Hvilket ansigt har omsorgssvigt egentlig?
Hvem snakkes der om, hvem er menneskene bag?
To modige kvinder står frem i ARNANUT og fortæller om deres barske barndom, en barndom der har sat sig dybe spor i deres voksne liv. Trods barndommens omsorgssvigt har begge kvinder formået at bryde arven fra forældrene. Hvorfor og hvordan kan du læse om i vores tema, der handler om mønsterbrydere.
Det handler om modige mennesker: Paninnguaq og Katrine.
• Der er fire former for omsorgssvigt: følelsesmæssig omsorgssvigt, vanrøgt, fysiske overgreb og seksuelle overgreb.
• Vold mellem forældrene tror mange ikke er omsorgssvigt. Men det er faktisk en meget alvorlig form for omsorgssvigt. Når forældrene slår hinanden frygter barnet/børnene, at de vil miste deres mor eller far, som er fundamentet for deres tilværelse. Volden påvirker også barnets selvopfattelse meget kraftigt.
• Følelsesmæssigt omsorgssvigt bliver også ofte over set eller undervurderet. Men meget tyder på, at det er den mest alvorlige form for omsorgssvigt.
Kilde: MIPI
Navn: Katrine Larsen Lennert
Alder: 34 år
Bor: Sisimiut
Gift med: Gerth Dahl Lennert
Børn: Helene på 18 år, Ulla på 13 og Amalie på 2 år
Uddannelse: Socialpædagog
Stilling: Leder af integreret daginstitution »Nuniaffik« og kommunalbestyrelses- medlem for IA 2001- 2005. Blev genvalgt i maj
Mønsterbryderen Katrine Larsen Lennerts barndom kan minde om det, vi hører så meget om i disse dage, nemlig omsorgssvigtede børn. Hun er overbevist om, at hun kunne have fået en bedre barndom, hvis nogen – skolen, myndighederne eller bare en voksen ville have grebet ind og set, hvad der skete i hendes barndomshjem. Katrine og hendes seks søskende blev også svigtet af samfundet.
I dag lever hun trods den barske opvækst et harmonisk liv med sig selv og familien. Hun har sluttet fred med fortiden.
– Mine forældre drak til tider, da jeg var barn, men det var ikke helt så slemt, indtil jeg fyldte seks år. Mor sørgede for os, men da vores bror døde som spæd i 1977 ændrede det fuldstændigt vores liv, siger Katrine Larsen Lennert.
Redningen
Hun er utrolig ærlig og åben om sin opvækst i barndomshjemmet i Sisimiut. Noget hun først har kunnet tale om, efter hun mødte psykologen Inuk Bourup-Nielsen.
– For fem år siden deltog jeg i et seminar om omsorgssvigtede børn på Knud Rasmussens Højskole. Inuk var i gang med en opgave og spurgte, om jeg ville medvirke i den. Det ville jeg gerne, men med et krav om, at hun hjalp mig med at komme over min vrede. Jeg havde det så skidt, og havde forsøgt at komme ud af den onde cirkel uden resultater.
– Det er et held, jeg mødte Inuk for hun reddede faktisk mit familieliv, fortæller Katrine Larsen Lennert, der har boet med Gerth Dahl Lennert i 19 år, og været gift med ham i ti år. De har tre børn sammen.
– Når jeg tænker på min barndom fra mit ståsted nu, så ser jeg, at jeg var fuld gang med at overføre det samme familie¬mønster, som jeg oplevede som barn. Jeg var fyldt med så megen vrede, og selvom jeg aldrig har tyet til fysisk vold, så var jeg voldelig verbalt. Styrede alt og alle i mine omgivelser – og var ufattelig jaloux. Det gik ud over min mand og børn, og til sidst passede de hele tiden på, hvordan de opførte sig. Behagede mig hele tiden, så jeg ikke skulle blive vred, siger hun.
Indestængt vrede
Ved at tale med Inuk gik det stille og roligt op for hende, hvor vreden stammede fra.
