Rasmine  Geisler. Foto: Knud JosefsenRasmine Geisler løb tre gange om ugen i ca. 30 minutter.

Rasmine Geisler i Nuuk skrev til ARNANUT i sommers, at hun savnede at læse om andres erfaringer med vægttab. Vi spurgte hende om, hun selv havde lyst til at komme i form, og vise os andre hvordan man gør. Det ville hun gerne! Med en kostplan og et træningsprogram i hånden gik hun i gang.
Resultatet? Hun tabte 7,4 kilo – på kun to måneder. Flot gået!

Farvel til overvægten!
Rasmine Geisler er 26 år og bor i Nuuk sammen med sin mand Nukannguaq Geisler og sønnerne Marco på fire år og Jonas på ni måneder. Hun arbejder på kontor. Hvorfor ville hun tabe sig?

– Da jeg fik vores første søn, Marco tabte jeg mig næsten med det samme og kom ned på min normalvægt. Men det gik lidt for trægt, efter jeg havde født Jonas for syv måneder siden. Jeg vil have det godt med mig selv og min krop, forklarer Rasmine Geisler.

ARNANUT arrangerede et møde med diætisten Kirsten Høg og træneren, Allan Juhl. De gav Rasmine Geisler vejledning til en diætplan og et træningsprogram, som hun har fulgt i to måneder.

– Jeg er så glad for at træne igen, selvom det var hårdt at komme i gang. Jeg kan virkelig mærke hvordan træningen har strammet musklerne op, og er blevet mere bevidst om, hvad jeg putter i munden. Jeg har det meget bedre end før, er mindre træt, og føler mig dejlig let. Jeg vil virkelig anbefale andre, der vil tabe sig, at følge nogle af rådene og øvelserne. Det giver pote, siger Rasmine Geisler.

Hun agter at fortsætte den nye livsstil – også når hun har nået sin normalvægt på 72 kilo. I næste nummer kommer vi forbi og hører hvordan det går med at nå målet.

Rasmine Geisler. Foto: Knud JosefsenRasmine Geisler sammen med sine opmuntrere Nukannguaq Geisler og sønnerne Marco og Jonas.

Hvordan går det med Rasmine?

Tekst: Inga Dora G. Markussen
Foto: Knud Josefsen

Gode tips:
Al fysisk udfoldelse er godt, hvis du vil tabe dig.
En tur på legepladsen med børnene.
Gå eller cykl til og fra arbejde.

– Når du vil i gang med at tabe nogle overflødige kilo er det vigtigt, at du sætter dig nogle mål. Det kan være du gerne vil veje x antal kilo. Vil passe de gamle flotte bukser eller løbe maraton indenfor et bestemt tidspunkt. Med motivation, engagement, nye spisevaner og ikke mindst fysiske udfoldelser får du hurtigt resultater, siger Allan Juhl.

Fastere figur
Muskler vejer mere end fedt, og derfor kan der gå lang tid før vægten går ned, når man har trænet et stykke tid.

– Hvis du tager mål omkring talje, ben, arme vil du se resultater rimelig hurtigt. Du vil få en fastere figur, og med tiden fortæller vægten dig, at du er på rette vej. Mange taber sig først efter tre måneders træning, så giv ikke op, siger Allan Juhl opmuntrende.

– Du får mere velvære og energi i dagligdagen, hvis du motionerer regelmæssigt. Det kan være løb, gang, hjemmeøvelser, eller bare en tur ude med børnene. Når man kombinerer det med gode spisevaner taber du dig støt og roligt, og får en ny livsstil. Og det er en god sidegevinst, siger Allan Juhl.

Rigtig flot resultat
Rasmine Geisler fik et træningsprogram af Allan Juhl, og han er meget tilfreds med hendes resultat:

– Rasmine fik et hårdt træningsprogram med hjemmeøvelser to gange om ugen og tre løb gange om ugen. Det var mest fordi hun skulle medvirke i ARNANUT. Det har hun klaret rigtig rigtig godt, og er et levende eksempel på at man godt kan tabe sig. At have en vilje er en styrke, og det har hun. Hvis hun kan så kan andre også, påpeger Allan Juhl.

Allan Juhl. Foto: Knud JosefsenAllan Juhl ejer Helsecenteret Fit & Fun i Nuuk, og rådgiver folk der kommer i centeret. Han rådgiver også slankehold, som er blevet meget populært, specielt hos kvinder.

Tekst: Inga Dora G. Markussen & Allan Juhl
Foto: Knud Josefsen

Diætplan
Rasmine Geislers og Kirsten Høg udformede en diætplan, som Rasmine syntes var realistisk at følge, og var vejledende.

