Arnanut

Berthe Rasmussen
arbejder dagligt med helende terapi og hjælper folk med det følelsesmæssige, personlige, psykiske og fysiske, såvel som med det åndelige og spirituelle.

Her vil hun svare på spørgsmål, der bliver sendt til ARNANUTs brevkasse, og alle er velkomne til at stille spørgsmål.

Tjek også hendes hjemmeside: www.centerforinuitfolk.dk

Berthe,
er det hvem som helst der må skrive ind og stille spørgsmål, og kan spørgsmålene være om hvad som helst?
Bladet hedder jo Arnanut, som betyder ”for kvinder”; er det kun kvinder der må skrive til brevkassen?
Hilsen Læsehesten

Hvem som helst kan stille spørgsmål. Mænd, kvinder, børn og unge mennesker
Kære læsehesten,
skriv du bare ind til brevkassen og stil dine spørgsmål
Hvem som helst kan stille spørgsmål. Mænd, kvinder, børn og unge mennesker, uanset alder.
Du kan læse overskriften og se hvilke emne, der kan blive spurgt om, og jeg vil svare dig.
Selvom bladet hedder sådan, betyder det ikke, at det kun er kvinder, der må læse det eller skrive og stille spørgsmål.
Så derfor hold jer ikke tilbage.
Kærlig hilsen Berthe

Berthe Rasmussen

Berthe Rasmussen
arbejder dagligt med helende terapi og hjælper folk med det følelsesmæssige, personlige, psykiske og fysiske, såvel som med det åndelige og spirituelle.

Her vil hun svare på spørgsmål, der bliver sendt til ARNANUTs brevkasse, og alle er velkomne til at stille spørgsmål.

Tjek også hendes hjemmeside: www.centerforinuitfolk.dk

Kære Berthe,
jeg ved ikke hvordan jeg skal starte med at bede om råd eller trøst. Jeg føler tit tomhed og tænker tit på én, jeg kender, der har begået selvmord. Det er flere år siden, og jeg har af og til tænkt på selvmord. Jeg føler mig ked af dette og ved ikke, hvad jeg kan gøre. Jeg ønsker selvfølgelig absolut ikke at gøre det, men tanken kommer og går. Jeg har været meget ulykkelig og ked af det, da det skete for en bekendt, og det er som om tanken kan forfølge mig og blive der i flere dage. Mit liv kan godt være hårdt og ikke altid lykkeligt, men også meget godt, og jeg kan være meget glad den ene dag og meget ked af det den næste dag. Måske du kan hjælpe mig med mine tanker om selvmord. Jeg er lidt bange for tankerne, når de kommer. Det er, som om de ikke vil forsvinde.
Jeg henvendte mig ellers til nogen og fortalte, hvordan jeg sommetider har det. De anbefalede mig beroligende piller, men jeg fik ikke den hjælp, som jeg mener jeg har brug for, for jeg ønsker ikke piller til at løse mine problemer.
Håber at du måske kunne hjælpe lidt.
Kærlig hilsen fra en anonym

Du skal ikke være bange, der sker dig ikke noget
Kære Anonym.
Du virker stærk og stabil. Du skal ikke være bange, der sker dig ikke noget.
Når du har tanker om din bekendt igen og igen, og du tænker på selvmord, uden at du selv ønsker at gøre det, er der ingen tvivl om, at din bekendt prøver at gøre dig opmærksom på vedkommendes tilstedeværelse ved at sende dig tanker om sig selv. Det sker, når der ønskes kontakt og informationer. Hvis du husker din bekendts væremåde, så kan det være, at noget af det du føler, måske er signaler om at blive genkendt. Tænk lidt over, hvordan din bekendt var dengang; glad den ene dag og ked af det den næste dag. Jeg fornemmer, at du tror på, at der er mere mellem himmel og jord og vil forstå det, jeg har skrevet, og det er det vigtigste. Også mange andre vil pludselig forstå de situationer, de selv måtte have mærket og følt, så det er godt nok.
(Andre der har kendt eller kender nogen, der har selvmordstanker af alvorlige grad og andet voldsomt, skal absolut søge hjælp straks. Hold jer ikke tilbage. Du er ikke alene, kære ven, og du skal ikke skamme dig over at bede om hjælp. Der er folk, der arbejder med at hjælpe i sådanne situationer)
Jeg ved også, at der vil være nogen, som vil kritisere, fordi de er i tvivl om, hvordan man kan snakke om så alvorligt et emne, som selvmord jo er. Til det vil jeg sige: hvorfor ikke åbne mere op for det og ikke blive ved med at lade det være tabu. Man fokuserer alt for meget på det ydre liv og glemmer det enorme indre liv, som man mange gange kan lukke af for, og som kan være meget sårbart, ængsteligt og kaotisk. Det er som regel vores egen angst og frygt for det ukendte, vi selv føler og misforstår og dermed selv prøver at undertrykke.
Med venlig hilsen Berthe

Berthe Rasmussen

Berthe Rasmussen
arbejder dagligt med helende terapi og hjælper folk med det følelsesmæssige, personlige, psykiske og fysiske, såvel som med det åndelige og spirituelle.

Her vil hun svare på spørgsmål, der bliver sendt til ARNANUTs brevkasse, og alle er velkomne til at stille spørgsmål.

