gift: med Klaus Nygaard
Børn: Luna på 8 år
Uddannelse: Arkitektuddannelsen på Kunstakademiets arkitektskole. Derudover taget overbygning på universitetet i Calgary i Canada, og studierejse i Japan.
Virksomhed: Tegnestuen ”Arkitekti”
Andre hverv: Bestyrelsesformand for A/S Boligselskabet INI, og medlem af Kunst- og Arkitekturrådet, Bygningsfredningsrådet og Kunstskolerådet.

– Jeg var så heldig at jeg kunne leje en kontorplads i et kontorfællesskab, hvor der er fem andre kvindelige iværksættere. På den måde har jeg haft gode opstartsvilkår, og ikke for høj månedlig husleje. Jeg kunne have risikeret at skulle arbejde hjemme eller leje et dyrt kontorlokale alene, og det kunne have været sværere at være iværksætter, siger Inge Bisgaard

Livsbekræftende
Livet som iværksætter kan være bekymrende til tider, men man skal spørge til råds hvis man er i tvivl.

– Det er fantastisk livsbekræftende at være iværksætter. At gøre tingene på sin egen måde er noget helt fundamentalt for et menneske. Specielt indenfor mit fag hvor rummelighed, mennesker og skabe en stemning skal høre sammen. Når jeg føler jeg har lavet et godt stykke arbejde får jeg ny tilførsel af energi, og giver næring til det efterfølgende arbejde. For der er masser af andre ting jeg også må tage stilling til i dag, siger Inge Bisgaard.

– Pludselig står du i den situation at du er ansvarlig for hele økonomien i virksomheden. Skal få det hele til at hænge sammen. Men for mit vedkommende bliver bekymringerne så stille manet til jorden, fordi det gælder om at velforberedt i god tid. Man kan altid sørge for at få god økonomisk rådgivning, hvis man ikke er hjemmevant til denne del af processen, siger Inge Bisgaard, og fremhæver at man bliver bevidst om sin egen situation og god til at spørge om råd og søge vejledning, når man er iværksætter.

Inge Bisgaard er indstillet på at give sin lille tegnestue to til tre år for at se om den er kommet for at blive.

– Jeg håber jeg vokser med opgaven, og at min tegnestue kan være med til at forskønne landskabet og dagligdagen for en masse mennesker. Så må tiden vise om min lille virksomhed er levedygtig, og det håber jeg inderligt, slutter Inge Bisgaard.

Tre råd til andre, der ønsker at blive iværksætter

1. Gå i gang med at undersøge om der er marked for din idé
2. Start småt
3. Vær udadvendt om din idé fra begyndelsen

Inge Bisgaard, iværksætter

Tekst: Inge Dora G. Markussen
Foto: Knud Josefsen

I stormens øje
De fleste ved hvem Amalie Jessen er, men de færreste kender hendes person. Vi ved hun er direktør i direktoratet for fiskeri og fangst, hvor bølgerne til tider kan gå højt. Vi ved hun bevæger sig i en mandeverden – en dyreverden. Nu er hun blevet kåret som ”Årets kvinde 2005” og det er en god anledning til at få en fornemmelse af, hvem hun er.

Som en fjeldørred
Amalie Jessen, eller ‘Nuka’ som familien kalder hende eller ‘Amma’ som nogen venner og bekendte kalder hende, kom til verden fem minutter efter sin tvillingesøster Sara i Maniitsoq året 1958, midt i fjeldørred og rensdyrsæsonen. Hun er nummer tre i rækken i søskendeflokken på seks. Hendes mor, Magdaline Jessen er pensioneret fødselsmedhjælper og hendes afdøde far, Jakob Jessen var kunstmaler. Hendes forældre sørgede for at der altid var grønlandsk mad på bordet, og fangerlivet har altid været en del af hendes liv.
– Min far var en ‘lille’ fisker og fanger, der bidrog til privatøkonomien med sin fangst i dagligdagen. Han solgte ikke sin fangst og derfor ikke en fanger som vi kender det i dag. Jeg er opvokset med at sejle omkring Maniitsoq og især til og fra Kangia-fjorden, som er i nærheden af Napasoq,
hvor vi fangede fjeldørreder hele sommeren, og far tog os børn med på sæl- og rensdyrjagt, siger Amalie Jessen.
Som fjeldørreder kæmper mod strømmen i elvene, når de skal op at gyde i søerne kæmper Amalie også tit mod strømmen i sit arbejde. Hun har ført politikernes beslutninger ud i livet de sidste fire år som direktør, og det kan være hårdt engang i mellem. Specielt fordi hun er kvinde i en mandsdomineret verden.