– Mine forældre lukkede sig helt inde efter min brors død, og har aldrig rigtigt fået bearbejdet sorgen. De begyndte at drikke heftigt, og næsten hver gang blev min far voldelig, også overfor os. Vi fik at vide, at »artige børn får skæld ud«, men jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor vi skulle have tæv. Vi gjorde ikke noget, tværtimod var vi meget artige, fordi vi ikke ville risikere at blive slået. Så blev vi faktisk overladt til os selv – passede os selv hele min opvækst, fortæller hun.
– Jalousi var min måde at få vreden over mine forældre ud. I dag er jeg er meget taknemlig over, at min mand ikke forlod mig trods min ubeherskede jalousi, og når jeg spørger ham, hvorfor han fandt sig i det, svarer han; Jeg elsker dig!
Familiebehandling
Det har taget Katrine Larsen Lennert mange år at føle sig som et helt menneske. Mødet med Inuk satte gang i en personlig udvikling, som blev forstærket, da hun kom på »Qaqiffik« i familiebehandling i 2003.
– Min søster blev tilbudt, at hendes familiemedlemmer kunne komme i familiebehandling efter, hun havde været på alkoholbehandling. Jeg tog mod tilbuddet, da ingen andre ville.
– Der fandt jeg ud af, at jeg levede som en alkoholiker, selvom jeg egentlig ikke drak. Jeg drak min første øl, da jeg var 22 år og kan godt drikke med måde. Men næsten hele min ungdom hadede jeg alkohol, for det var bandlyst i mit hjem. Mine børn skulle i hvert i fald ikke opleve, hvordan man bliver, når man drikker. Jeg kunne fare op, hvis nogen satte en øl på mit bord, fortæller hun.
– Selvom jeg ikke misbrugte alkohol, opførte mig som mine forældre, når de havde drukket. Det blev jeg meget overrasket over at finde ud af. Det er ikke alkoholen, der er grunden til omsorgssvigtet. Det er menneskene, der har det dårligt i forvejen, og som ikke kan tåle at drikke, og udsætter deres børn og sig selv for ubehagelige ting, siger hun.
Samfundet omsorgssvigter
Katrine Larsen Lennert kender på egen krop og sind, hvordan det er at blive omsorgssvigtet, og forstår ikke hvorfor alle forholdt sig passivt.
– Det var velkendt i byen, at vi havde det svært derhjemme, men ingen greb ind. Der var tydelige tegn på omsorgssvigt. Jeg tænker tit over, hvordan mit liv ville have formet sig, hvis der var nogen, der havde hjulpet os. Min lillesøster begik selvmord i 2001. Hun fandt aldrig sig selv. Det ærgrer mig utrolig meget, at hun ikke fandt håbet og troen på , at hun kunne komme videre i sit liv, siger hun.
– Det er nødvendigt at få gjort noget for de børn, der bliver omsorgssvigtet gang på gang. De børn får det meget svært i voksenlivet. Mange forældre ved ikke, hvad god omsorg er, når de selv har oplevet svigt i barndommen. Nogle kan overkomme problemerne, når de er voksne, men det er hårdt, meget hårdt, siger hun.
Hun er en mønsterbryder
Hun er et meget godt eksempel på en mønsterbryder. Hun har skiftet fra en socialgruppe til en anden, taget sig en uddannelse og har et arbejde, som hun har kvalificeret sig til, og passer. Hun har sunde relationer i parforholdet og til venner, som har hjulpet hende meget, så hun kan tage vare på sig selv og sine børn. Kort sagt har hun brudt den sociale arv.
– Jeg er meget taknemlig for, at jeg har fundet ressourcer til at erkende mine problemer og ikke mindst haft viljen til at gøre noget ved at komme over dem, siger hun.
– Det er svært at sige, hvordan jeg har fundet styrke til at komme videre. Når jeg tænker tilbage, så står der to kvinder meget tydeligt i min erindring. Jeg besøgte tit en ældre dame, når tingene brændte på derhjemme. Hende så jeg som min bedstemor, og hos hende fandt jeg tryghed. Jeg så også op til min lærer i børnehaveklassen, og husker tydeligt, da jeg sagde til mig selv: Jeg vil blive ligesom hende. De har været mine rollemodeller, siger hun.