Tjek også hendes hjemmeside: www.centerforinuitfolk.dk

Hej Berthe,
jeg har tre børn, og jeg tror, den store bliver mobbet i skolen.
Han vil ikke snakke om det, men jeg kan tydeligt se, at han tit og ofte er ked af det, når han kommer hjem fra skolen.
Han bliver vred, når jeg prøver at spørge ind til, hvorfor han virker så ked af det. Han vil ikke snakke med mig om det, og hans far har ikke selv prøvet at snakke med sin søn, for han bliver vred over at han skal tage sig af sine børn på den måde. Så bliver jeg vred og frustreret på min mand og hans opførsel. Det er dog for pokker også hans børn. Jeg overvejer at blive skilt fra ham. Han vil ikke se, at han også har et ansvar i ægteskabet og i børneopdragelsen. Jeg oplever dette her med min mand gang på gang, og jeg er ked af udviklingen.
Venlig hilsen en ”alene” mor

Måske er det ikke alene mobningen, der er problemet
Kære ”Alene” mor,
jeg forstår, hvorfor du underskriver dig selv med dette. Du føler, du er alene, fordi din mand tilsyneladende ikke vil hjælpe dig og være med til at tage et mednsvar omkring jeres ægteskab og børneopdragelsen. Det er muligt, at din søn bliver mobbet i skolen, og det skal også stoppes. Hvis du presser din søn til at snakke om det, når han ikke vil, vil du kun gøre ham vred. Lad ham selv komme til dig / jer. Lad ham ofte vide, at han altid kan regne med dig / jer, når han har brug for det. Tag det naturligt og helt afslappet, at du / I gerne vil vide, hvad der sker i hans liv og på skolen. Lad jeres søn selv fortælle det, han synes, han vil fortælle. På den måde vil han åbne sig mere og have tillid til, at der ikke er nogen, der tvinger ham og presser på. Har du også tænkt på, at en del af jeres søns nedtrykthed helt sikkert også skyldes, at I, der er hans forældre, måske ikke har det godt med hinanden. Det berører børnene dybt, hvis de skal gå og høre på jeres problemer dag ud og dag ind. Du vil jo gerne have din mands støtte i det hele, og det er den naturligste ting. Han skal også støtte, da han har valgt livet sammen med jer. Tag selv et ansvar for din egen skyld og for børnenes skyld. Se helheden og prøv derfra i stedet for kun at give din mand negativ opmærksomhed. Støt hinanden og find frem til jeres fælles og til jeres individuelle følelsesmæssige problemer. Hvis han ikke vil tage sin del af ansvaret, så spørg dig selv, om du vil leve dit liv med ham.
Se på din søn, han har en bøn til dig i sit hjerte, ”mor hjælp mig med kærlighed og ikke med vrede”.
Lad dit / jeres barn udtrykke sig på den måde, der passer ham bedst.
Med kærligste hilsen Berthe

Berthe Rasmussen
arbejder dagligt med helende terapi og hjælper folk med det følelsesmæssige, personlige, psykiske og fysiske, såvel som med det åndelige og spirituelle.

Her vil hun svare på spørgsmål, der bliver sendt til ARNANUTs brevkasse, og alle er velkomne til at stille spørgsmål.

Tjek også hendes hjemmeside: www.centerforinuitfolk.dk

Kære Berthe,
selvom jeg er voksen, kan jeg føle mig bange som et lille barn.
Jeg er bange for at være alene med mig selv om natten, og jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan, men jeg er træt af det nu. Derfor vil jeg gerne høre, hvad det kan være, jeg er så bange for. Jeg kan sove om natten så godt og trygt, men pludselig vågne op og være meget bange for noget / nogen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal eller kan gøre selv for at få hjælp til dette problem, som tit gør mig træt om dagen. Og når jeg er træt om dagen, bliver det bebrejdet mig, og det gør mig både endnu mere træt og meget ked af, at der ikke bliver udvist forståelse, selvom jeg har forklaret mig. Hjælp mig og giv mig gode råd, jeg kan følge, så jeg kan få det lidt bedre med mig selv. Specielt når jeg er bange om natten.
Venligste hilsener fra den bange

Trøst dig med at det ikke vil vare ved
Kære den bange,
der kan være mange årsager til at være bange om natten. Trøst dig med, at det ikke vil vare ved.
Jeg ved, det er nemt nok at sige ”vær ikke bange”, men du skal vide, at det er din indre styrke som vil ud og ”lege” og være med i livet, og at det er din angst og frygt, der står i vejen som blokeringer. Du føler et pres, dit indre kalder på dig. Du har været bange længe nok, kom ud NU, det er tid til det nu, og du er stærk nok til det. Du vil altid gøre fremskridt uanset hvad. Du kan også bremse din udvikling ved at ignorere det, der rører sig i dig, og du kan føle dig fastlåst i situationer og problemer pga. følelsesmæssige blokeringer.
Du kan, når du vågner og er bange, stå op og lave noget, som giver dig ro. Lad være med at ligge og gør dig selv mere bange med forestillinger. Hvis du kan klare det og føler dig stærk nok, kan du også se på, hvad det er for tanker, du får, når du vågner og er bange, men kun som en observatør til tankerne og følelserne, som om de ikke er dine.
Derefter kan du enten selv, eller du kan få hjælp til det, få løst op for dine følelsesmæssige blokeringer.
Det kan være lidt hårdt at skulle berøre sin egen dybe følelse og genopleve oplevelser, som i første omgang fi k en til at gå i baglås, men dejligt befriende når man først går i gang. Det er en velsignelse. Lad andre om deres mening, men lad dig ikke påvirke. Andre må selv ordne det, de selv skal ordne i dem selv og ikke hælde deres negativitet og dårligdomme ud over andre. De skal dog ikke fordømmes, men tilgives.
Med venlig hilsen Berthe