Kvinder kan også
– Jeg har oplevet, at nogle mænd har beklaget sig og siger at kvinder kender ikke til erhvervet. Jeg kan da godt blive irriteret over den anskuelse. img id=”image57″ src=”http://www.arnanut.gl/wp-content/uploads/2006/10/a10amaliekkut.jpg” alt=”Qulliit saamerlermiit; angajua Marianne, nukaa Ane Magdaline, aqqaluaa Lârsêraq nukaaraalu Sofie. Issiasut saamerlermiit: Amalie, aarna Magdaline Jessen marluliaqataalu Sara.” />Jeg mener, at vi kvinder også kan lede en arbejdsplads, og forvalte lovgivningen lige så godt, hvis ikke bedre. Kvinder er gode til at finde ud af hvor skoen trykker, og til at strukturere, siger hun.

Sammen med sine medarbejdere forvalter hun menneskets udnyttelse af dyrene, og det er et følsomt område, hvor mange interesser spiller ind.
Men hun går ikke på kompromis, hvis en art er truet.
– Nogle beslutninger er upopulære, men nødvendige for vi må huske på, at vi hele tiden skal tage udgangspunkt i fremtiden. De næste generationer, vores børns børnebørn skal også nyde godt af vores levende ressourcer en dag, forklarer Amalie.

Lille torsk - hvad nu?
Amalie har fulgt udviklingen indenfor fiskeriet og fangst i over tyve år og kender derfor branchen indgående. Først som studerende, og de seneste 17 år som ansat i direktoratet. Men hvorfor valgte hun lige fiskeri og fangst som arbejdsområde?
– Først overvejede jeg at studere eskimologi, men det handlede for meget om fortiden. Jeg har altid været interesseret i samfundsudviklingen, men set i et fremadrettet perspektiv, så derfor var den teknologiske og samfundsvidenskabelige planlæggeruddannelse på Roskilde Universitets Center lige mig. Jeg ville finde ud om hvilken betydning de levende ressourcer havde på folket og samfundet generelt, begrunder hun.

I sit afgangsspeciale ‘Lille torsk – hvad nu?’, skrev hun om hvordan samfundet blev påvirket af torskens forsvinden, og som betød at næsten hele fiskeriflåden måtte skifte over til rejefiskeriet. I de senere år er der kommet større fokus på bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, både herhjemme og ikke mindst i det internationale samfund, hvor hun tit fører hårde forhandlinger.
– På de årlige møder i den internationale hvalfangstkommission, IWC er der stærke kræfter på spil – dyreværnsorganisationer. Tonen kan godt blive hård, og hvis jeg er nødsaget til at komme med brøl, så kommer jeg med et stort brøl. Nogle dyreværnsorganisationer vil bare ikke forstå os og vores hvalfangerkultur. I årenes løb har jeg fundet ud af, at man får det bedste resultat ved at være diplomatisk, åben om forholdene herhjemme ved at fremlægge de faktuelle oplysninger om hvalfangstforholdene, også når bestanden anses for at være reduceret og truet, siger hun.