– Jeg har fået meget større selvværd, jeg har tilgivet mine forældre, og jeg har fået et fredfyldt og harmonisk forhold til mig selv og ikke mindst til min mand og mine børn. Det er deres skyld, at jeg har det godt i dag, siger hun.
Tekst: Inga Dóra G. Markussen
Foto: Carsten Lind, Lind Foto
Qaqiffik kører alkoholbehandling, familiekurser og efterbehandling efter Minnesota modellen:
Du kan forhøre dig i din kommune hvordan du kan komme på Qaqiffik eller få yderligere oplysninger hos:
Nuuk:
Qaqiffik/Frederiksberg Centeret
Sanavej 5
Box 1611
3900 Nuuk
Tlf.nr. 32 68 11
mail: qaqiffik @ greennet . gl
Ilulissat:
Qaqiffik/Frederiksberg Centeret
Sermermiut B 159. agg. 21
Box 135
3952 Ilulissat
Tlf.nr. 94 22 60
mail: alkbeh @ greennet . gl
Navn: Paninnguaq Abelsen
Alder: 26 år
Børn: Victoria på 4 år og Nicklas på 2 år
Bor: Nuuk
Gift med: Nuka Pele Abelsen
Stilling: Studievært og medtilrettelægger af ungdomsradioprogrammet »Inuusuttut Akisunnerat« og programmedarbejder i KNR.
26-årige Paninnguaq Abelsen er et såkaldt voksent barn af alkoholiker, men nu arbejder hun på bare at blive voksen.
For nylig begyndte radioprogrammet Inuusuttut Akisunnerat (Unges Frembrud) igen, hvor unge deler deres tanker med resten af befolkningen. Studieværten Paninnguaq Abelsen med sin rolige og venlige stemme sidder bag mikrofonen og fremlægger de unges tanker og problemer, som berører alt fra politik, selvmord, incest samt andre problemfyldte emner. Men hvad de fleste ikke ved er, at Paninnguaq Abelsen selv har haft masser af problemer at slås med, og genkender de unges råb om hjælp.
Alkoholiseret hjem
Paninnguaq Abelsen er vokset op i et hjem, hvor alkohol fyldte en stor del af barndommen. Da hun var syv år, fik hun tre søstre lige efter hinanden, og tidligt fik hun et ansvar. Et ansvar som børn får, når de voksne ikke kan opfylde de behov, barnet har brug for.
– Jeg ordnede hus og sørgede for mine søstre, når de voksne drak. Jeg voksede op i utrygge omgivelser, hvor jeg til tider overværede voldelige episoder. Min barndom var ikke kun negativ, for jeg havde mine bedsteforældre, der gav mig tryghed, fortæller Paninnguaq Abelsen.
I ungdomsårene tænkte hun egentlig aldrig rigtig over sin barndom, men vidste godt, at den ikke var helt normal. Først da hun fik sit første barn som 21–årig, gik det for alvor op for hende, at hun havde problemer med sig selv, som skyldtes opvæksten i det alkoholiserede hjem.
– Det var dejligt at blive mor, men jeg følte, jeg ingenting turde, var meget usikker på mig selv. Alene det at holde om min datter og give hende kærlig omsorg var svært for mig. En dag da hun var fem måneder, legede jeg med hende, gik det op for mig, hvor fortvivlet jeg var. Jeg kom til at sige »Nukannguara« (min kære lillesøster), som jeg plejede at kalde mine lillesøstre som barn. Der gik det virkelig op for mig, at der var noget galt, siger Paninnguaq Abelsen.
Voksent barn af alkoholiker
Fortvivlet over rollen som mor, hvor hun følte lidt selvtillid og følelsesmæssig hæmmet, talte hun med en kusine, om sine problemer, som hun aldrig rigtig havde delt med fremmede før.
– Hun opfordrede mig straks til at søge hjælp, og fortalte mig om familiebehandlingen i »Qaqiffik« (alkoholbehandlingssted i Nuuk).