Morgenmad:2 dl. Havregryn med lidt sukker og mælk.
Formiddag: Eventuelt 1/2 skive franskbrød. 1 stk. Frugt.
Frokost: 3 halve skiver rugbrød med magert pålæg
Eftermiddag: 2 knækbrød eller 1 skibskiks eller 1/2 skiver rugbrød.
Aftensmad: 1 portion gerne med grønsager (frosne er lige så godt som friske)
Sen aften: 1 stk. Frugt. 2 knækbrød eller 1/2 skive rugbrød.

– Når du vil ændre spisevaner skal du tænke på om overvægten er noget nyt, og om du virkelig har behov for at tabe dig. Hvis du har prøvet at tabe dig før, så se på de erfaringer du har. Derefter overvej nøje hvad du kan skære ned på af mad, og hvilke kostændringer er realistiske for dig, siger Kirsten Høg.

Nul slankekure
Rasmine Geisler vil gerne komme ned på sin normalvægt på 72 kilo, og da hun mødte Kirsten Høg vejede hun 90,3 kilo. Altså skal hun tabe 18 kilo for at nå sit mål.

– Jeg fraråder folk at gå på slankekure, fordi man ofte tager på igen. Man skal hellere satse på at tabe sig støt og roligt ved at lægge kosten om, og bevæge sig regelmæssigt. På den måde ændrer man livsstil, og til sidst følger man ikke en diætplan. Det bliver bare en vane at spise sundt, siger Kirsten Høg.

Flot gået!
Kirsten Høg mener at Rasmine Geisler sagtens kan nå sit mål og komme ned på 72 kilo på et halvt år.

– Faktisk er det mest realistisk og sundt at tabe mellem halvt og et kilo om ugen, og det har Rasmine Geisler gjort på otte uger. Det passer meget godt og er meget flot gået, siger Kirsten Høg.

– Hvis nogen taber sig mere end det om ugen, så forbrænder man forholdsvis meget muskelmasse, og det er næppe formålet når man vil tabe sig, understreger Kirsten Høg.

Kirsten Høg. Foto: Knud JosefsenKirsten Høg er diætist på Dronning Ingrids Hospital og laver dagligt diætplaner, og rådgiver patienter om sund kost.

Gode råd:

• Lav frikadeller i ovnen.
• Når du laver pakkesauce så undlad smørret. Brug kun mælk og pisk op i det.
• Drop smør på rugbrød
• Vælg pålæg med højst 12 gram fedtindhold. Læs på pakken før du putter i indkøbskurven.
• Steg kød på tør pande. Hvis du absolut vil have lidt fedt på så brug plantemargarine, eller rapsolie. Det er sundere fedt, men feder stadigvæk.

Find andre gode råd på www.hjerteforeningen.dk

Tekst: Inga Dora G. Markussen & Kirsten Høg
Foto: Knud Josefsen

Elisa Jeremiassen. Foto: Knud JosefsenJeg deltog under et offentligt møde, som Selvstyrekommissionens gruppe for ”menneskelige ressourcer” holdt forrige år i Nuuk. Jeg fandt det interessant, at tilhørerne blev delt i grupper efter kommissions medlemmernes oplæg, selvom der på den måde kun blev en halv time til diskussion. De mange tunge spørgsmål, som formanden lagde ud til gruppediskussion var følgende:

• Hvordan skal det selvstyrende Grønland være?
• Hvilken form skal det have?
• Hvordan skal et selvstyrende samfund organiseres?
• Hvordan skal et selvstyrende samfund styres, drives og regeres?
• Hvilke sprog skal prioriteres udover grønlandsk?
• Hvilken international status har et selvstyrende Grønland?
• Skal der fortsat være 18 kommuner i Grønland?
• Skal der fortsat være over 60 bygder? Her tænkes der på alle beboede steder.
• Hvordan skal vi tackle ejendomsretten til undergrunden indenfor rigsfællesskabet?
• Hvordan skal man lave regler for udnyttelse af alle landets ressourcer? (Herunder de mineralske- og levende ressourcer).
• Og endelig skal vi selv have det fulde ansvar for vort lands sikkerhed?

Hvad kan vi gøre, hvis vi som enkelte mennesker og som et samfund skal ansvar for så store og vigtige spørgsmål?

Med venlig hilsen
Elisa Jeremiassen, Nuuk

Elisa Jerimiassen er landsbibliotekar på Nunatta Atuagaateqarfia/Landsbiblioteket.

