– Mobning er et stort problem. Et problem som man heldigvis er meget interesseret i at få bugt med. Vi får flere og flere anmeldelser om dårligt psykisk arbejdsmiljø, siger Arnaq Grønvold fra Arbejdstilsynet.
– Der findes groteske eksempler på dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor kolleger råber af hinanden, rakker hinanden ned, hvor ledere »bombarderer« medarbejdere med arbejdsbyrder eller fratager ansvar fra medarbejdere.
– Når en leder og hovedparten af vedkommendes medarbejdere er konfliktsky, så blomstrer mobningen og chikanen. Arbejdstilsynet får daglig henvendelser fra folk, der gerne vil have råd og vejledning om, hvordan de skal tackle mobning på arbejdspladsen.
– Det kan være ledere, menige medarbejdere, tillidsrepræsentanter eller sikkerhedsfolk, der ringer til os for at få vejledning.
– På flere arbejdspladser fungerer samarbejds- og sikkerhedsudvalget ikke. Det er ellers et vigtigt forum, hvor ledere, medarbejdere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter har rig mulighed for arbejde for at stoppe mobningen på arbejdspladsen. Mange virksomheder mangler også politikker indenfor personale, arbejdsmiljø, anti-mobning og sygefravær.
– Men heldigvis er flere virksomheder begyndt at tage det psykiske arbejdsmiljø alvorligt og er begyndt at bruge coaching, supervison, udbyde leder-kurser og andre personlig udviklingskurser for deres medarbejdere, siger Arnaq Grønvold.

Alvorlige symptomer
Ifølge Arnaq Grønvold kan mobningen føre til alvorlige symptomer som stress, depression, angst, manglende selvtillid og selvmordstanker.
– Andre symptomer kan være koncentrationsbesvær, søvnvanskeligheder, muskelspændinger, hovedpine og mavebesvær.
– Mange, der har været udsat for mobning, er påvirkede i flere år efter. De kan for eksempel miste arbejdsglæden, blive mere passive, mere tilbageholdende og måske mere på vagt over for andre. Nogle isolerer sig og deltager ikke så meget i det sociale liv. Flere føler i det hele taget mindre glæde ved livet.
– Mobning kan i værste fald få vidtrækkende konsekvenser for den enkelte i form af problemer i familien, misbrug, udstødelse fra arbejdsmarkedet og social isolation, siger Arnaq Grønvold.

Konflikt- og rovmobning
Mobning kommer ofte til udtryk som bagtalelse, bagvaskelse og sladder. Den kan også foregå ved, at en leder nedgør en medarbejders arbejdsindsats i grove vendinger, giver fejlagtig information, overdriver kontrol eller stiller for svære arbejdsopgaver.
– Den mest almindelige form for mobning er konfliktmobning som er et resultat af en uløst konflikt på arbejdspladsen. Konfliktmobning kan for eksempel opstå på baggrund af den måde arbejdet fordeles på eller af forandringer som truer ens fremtid på arbejdspladsen.
– Derudover er der noget, der hedder rovmobning. Det er når mobningen opstår uden grund.

Der er ikke nogen bestemt uoverensstemmelse, der har sat mobningen i gang. Måske tilhører ofrene for chikanen en bestemt minoritetsgruppe på arbejdspladsen. Måske har de en særlig udsat position på arbejdspladsen og udpeges derfor som syndebukke.

Men hvad skal man gøre for at stoppe mobningen?
– Det er vigtigt at have personalepolitikken i orden. Medarbejderne skal føle sig værdsatte og skal have ros fra ledelsen.
– Men der skal også sættes større fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt at udarbejde fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som forventes på arbejdspladsen, og den adfærd, som ikke tolereres.
– Det er lige så vigtigt, at der tages uddannelsesmæssige initiativer, som sikrer, at ledelsen og eventuelt nogle af de ansatte har kompetence til at håndtere mobning.
– Det er vigtigt at få bugt med mobningen. Hvis man ikke behandler individuelt og støtter dem, som bliver mobbet, og beslutter sanktioner overfor mobbere kan det få fatale psykologiske konsekvenser, siger Arnaq Grønvold.

Arnaq Grønvold, Arbejdstilsynet: – Vi får flere og flere henvendelser fra folk der bliver mobbet.

Tekst: Irene Jeppson
Foto: Leiff Josefsen

Hun fik posttraumatisk stress på grund af mobning

– Mobning kan være yderst farligt. Det kan ødelægge et menneskes liv, siger en kvinde fra Nuuk. Hun har valgt at være anonym af hensyn til sin nuværende arbejdsplads. Arnanut er dog bekendt med kvindens identitet.

Kvinden har på sin egen krop mærket mobningen og dens konsekvenser.

Igennem længere tid blev hun mobbet på det groveste af sin øverste chef.
– Mobning er noget af det mest forfærdelige ,jeg har oplevet i mit liv. Jeg var så plaget af mobningen, at jeg gik ned med flaget og fik konstateret posttraumatisk stress, fortæller hun.