På det tidspunkt troede jeg, at det kun var alkoholikere, der blev behandlet der, og da jeg jo ikke var alkoholiker, var jeg meget skeptisk. Alligevel opsøgte jeg »Qaqiffik«, og snakkede med én der arbejder dér, og de anbefalede mig, at jeg gik til ACA-møde (selvhjælpsgruppe for voksne børn af alkoholikere) inden jeg kom på en familiebehandling. Det første møde i ACA glemmer jeg aldrig, fortæller Paninnguaq.
- Vi sad i en rundkreds og en læste symptomerne op for de voksne børn af alkoholikere. Jeg kunne genkende næsten alle symptomerne, og blev meget forskrækket. Da de så hver især fortalte, hvad de havde på hjertet, kunne jeg ikke klare at være der. Det var simpelthen for stærkt at indse, at jeg var en af dem, fortæller hun.
Lille barn i en voksen krop
Paninnguaq besluttede at vente med at tage til et ACA-møde igen, indtil hun havde gennemført familiebehandlingen, der varede fem dage.
– Jeg troede på, at efter de fem dage ville alt blive godt igen, men tværtimod så var det hårdt. Første dag fik vi fortalt om alkoholisme, og hvordan familien påvirkes af alkoholikerens misbrug. Derefter brugte vi meget af tiden med at tale om vores egne følelser.
– Jeg følte ingenting og følte, der var et sort tomt hul indeni. Det var meget svært at åbne op og finde ud af, hvordan jeg egentlig havde det, og fortælle om hændelser fra barndommen. Det var et meget stort skridt for mig, for jeg plejede at have en maske på. Under behandlingen fandt jeg ud af, at min udvikling var stoppet i barndommen - jeg var følelsesmæssigt et lille barn i en voksen krop.
– På grund af det ansvar, jeg fik for mine søstre, havde jeg lært at tænke på andre end mig selv. At behage andre. Jeg måtte lære at acceptere mig selv, elske mig selv, og i det hele taget lære at sætte mig selv i højsædet.
Kom videre
Da de fem dage i familiebehandlingen var ovre, følte hun sig mere sårbar end før.
– Efter familiebehandlingen var jeg skuffet over ikke være kommet over den smerte, barndommen havde forvoldt mig. Jeg skulle stå og finde mig selv, og jeg følte mig mere sårbar end før, siger hun.
I stedet for at ”falde tilbage” i gamle mønstre, hvor hun satte andres behov i højsædet, besluttede hun gøre noget ved sagen
– Jeg søgte på internettet, og læste bøger om det at være voksent barn af alkoholiker, om selvtillid og det at elske sig selv. Det var vigtigt at bearbejde min fortid og se på min rolle som mor, som søster, som hustru og finde mig selv. Den vigtigste øvelse var også at tilgive min mor og min stedfar, forklarer hun.
Paninnguaq har lagt fortiden bag sig, og de oplevelser hun var vidne til. Dem har hun fået talt nok om under behandlingen.
– Da jeg fik det bedre med mig selv, ville jeg hjælpe andre, der havde lignende problemer. Flere gange har jeg stoppet op og husket, at jeg skal bruge energi på mig selv, før jeg vil ”redde” andre.
– Jeg vil gerne nå et mål hos mig selv, og tager små skridt for at nå det. Jeg er blevet bedre til at lytte til mine følelser, og arbejder stadig med mig selv, og jeg føler, jeg er ved at blive voksen i stedet for at være et voksent barn, slutter Paninnguaq Abelsen.
Paninnguaq Abelsens råd til andre, der er vokset op i et alkoholiseret hjem:
Tekst: Inga Dóra G. Markussen
Foto: Knud Josefsen
ACA er en forkortelsen på Adult Children Anomymous – eller Anonyme Voksne Børn, der er vokset op i en alkoholisk eller på anden måde dysfunktionel familie. ACA’ere mødes, vi deler vores følelser og erfaringer, og lærer en ny livsmåde at kende, uden vores gamle uhensigtsmæssige adfærd. Ved at komme i dette fællesskab, føler vi os ikke længere alene, og vi finder et håb om, at det er muligt at ændre vores smertefulde situation.