Foto: Knud Josefsen

Annie Egede. Foto: Trine Veiss Mikkelsen/Light4YouAnnie Egede har konsulentfirmaet Egede Consult i Danmark, og holder kurser i konstruktiv kommunikation og konflikthåndtering – på offentlige og private arbejdsplader, i organisationer og til familier og par. Annie Egede har boet i Grønland fra 1976 til 1995, og har holdt adskillige kurser her til lands. Hvis du vil vide mere om Annie Egede kan du klikke ind på hendes hjemmeside: www.egede.dk

Begynd med dig selv
Man kan altid blive bedre til at løse hverdagens konflikter – hvad enten det er i familien, på arbejdspladsen eller hvor man end færdes sammen med andre mennesker. Konflikter kan i heldigste fald skabe en positiv udvikling, hvor man lærer sig selv og hinanden at kende. Bedre kommunikation i hverdagen starter med at sætte ord på mere af det du tænker, at blive mere modig og åben og ikke forvente at andre skal kunne læse dine tanker. Start med at tage ansvar for dig selv og dit eget og husk: Det nytter ikke at tro vi kan lave andre om. Vi må begynde med os selv!

Kunsten at kunne være uenige
Forskelligheden kan skabe dynamik og udvikling i forholdet til andre mennesker, men uenighed vækker frygt og ubehag hos mange. Tør man interessere sig for den anden – både der hvor han ligner én selv – og der hvor han er forskellig, så kan man lære hinanden langt bedre at kende. Prøv at undersøge hvad I er enige om – og hvor I mener noget forskelligt. »Næh – hvor interessant – du mener noget helt andet end mig!« Nogle områder er det vigtigt, at I er enige om – og andre betyder ikke så meget, er måske bare lidt pudsige.

Tag konflikterne i opløbet
Det betyder at du skal reagere på de små ting, som irriterer dig, og få ryddet op i dem inden de vokser sig store som elefanter. Små uoverensstemmelser kan vi kalde konflikternes spirer. Du mener ikke det samme som mig – jeg hader at spise fisk.. du synes at fodbold i TV er tåbeligt.. Den slags småproblemer oplever vi hver dag, uden det behøver at vokse til uoverstigelige konflikter. Vi taler os tilrette – eller vender det døve øre til.

Skil fakta fra følelser
Jo flere følelser vi har i klemme, jo mere giftig bliver konflikten. Og i parforholdet er vi ofte i vores følelsers vold – glemmer, hvad problemet egentlig handlede om. Når du ikke kan lide den mad jeg har lavet – så er det nok fordi du synes at der er noget i vejen med MIG! Vi blander måske vores sårede følelser ind i det faktum, at partneren ikke bryder sig om fisk. Så det er en god idé at tale om, hvad det er problemet EGENTLIG handler om. »Jeg holder af dig, skat – men jeg bryder mig ikke om den mad, du har lavet. Jeg går ned og køber en burger – eller – Vær sød at lave noget andet næste gang« »Nåh – øh… jeg bliver såret, når du ikke kan lide min mad, men jeg kan godt se, at det er tosset«.

Annie Egede. Foto: Trine Veiss Mikkelsen/Light4YouVær konkret i stedet for at generalisere
Lad være med at bruge ALTID og ALDRIG – det skaber vrede og optrapper konflikten. I stedet for »Hvor er du dum – du kommer altid for sent – du er aldrig til at stole på!” skal du fortælle hvad du er træt af: »Jeg blev ked af det – og bekymret – fordi du først kom hjem kl. 2. Du havde sagt du var hjemme inden midnat«. Her tager du ansvaret for din egen oplevelse og fortæller, hvordan du har det i stedet for bare at råbe: »Idiot!!!« Jeg… formuleringer virker nedtrappende i forhold til udsagn med du!!, som kan virke meget fordømmende, skaber vrede og skyldfølelse.

Fremtidsønsker i stedet for
fortidens dårligdomme I stedet for at remse en masse gamle irritationer op – dengang partneren gjorde… sagde… glemte.., så prøv at koncentrere dig om fremtiden. Hvordan kunne du tænke dig, at situationen skulle være næste gang? Og husk igen: fortæl hvad DU ønsker i stedet for at kritisere: »Næste gang du bliver forsinket, så kunne jeg godt tænke mig, at du ringer og giver mig besked med det samme. Så er jeg fri for at blive så bekymret. Er det O.K. med dig?«