Ude i naturen
Men ikke alle er altid tilfredse med kvoter hun kommer med i bagagen. Derfor må det nogle gange være trættende at være i stormens øje. Hvad forhindrer hende i at blæse omkuld?
– Mine børn, Uiloq (22), Inunnguaq (18), og Jakob (16). Når jeg kommer hjem er jeg 100 % mor, Nuka og Amma, og de giver mig energi. Om sommeren sørger jeg for at komme ud i naturen, på fjeldørredfangst eller til vores hytte på Nordlandet. Min mand, Gert bakker mig op 110 % og sparker mig et vist sted når der er behov for det. Ellers taler jeg meget lidt om arbejdet derhjemme. Men børnene kan finde på at spørge hvad der sker, når mit navn optræder i medierne. Jeg sørger altid for at de er klar over, at selvom mit navn bliver nævnt, så er det ikke ensbetydende at det er ude efter mig personligt.
– Så har jeg en forstående mand, som jeg hellere kalder min kæreste. Jeg har det lidt svært med at blive kaldt for kone eller hustru. Det lyder som om jeg er ejet af nogen, siger hun med et glimt i øjet. Derfor hedder jeg Jessen, selvom vi har været gift siden 1982, men børnene har vores begges efternavne.

Bøger og planter
Hun sætter stor pris på frihed, kan være egenrådig, men det skal der til for at udvikle sig og udvide sin horisont.
– Jeg skal have tid til at læse og kan bedst lide bøger om pionerer, og deres indsats i samfundet blive beskrevet. Især om lande, der er blevet koloniseret. Så læser jeg mange bøger om forholdet mellem sorte og hvide som for eksempel i Afrika, og læst alle bøger om Knud Rasmussen. Bøger fylder meget i mit liv, men det der nok allermest interesserer mig er kaktusser.

Næsten samtlige planter i samtlige vinduer er kaktusser eller sukulenter i den ene eller anden form. Hun har en stor viden om disse hårdføre plantearter, og det er tydelig en lidenskab for hende.
– Vidste du at man kan få en kaktus til at blomstre, hvis man stiller den et koldt sted? Jeg eksperimenter en del med dem og har forsøgt at styre væksten ved at klippe en, så sammenligner jeg med en anden af samme type uden klipning… og hun fortsætter meget detaljeret om næsten samtlige kaktussers historie, alder og så videre. Snakken om planter fører til en kort men en interessant opdagelse. Hun har spist lav og mos bare for at finde ud af hvorfor rensdyrene spiser dem.
– Det fylder godt i munden, når det først er blandet godt med spyt. Om det er sundt for mennesker ved jeg dog ikke helt, fortæller hun.

Det må man sige er at gå op i ens arbejde. Før vi helt forlader Amalie Jessen når vi at blive indviet i hendes fremtidsdrømme.
– I et job som mit kan man aldrig vide hvad der sker. Det afhænger meget af den politiske situation, men den dag jeg holder op, så vil jeg efteruddanne mig indenfor mit fagområde, for så let slipper man ikke fra mig, siger hun til slut, og tilføjer at links mellem kommunernes og Hjemmestyrets forvaltning af levende ressourcer er i en spændende udvikling, som kan være emnet for fremtidige opgaver.

Amalies motto: »Gør nytte af naturen og dens rigdomme med omtanke«.
Jeg kan lide naturen, den smager godt i øjnene og i ganen!

Tekst: Inga Dóra Gudmundsdóttir Markussen
Foto: Knud Josefsen

Panelet
Der er ti personer der længe har vidst hvem Årets kvinde 2005 blev, og holdt kortene tæt til kroppen, indtil nu. Det er blandt andre ”Årets kvinde 2005” panelet, der også igen i år bestod af Saalat Geisler, Arnaq Grønvold og Viola Olsen. Helga Maqé Nielsen trådte ind i panelet, da Ane Marie B. Pedersen ikke kunne deltage på grund af rejse. De fik den svære opgave at udvælge kun én kvinde ud af de 42 indstillede kvinder til posten.