Da vi voksede op, lærte de fleste af os disse tre regler:
1. Tal ikke
2. Stol ikke på nogen
3. Føl ikke
ACA møderne hjælper os til at bryde disse regler. Vi taler om hvad der skete dengang, og hvad der sker lige nu.
Vi føler de følelser, vi aldrig følte førhen, og kommer i kontakt med de følelser vi har i dag.
Vi begynder at have tillid, fordi vi stoler på, at de mennesker, vi sidder til møde med, respekterer vores følelser, og behandler det, vi deler med dem, fortroligt. ACA møderne er altså for voksne børn, der gerne vil videre med deres liv, men ikke kan komme det på egen hånd.
Kilde: www.aca-danmark.dk
Hvis du er interesseret i at vide mere om ACA så klik ind på www.aca-danmark.dk. Der har de masser af informationer og praktisk guide til, hvordan et ACA-møde forløber.
Tekst: Inge Dora G. Markussen
Navn: Inuk Bourup-Nielsen
Stilling: Psykolog ved Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, PPR i Nuuk Kommune Har skrevet afgangsspeciale om mønsterbrydere på psykologuddannelsen, hvor hun også skrev om alkoholmisbrug.
På trods af en svær barndom, hvor for ældre har omsorgssvigtet et barn på grund af forskellige former for misbrug eller umoden adfærd, så klarer nogle børn sig godt. De er velfungerende og ressourcestærke som voksne. De har trods alle odds formået at komme over på den anden side.
Inuk Bourup-Nielsen, der er psykolog, møder mennesker i sit arbejde, der har haft en utryg barndom, men som har brudt med forældrenes livsmønster – brudt den sociale arv.
De kan også kaldes for mønsterbrydere, som har et fælles træk. De gør noget for stoppe den onde cirkel ved at arbejde med sig selv. Vi ved, at børn vokset op i et alkoholiseret hjem, hvor en el ler begge forældre misbruger alkohol, har større risiko for at videreføre et dysfunktionelt – et uhensigtsmæssigt – familie-mønster. Nogle kommer i parforhold, hvor partneren er alkoholiker, bliver selv alkoholikere, eller har en umoden adfærd, der gør, at de ikke kan klare opgaven som forældre. Men nogle har altså bare nogle evner, der gør, at de kan overkomme det te, forklarer Inuk Bourup-Nielsen.
Man kan hjælpe
Alle børn er født med forskellige egen skaber, men nogle er stærkere end andre. Er mere modstandsdygtige overfor forældrenes misbrug. Modstandsdygtige børn kan karakteriseres ved, at de er aktive, selvstændige, udadrettede, begave de, fantasifulde, samarbejdsvillige og med en positiv selvopfattelse. De er i stand til at reducere stress baseret på tiltro til, at de har indflydelse på situationen.
Hvad har mønsterbryderen som andre ikke har?
– Typisk for mønsterbrydere er, at de er født med potentialer, som en betydnings givende person i deres omgivelser kan være med til at fremhæve, så barnet har en lysere fremtid. Det kan være et andet familiemedlem, en træner eller en lærer der påvirker barnet i den rigtige retning. Sagt på en anden måde: de kan »redde« et barn ved at give dem bekræftelse, opmuntring, og ikke mindst ved at lytte til dem. Vise dem en mere positiv side af tilværelsen, uddyber Inuk Bourup-Nielsen.
Hvordan kommer det til udtryk?
– De har typisk erkendt deres problemer, besluttet at ændre deres eget liv, og de har en stærk vilje- og handlekraft. Så har de en tro. De mønsterbrydere, jeg har mødt eller læst om, fortæller, at de tror på en gud, deres egen gud eller bare en klippefast tro på, at de kan ændre deres liv. De har et sted, hvor de kan bede »hen til«. Med støtte fra omgivelserne kan de overkomme barndommens svære hændelser, forklarer hun.
Ændrer adfærd
Hvad er det, der sker hos et barn, hvis en eller begge af forældre er alkoholmisbrugere?
– Fulde mennesker ændrer jo adfærd. De griner, snakker og råber måske lidt højere - også selvom de er glade. Børn kan ikke lide, når far og mor drikker, fordi de bliver anderledes. Derfor er det vigtigt at arrangere børnepasning, når man skal drikke, siger Inuk Bourup-Nielsen.