Brug din empati
Prøv at forestil dig, hvad der foregår i din partners hovede– spørg til hvordan han oplever verden – hvad han ønsker og godt kunne tænke sig. Vis din interesse og brug din nysgerrighed. Det vækker glæde at blive spurgt til og være i centrum. Måske kan I opnå en bedre kontakt på den måde, end den I plejer at ha. Øv dig i at lytte noget mere – kom ikke med så mange bedrevidende forslag: »Jeg synes du skal holde op med at ryge«. Man vil få større lyst til at forholde sig til spørgsmålet: »Hvordan har du det egentlig med din rygning? Tænker du på at holde op?«

Anerkendelse
Husk også at påskønne hinanden i hverdagen, så ikke alting drukner i den daglige trummerum og kritik. Hvorfor var det lige at I valgte hinanden? Hvad er du glad for ved din partner? Brug tid på hinanden, også selv om det ikke kan blive til så meget og sørg for at få nogle gode oplevelser sammen – alene.

Respekt
Vis hinanden respekt når I er sammen med andre. Er I uenige om noget – eller trætte af noget den anden siger eller gør, så vent med at tage det op til I kommer hjem. Det er dødssygt for andre at høre på og du sætter din partner i forlegenhed ved at kritisere, mens andre lytter på. Og lad være med offentligt at rette på din partners tøj eller hår – husk: du er ikke hans mor!

Påtag dig selv et ansvar
Det bedste du kan gøre, hvis du ønsker forandringer, er at starte med dig selv. Det er håbløst at begynde at lave om på andre. Lær noget nyt. Læs en bog om god kommunikation og konfliktløsning. Øv dig – evt. sammen med nogle venner eller kolleger. Tag et kursus. Gør noget andet end du plejer, så får du nye resultater. Men husk også: Lad være med at trække det du har lært, ned over hovedet på din partner. Måske vil han hellere ud at fiske.

Tekst:Annie Egede og Inga Dora Gudmundsdottir Markussen
Foto: Trine Veiss Mikkelsen/Light4You

Operanik qataannerpaap tullianik nipeqarluni erinarsortartup inunngorfimmi Nuup eqqaatalu alianaannera erinarsuutigaa.

Grønland har en rig sangtradition. Der er kor i hver bygd og by med sangere og sangerinder, men en af dem er gået solo. Det er Ida Heinrich fra Nuuk. Hun drømmer om at blive professionel operasanger i Europa, og alt tyder på, at hendes drøm kan blive til virkelighed.

Sidste år tonede den 25-årige Ida Henrich frem på tv-skærmen sammen med den populære rockgruppe Chilly Friday. I en duet med forsangeren Malik Kleist fra gruppen gav Ida Henrich med Iggu sin operasang en helt ny dimension. Da blev befolkningen klar over, at Grønland har fået en operadiva.
Men hvem er denne unge kvinde, og hvordan er Ida Heinrich nået så langt med sin stemme?
– Jeg har altid sunget. Som barn sad jeg ofte med salmebogen, og jeg var stor Melodi Grand Prix fan. Men jeg begyndte først for alvor at synge som 14-årig, da jeg blev medlem af NIPE-koret i Nuuk. Men dengang havde jeg ingen ambition om at blive operasanger, fortæller Ida Heinrich.

Hun var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, da hendes sangtalent blev opdaget.
– NIPE-koret var til et kvindetræf i Finland i 1998. Da sang jeg både med koret og solo. Efter min optræden kom en islandsk kordirigent hen til mig og opfordrede mig til at komme til Island for at tage enkeltimer i sang, siger Ida Heinrich.

Ida Heinrich aamma Malik Kleist Chilly Friday-kullu »Iggu« atorlugu tusarnaartitsisut. Erinarsuut taanna siorna Napa-p Katuallu suleqatigiinnerisigut kulturit assigiinngitsut naapeqatigiisinnerini Crossroads - imi saqqummersinneqarpoq. Chilly Friday-ikkut erinarsuut taanna atorlugu Nordisk Råd-ip nipilersornermi unammisitsinerani nunatsinniit peqataatinneqarput – akissarsisinneqanngitsoorpulli.

Lærer islandsk
Som 19-årig pakkede Ida Heinrich kufferten og flyttede til Reykjavik i Island for foreløbig et år. Et ophold, der nu er på sit syvende år.
– Jeg arbejdede det første år som au pair pige hos den islandske kordirigent, Margrét Pálmadóttir, eller Magga som jeg kalder hende. Hun har hjulpet mig meget. Det første år gik med at passe børn, tage sangtimer, og lære islandsk. Men det var svært at lære islandsk, fordi Magga også taler dansk. Faktisk var det børnene, der lærte mig islandsk til at begynde med, fortæller hun.