Udvælgelsesforløbet
Paneldeltagerne havde læst samtlige indstillinger grundigt inden de mødtes og derfor gjort sig mange overvejelser hvilke kriterier de fokuserede på. De havde hver især favoritter til posten, og drøftede dem indgående med hinanden. De vidste ikke, hvem der havde indstillet kvinderne, da deres navne var blevet skjult.
– Der var rigtig mange af indstillingerne, der handlede om kvinder der gør en utrættelig indsats i hjemmet
– i familielivet. Det er meget forståeligt, at der er kommet så mange indstillinger der berører dette område. De fortjener alle at vide at vi er vi synes de fortjener en kæmpe ros. De skal vide at deres indsats er værdsat og enten af deres venner, kollegaer, eller familiemedlemmer, siger de samstemmigt.

Argumenterne
Panelet fandt meget hurtigt ud af, at de hver især havde bidt mærke i en indstilling der handlede om Amalie Jessen.
– Kvinden, der indstillede Amalie Jessen kendte hende ikke personligt. Hun indstillede hende så at sige ”udefra”. Hun lagde megen vægt på Amalies karriere, og hendes syn på hende. Et syn vi deler med kvinden der indstillede hende.
– Under drøftelserne kom det mere og mere frem, at vi egentlig ikke kender Amalie Jessen, men vi ved hun er en kendt skikkelse. Hun er ofte ude i stormvejr i medierne, da hun arbejder med et meget omdiskuteret område, nemlig fiskeriet. Vi ved hun gør en indsats i en mandsdomineret verden, hvor hun er landets ambassadør ude i den globale verden, og forhandler og forvalter landets vigtigste erhvervsområde. Vi ved Amalie Jessen er en karrierekvinde, der har arbejdet på topplan i mange år. Vi ved hun er en god rollemodel, og mere ved vi ikke.
– Men vi ved nok til at vi synes, at Amalie Jessen fortjener titlen som ”Årets kvinde 2005”, og er en god rollemodel for alle andre kvinder, siger de samstemmigt.

Tekst: Inga Dóra Gumundsdóttir Markussen
Foto: Knud Josefsen

42 kvinder blev indstillet til Årets kvinde 2005. Samtlige indstillede kvinder fortjener en stor ros og få at vide at der er nogle der sætter stor pris på Jeres indsats i det daglige. I rummer alle mange kvaliteter; engagement, hengivenhed, positivitet, og meget mere. Noget vi alle kan blive inspireret af. Tillykke med jeres nominering til Årets kvinde 2005. Det er velfortjent!

Aasiaat: Hanne Underbjerg, Benedikte og Regine Brandt
Ikerasaarsuk: Sofie InûsugtoK
Ilulissat: Astrid Olsen
Kangaatsiaq: Anike Petersen
Kangerlussuaq: Kirsten Pedersen Jensen
Nanortalik: Petrine Stephensen
Narsaq: Benedikte Vahl, Suka K. Frederiksen, Anna Mikkelsen
Nuuk: Sara B. Josefsen, Anne Sofie Hardenberg, Eva Marie Tittussen, Agnethe Davidsen, Kathrine Heilmann, Rosa Nissen Johnsen, Charlotte Rosing Funch, Avijaaja Egede Lynge, Naaja Hjelholt Nathanielsen, Bodil Karlshøj Poulsen, Amalie Jessen, Margit Petersen, Lissi Ottosen
Sisimiut: Rosa Olsen Dariisia, Dorthea Augustussen, Johanne Olsen, Johanne Bech, Ivalo Lennert
Qaqortoq: Ida Vahl, Amma K. Kleist
Qeqertaq: Najaaraq Mølgård
Upernavik: Marie Mina Mørch

Uummannaq: Ann Andreassen
Fåreholderstederne: Rina Høegh Lund, Saqqaa - Ruth Motzfeldt, Timerliit - Makkak Nielsen, Kangerluarsorujuk
Danmark: Julie Berthelsen
Bosted ikke oplyst: Marie Mørch, Agnethe M. Petersen, Grethe Gabrielsen, Bertha Lennert Kleist

Tekst: Inga Dóra Gudmundsdóttir Markussen