– Forældre, der har et uhensigtsmæssigt drikkemønster, hvor de drikker sig ka nonfulde, ændrer endnu mere adfærd. De kan blive hæmningsløse, hvor indestængt vrede kommer til udtryk som psykisk el ler fysisk vold. Andre bliver overkærlige, hvor de går og kysser og siger måske »ig-gu « hele tiden. Andre bliver igen seksuel le i deres adfærd og bliver grænseover skridende. Kort sagt er sådanne situationer ikke sunde for børn. De bliver utrygge og deres tillid til voksne bliver ødelagt, forklarer hun
Hovedpersonen bestemmer
Hvilke konsekvenser har det, når barnet nu er blevet voksen?
– Den der drikker, bliver hovedperson i familien, og de andre familiemedlemmer retter deres opmærksomhed på personen, specielt barnet. De bliver utrolig go de til at aflæse hovedpersonen. Hvordan har mor eller far det i dag? De tager hele tiden hensyn og tilpasser sig hovedpersonens humør og situationerne. De uhensigtsmæssige mønstre, barnet vokser op i, kan medføre mange forskellige reaktioner som angst, nedtrykthed, lav selvværdsfølelse og meget mere. Socialt kan de have svært ved at skabe relationer, eller have længerevarende og tætte forhold. De kan have svært ved at gennemføre en uddannelse eller fastholde et arbejde. Andre igen kan »klovne« sig gennem livet, hvor de hele tiden laver sjov, siger Inuk Bourup-Nielsen.
Børnene i første række
Hvad er det der gør, at nogle klarer sig og blive velfungerende voksne?
– De har ofte gjort sig erfaringer ligesom deres egne forældre, og levet de uhensigtsmæssige mønstre videre, ind til de en dag når frem til en erkendelse. Tit sker det, når de selv er blevet forældre, og er nået til et punkt, hvor de begynder at stille dybe spørgsmål til sig selv. Er det sådan jeg vil opdrage mine børn? Skal mine børn opleve det samme som jeg har? Svaret er oftest, at de ikke ønsker, at give arven videre til deres egne børn, siger Inuk Bourup-Nielsen.
– Det er meget svært at erkende, at man har et problem, der ligner ens forældres, fordi det er noget, man ikke bryder sig om, så vil man helst ikke se det. Du har pludselig et ansvar for andre end bare dig selv. Et lille barn er afhængig af dig, og du skal forholde til det og ikke kun til dig selv. Der sker en proces, hvor de går tilbage til deres egne rødder. Når de først har fået den erkendelse – så tager de det svære skridt, nemlig at skride til handling. Du kan selv gøre noget ved dit liv, siger Inuk Bourup-Nielsen.
Tekst.: Inge Dora G. Markussen
Foto: Knud Josefsen
Voksne børn af alkoholikere, Janet G. Woititz.
Lev mens du kan – alkoholproblem – et familie-misbrug, Gizur Helgason
Kvinder der elsker for meget, Robin Norwood.
Familier med alkoholmonstre Forståelse - respekt – forandring, Birgit Trembacz:
Helbred dit liv og Jeg kan!, Louise L. Hay
Led og du vil finde selvudviklingsbøger, der passer til din problemstilling. Desværre findes ingen af bøgerne på grønlandsk.
– Snak med nogen om dine problemer. Ofte er en venindesnak lige så god som en samtale med en psykolog. Især hvis det er overkommelige problemer.
– Giv ikke op, hvis der ikke findes en psykolog i din kommune. Du kan også tale med en læge, sundhedspersonale, socialrådgivere, alkologer, præster eller andre du kan have tillid til.
– Undersøg om der er en selvhjælpsgruppe i din by/bygd. Hvis du selv vil starte en gruppe, så snak med kommunen om, de kan knytte en fagperson til gruppen.
Familiebehandling på »Qaqiffik« varer fem dage og koster 3.600 kroner. Alkoholafvænning varer seks uger og koster 24.900 kroner. Undersøg mulighederne for at komme i behandling hos socialforvaltningen i din kommune.