Da det første år var gået, opfordrede Magga hende til at blive i Island, for at blive bedre til at synge. Hun blev nødt til at blive bedre til islandsk. Derfor flyttede hun fra Reykjavik for at tage sanglinien på gymnasiet i Akureyri. Men det var svært.
– Undervisningen foregik på islandsk, så det var en hård periode, hvor jeg havde meget hjemvé. Men alle var hjælpsomme, talte til mig på islandsk, og jeg brugte ordbogen flittigt, siger hun.

Kun tre år efter sin ankomst til Island blev hun student fra gymnasiet i Akureyri.

Ida Heinrich uinilu islandimiu Cristoffer Samuelsson Heinrich, taanna Akureyrimi Islandimi gymnasiartilluni naapippaa.

Hellere mezzosopran
Med masser af gå på mod og selvsikkerhed begyndte hun på universitetslinien indenfor klassisk sang på Sangskolen i Reykjavik, hvor hun også tager klavertimer. Hun skulle efter planen være færdiguddannet i år, men hun kunne ikke synge.
– Jeg blev syg lige på det tidspunkt, eksamen skulle foregå. Jeg kunne ikke synge mit bedste. Det var så ærgerligt, for jeg ville gerne have taget uddannelsen på et år. Man kan vælge at tage kurset på et eller to år. Men efterfølgende er jeg alligevel glad for, jeg tog det ekstra år mere, for jeg føler, at lærerne kan give mig meget mere på andet år.
I mellemtiden har Ida Heinrich også ændret kurs med sin stemme. Før sang hun som Sopran, som er den højeste kvindestemme. Nu satser hun helhjertet på den næsthøjeste tone, nemlig mezzosopran.
– Jeg kan bedre lide at synge som mezzosopran, for det giver mere tid til at trække vejret. Det passer mig bedre. På sangskolen kommer der professionelle sangere og underviser. Og til eksaminerne kommer der engelske professorer og bedømmer de studerende.

Professionel sanger
Hvis Ida Heinrich klarer eksamen vil hun fortsætte sin uddannelse i Europa, men inden da, skal hun blive bedre til italiensk, fransk og tysk.
– Vi skal jo kunne forstå, hvad arierne handler om, og de fleste operaer er skrevet på disse sprog. I begyndelsen af uddannelsen fik vi fortalt, hvad sangene gik ud på, og sang ud fra det. Men nu er kravene til os steget. Vi skal lære sprogene, så vi også synger med følelserne, for det er, hvad opera handler om. At synge godt og vise karakterernes følelser i sangen, siger Ida Heinrich.
– Jeg skal til at undersøge mulighederne for at komme på videreuddannelse i Tyskland eller Italien. Både for at lære sprogene bedre, men også fordi det vil give gode muligheder for at blive professionel operasanger. Det er mit højeste ønske, siger hun.

Bedste opmuntring
For at komme tættere på sit mål drog hun i sommer på et tre ugers intensivt teknisk-vokalkursus i Frankrig. Under kurset fik Ida Heinrich bekræftet, at hun godt kan gå hen og blive professionel operasanger.
– En meget kendt sopran og instruktør, Lorraine Nubar underviste mig. Hun er ofte dommer ved internationale sangkonkurrencer, og har undervist flere kendte sangere i branchen. Hun synes, at jeg har en meget smuk stemme, og er ikke i tvivl om, at jeg kan blive professionel sanger. At få sådant noget af vide fra en så dygtig og erfaren sanger er den bedste opmuntring, jeg nogensinde har fået, siger Ida Heinrich opstemt.

Ida Heinrich Tunumiutut kalaallisuulerluni taamani Vestnordisk Kvindekor arnarpassuit ilagalugit Finlandimiimmata.

Lære fra sig
Efter hun har prøvet lykken i Europa, er planen at flytte tilbage til Grønland for at lære fra sig.
– Jeg vil gerne give mine erfaringer videre, når jeg flytter hjem. Derfor kunne jeg tænke mig at undervise børn og unge. Jeg er sikker på, der findes mange skjulte talenter, som bør satse på den klassiske sang, vurderer Ida Heinrich.

Hvornår hun vender næsen hjemad for godt, kan hun af gode grunde ikke sætte årstal på. Men borgerne i Nuuk vil dog kunne opleve Ida Heinrich live til næste år.
– Hvis alt går vel til min afsluttende eksamen i maj, vil jeg fremføre mit afslutningsspeciale i Nuuk. Det vil være sang og klaverkoncert, forsikrer Ida Heinrich. Indtil da ønsker ARNANUT hende al mulig held og lykke. Og vi glæder os til at komme til koncert.