Arnanut

Efter at have haft migræne siden ungdomsårene prøvede 43-årige Sonja Christensen zoneterapi. Behandlingen virkede så godt, at hun i dag bruger zoneterapien for at forebygge migræneanfaldene.

Mange kender sikkert hvordan en stærk hovedpine føles. Hvis man vil af med den tager man lige en hovedpinepille og smerten forsvinder. Migræne er en form for hovedpine men bare meget værre. Sonja Christensen, har hormonelt betinget migræne, hvilket betyder at hendes migræne påvirker hele kroppen og giver ubehag op til menstruation og ægløsning.

- Under anfaldene med kvalme kunne jeg ikke tåle skarp lys og lyde, og gik sommetider rundt med solbriller indendørs. Men hvis det blev for slemt måtte jeg hjem og blive sengeliggende indtil de smertestillende piller virkede. I flere år har jeg taget en bestemt form for medicin mod migræne, men på et tidspunkt kom der en ny medicin på marked og det var Imigran, som udelukkende var middel mod migræne. I flere år tog jeg så Imigran, fortæller Sonja.

AFHÆNGIG AF ZONETERAPI
Zoneterapien har bevirket at Sonja ikke længere behøver stærke smertestillende piller mod migrænen, men kan nøjes med en hovedpinepille hvis hun har migræne anfald. Men det sker yderst sjældent efterhånden, fortæller hun.
- I længden blev jeg træt af at spise piller, og ville blive fri for bivirkningerne, for jeg fik megen hjertebanken, som om et tons trykkede på min brystkasse. Det var hårdt at trække efter vejret, så følte jeg mig utilpas op til en time hver gang jeg slugte pillerne. Derfor opsøgte jeg den alternative behandling. Først prøvede jeg akupunktur, og det hjalp, især mod min almindelige hovedpine, men akupunktøren var kun midlertidigt i byen på det tidspunkt. Da det hjalp tænkte jeg at noget andet måtte kunne hjælpe. Så for et år siden prøvede jeg så zoneterapien og behandlingen har lettet min migræne så meget, at jeg i dag får zoneterapi en gang om måneden for at forebygge migræneanfaldene, siger Sonja.

- Det er en meget positiv erfaring, at jeg har kunnet få lindret min migræne så meget. Jeg håber det bliver ved med at være sådan. Så selvom jeg i dag ikke skulle ha’ nogen form for migræne ville jeg alligevel opsøge zoneterapeuten, for det er dejligt behagelig og afslappende, og jeg ville nødigt undvære den gave til mig selv. Så faktisk kan man sige at jeg i stedet for at være afhængig af piller er jeg nu faktisk blevet afhængig af zoneterapi, siger Sonja Christensen

Tekst: Inga Dóra Gudmundsdóttir Markussen
Foto: Knud Josefsen

Julen nærmer sig, og vi kan allerede mærke forventningerne.

Vi har glædet os til at få det traditionelle julebudskab om den første jul, da Jesus blev født i landsbyen Betlehem. Menneskesønnen kom til jorden for at frelse de fortabte. Så lad os lige tænke os godt om. Vi plejer at glemme det, der er sket for lang, lang tid siden.

Men budskabet om Jesu fødsel er derimod ikke blevet glemt og er blevet udbredt og bliver stadig udbredt over hele jorden. Endog hedninge lærte om ham. For vi husker jo også, at østgrønlændere begyndte at runde Kap Farvel for at blive døbt, da de hørte om Guds ord. Rygtet lød indbydende. Det skete for ikke så lang tid siden i begyndelsen af 1900-tallet.

Før i tiden var det så skønt at kunne samles i vores lille kirke, at den blev helt fyldt. Vi vil meget gerne fortsat fylde den op, men i vore tider bliver kirkerne desværre så overfyldte, at nogle af menigheden må tage hjem, da der ikke er plads til dem.

Jeg kan huske, hvor lykkelige vi var, dengang jeg første gang kom her til Nuuk i 50-erne, hvor der kun var en kirke. Kirkegængerne var klædt i festtøj, og børnene så søde ud med deres nye kamikker.

Børnene sad ved siden af vinduerne, uden at der var trangt, de sad ved alteret, side om side og deres øjne lyste af lykke, og der var ingen skubben og masen. Det var bare lykken at betragte dem for os voksne. De vidste, at gaven, de havde fået, var meget stor. De var uden tvivl blevet formanet af deres forældre.

Men nu er det sådan i Nuuk, at hele menigheden ikke kan komme ind i de to kirker, vi har. Vi mangler den tredje kirke i Nuussuaq, som menighedsrepræsentationen har ønsket siden 1979.

Da andre ting bliver prioriteret højere, er det et sørgeligt tilbageskridt for menigheden, at der ikke er plads til den i kirkerne.

Er vi mon nu er ved at glemme, at mennesker ikke kan leve af føde alene, vi tænker nok for meget på jordiske goder og på det, man vi have os til. Man glemmer, at Guds ord vil styrke os.

Glædelig jul!

Tekst: Gudrun Chemnitz
Foto: Knud Josefsen