Kvinden er ansat som arbejdsleder i en større virksomhed.
– Mobningen startede, da vi fik en ny direktør i firmaet. Min nye chef gav mig opgaver, der var helt urimelige. På et tidspunkt kom der et nyt arbejdsprogram, som jeg ikke havde fået noget kursus i. Jeg fik så at vide, at jeg skulle instruere nogle andre medarbejdere i det ny system. Det kunne jeg jo ikke, da jeg ikke selv havde fået kursus i programmet.
– Der var udarbejdet retningslinier for diverse opgaver, som han fik lavet om. Det ene øjeblik gjaldt de gamle retningslinier og det næste øjeblik gjaldt de nye retniningslinier. Han forvirrede mig og jeg blev mere og mere usikker på alt.
– På et tidspunkt sendte han også en mail hvori han bad om friske blomster om mandagen, og hvis ikke de havde friske blomster så kunne det være at jeg kunne blomstre på hans kontor.
– Det ene øjeblik følte jeg mig okay og det andet øjeblik var jeg intet værd. Han sendte mig nedladende mails og kritiserede mine handlinger.
– Min nye chef fik mig til at føle mig dårligt tilpas. Uanset hvad jeg lavede og hvad jeg gjorde, så var alting forkert. Hans sprog var også arrogant og nedladende.
– En dag kom jeg ind på hans kontor (han havde jo altid sagt, at når døren står åben, så var alle medarbejdere velkommen). Da jeg kom ind sagde han: forsvind! Jeg var fuldstændig målløs og gik ind til min overordnede og der brød jeg sammen. Min overordnede var rystet.
– Jeg græd tit, og jeg var næsten aldrig glad. Jeg fik tynd mave, jeg kunne ikke sove, og jeg røg uklar med min familie eller omgangskreds. Inderst inde vidste jeg godt, at jeg var dygtig til mit arbejde. Jeg havde jo altid fået positive tilkendegivelser fra andre kolleger. Men med tiden krakelerede mit liv.

Fik behandling
En dag var det ved at gå galt for kvinden.
– Jeg lå en nat og kunne ikke sove. Jeg lå og spekulerede hele natten. Jeg kunne simpelthen ikke sove. Ved 4-5 tiden om morgenen gik jeg ind på gæsteværelset, og så slog det klik for mig. Jeg slog på sofaen, på puder, kastede bøger på gulvet, skreg og græd. Min mand vågnede og var meget forskrækket over at se mig. Vi satte os ned og snakkede sammen om min situation.

Hun indså, at hun måtte gøre noget for at komme oven på igen.
– En veninde opfordrede mig til at søge psykologbehandling, betalt af firmaet. På det tidspunkt var firmaets direktør stoppet på arbejdet og kvinden havde fået en ny direktør.
– Her mødte jeg virkelig en forståelse for mit problem og fik tildelt gratis psykologhjælp. Det var rigtig rart og en lettelse at få forståelsen. Det var ligesom at miste flere tons fra mine skuldre.

Hun begyndte at gå til psykolog to gange om ugen og her fik hun diagnosen posttraumatisk stress og depression.
– Jeg havde hjertebanken og var utilpas, jeg fyldt med myoser og mit selvværd var i bund. Kvinden fik bevilget 20 timer psykologhjælp.

Konfronterede sin tidligere chef
En måned efter terapien ringede kvinden til sin tidligere chef for at konfrontere ham om mobningen og de konsekvenser, den havde medført.
– Jeg havde behov for at fortælle min tidligere chef, hvad hans mobning havde betydet for mit liv. Jeg fik fat på hans nummer og ringede til ham. Jeg var rolig i de 30-45 minutter, vi snakkede sammen i telefonen. Jeg troede at jeg ville råbe og skrige af ham, men jeg var utrolig fattet. Jeg fortalte ham om, hvad mobningen havde betydet for mig men han svarede, at han ikke kunne genkende noget af det. Han sagde, at hvis jeg havde opfattet det så voldsomt, så beklagede han.
– Jeg vil aldrig nogensinde håbe, at andre kommer ud for det samme, som jeg har været igennem. Jeg ønsker det ikke for min værste fjende. Jeg kunne aldrig nogensinde drømme om at gøre det, men jeg var så langt ude, at jeg havde tanker om at hænge mig foran hans dør, så han kunne se hvor smertefuldt jeg havde det.
– Jeg kunne have søgt andet job, men da jeg boede i en tjenestebolig var jeg afhængig af mit arbejde. Jeg havde heller ikke psykisk overskud til at finde et nyt job.

I dag har kvinden det godt.
– Jeg har fået mit liv vendt til det positive. Men jeg er på vagt overfor andre mennesker, og jeg har besluttet mig for ikke længere at blive undertrykt eller underkuet i mit liv. Et eller andet sted har det gjort mig stærk.

Betro dig til de kolleger
Hvad skal man gøre hvis man bliver udsat for mobning?
– Problemet skal først løses på arbejdspladsen. Gå til din tillidsmand eller til din sikkerhedsrepræsentant. Man kan også betro sig til en kollega eller sin fagforening.
– Jeg brugte ikke mit netværk. Jeg havde dog min pragtfulde kollega som virkelig »har lagt øre til« mange ting. Hende har jeg meget at takke for.
– Grunden til, at jeg ikke talte med nogen i starten var, at jeg ikke havde lyst til at udlevere mig selv som en dårlig person.

Hun førte dagbog over sin chefs mobning.
– Jeg beskrev de forskellige situationer i min kalender. Hvordan mobningen var foregået, om der var vidner, klokkeslet og så videre. Jeg har også gemt nogle af min chefs tidligere mails til mig.

Stop mobning
Kvinden har en drøm om at starte en hjemmeside som www.stopmobning.dk.
Hjemmesiden har til formål at reducere mobning og dens skadevirkninger.
– Det kunne være dejligt med en grønlandsk hjemmeside. Jeg kunne godt tænke mig, at Arbejdstilsynet var med til at starte en sådan hjemmeside op. Jeg mener, at vi har brug for sådan en hjemmeside.
– Det burde være alles ansvar at stoppe mobning. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har været udsat for mobning på arbejdspladsen. Ofre for mobning kan miste deres selvtillid, og de bliver syge. Derfor skal vi alle gøre noget for at stoppe mobning, siger kvinden.

Tekst: Irene Jeppson
Foto: Leiff Josefsen