– Tag eventuelt på familiebehandling eller til alkoholbehandling på i »Qaqiffik«.
– Det er normalt at have ondt af sig selv, men hvis du kun fokuserer på din offerrolle, kommer du ikke ud af dit hul. Du bliver nødt til at skride til handling for at komme videre i dit liv.
– Tag ansvaret for dit liv, og sæt fokus på det, du er god til. Det bærer frugt.
– Vær ærlig overfor dig selv, og kig dig dybt i øjnene i spejlet, når du står op om morgenen. Sig til dig selv; jeg er ærlig, og jeg ta ger ansvar for mig selv. Mal eventuelt et hjerte med rød læbestift på spejlet for at minde dig om, at du skal elske dig selv.
– Læs bøger om alkoholisme eller om hjælp til selvhjælp.
Tekst.: Inge Dora G. Markussen
Foto: Knud Josefsen
Allerede ved fødslen ligger 20 mælketænder færdigdannede nede i barnets gummer - klar til frembrud fra omkring 6 måneders alderen til barnet har et komplet sæt mælketænder i 3-4 års alderen. Nogle børn er længe om at få tænder - andre får den første lille hugtand efter få måneder og nogle få fødes endog med en tand imunden. Det gør ingen forskel. Bare tænderne er sunde og bliver ved med at være det, til de skal skiftes ud. Som regel er det de to fortænder i undermunden, der kommer først til syne. Derefter følger fortænderne i overmunden. Men der er masser af undtagelser fra reglen, og rækkefølgen er uden betydning. Mange børn har ondt i gummerne, når tænderne bryder frem. Derfor kan det være en urolig periode for både barnet og for jer. Tandfrembruddet får skyld for meget ubehag, lige fra rød numse til forbigående feber. Men der er ikke beviser for, at der er en sammenhæng. Får barnet høj eller længerevarende feber, så er det ikke tændernes skyld. Så er det regulær sygdom! Hvis barnets gummer klør meget eller er ømme, kan det måske lindre med noget koldt at bide i. Fx en bidering eller et stykke agurk, der har været en tur i køleskabet. Er barnet meget forpint, så kontakt lægen.når den første tand er fremme, er det tid at introducere tandbørsten for barnet. Vælg en blød model, og brug kun tandpasta i en mængde, der kan ligge på barnets lillefingernegl. www.voresborn.dk
Fra Bogen om mælketænder, udarbejdet af Dansk Tandlægeforening i samarbejde med Colgate. Den grønlandske version Atuagaq immuttuutit pillugit, er udgivet i samarbejde med PAARISA
- Vi kan slet ikke lide, når børn hyler. Men husk, det er dit ansvar at lære dit barn at passe på sine tænder. Hold ud, det skal nok lykkes. Og når børnene først har fået det lært, har du givet den en god vane for resten af livet.
- Er der problemer med at få børstet dit barns tænder, kan du prøve en anden metode:
Find en hjælper. Sæt jer over for hinanden, knæ ved knæ med barnets hoved på børsterens skød. Hjælperen der har barnets ben på sit skød, snakker med barnet, laver ansigter, har måske en uro eller en dukke, som barnet er interesseret i. Du, som har barnets hoved på dit skød, holder hovedet og børster barnets tænder – husk, at lidt er bedre end ingenting.
- Mange børn får suttebid, hvor fortænderne i over- og undermund ikke når sammen, som om der er plads til sutten. Vær ikke bekymret; tænderne vil for det meste rette sig, når barnet stopper med at bruge sut i 3-årsalderen.
- Sutter barnet på finger i længere tid, kan en tandregulering blive nødvendig, når barnet er større. - Skal dit barn bevare sine tænder sunde, skal en voksen hver dag børste tænderne efter, indtil barnet er fyldt 12 år.
- Inden dit barn fylder 3 år, skal I til tandlægen for første gang. Det kan blive en god oplevelse for barnet. Gør ikke et stort nummer ud af det. Tager du det som en udfl ugt, vil barnet opleve det som noget helt naturligt.
Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Knud Josefsen
