Arnanut

– Jeg ønsker at medvirke til, at flere og flere i vort samfund skal føle større selvtilfredshed, siger den 37-årige Nauja Brøns fra Nuuk.
– Jeg er overbevist om, at der sker noget med os mennes ker, når vi får det rette tøj på, lever i de rette omgivelser og får lov til at udtrykke netop det, der er vores eget, vores kerne og styrke. Stolthed skabes, når vi føler os godt tilpas, og der er overensstemmelse mellem vort indre og ydre, siger
hun.

Ved udgangen af januar 2008 stoppede Nauja som marketingmedarbejder i Royal Arctic Line. Hun har netop startet »Your Style«, hvor hun ved hjælp af coaching hjælper folk med at få deres egen, personlige stil i beklædning, bolig og virksomhed.
– Jeg har i mange år interesseret mig for stil, og hvordan vi bedst kan få det bedste ud af os selv, og få en flot helhed – især indenfor beklædning og indretning. Under coachuddannelsen fandt jeg muligheden for at forene mine egne erfaringer med min kreative uddannelse og den side af mig, der godt kan lide at rådgive. Den største gevinst var, at jeg fandt modet til at leve min egen drøm ud som selvstændig næringsdrivende, hvilket betyder, at jeg nu faktisk lever det liv, jeg ønsker.

Nauja Brøns blev i 1990 uddannet som kontorassistent og senere, i 1999, blev hun uddannet beklædningsformgiver fra Odense Håndarbejdsseminarium. En beklædningsformgiver er en designer, som designer tøj efter folks individuelle mål.

Sidste år i maj startede hun coachuddannelsen hos iPotential og blev færdig i januar.
– Under uddannelsen fik jeg større klarhed over, hvad jeg gerne vil bruge mit liv på, så det giver mening for mig. Jeg blev bedre til at tro på mig selv og ikke lade mig styre så meget af frygten for at springe ud i noget nyt, siger Nauja og fortsætter:
– Hvis dit personlige image trænger til et løft, mener jeg ikke, at det er nok at ændre din frisure eller tøjstil. Det er vigtigt at få noget mere dybde med, for at du skal føle ejerskab af det nye.

Nauja Brøns kommer med et eksempel.
– De fleste kvinder, der bliver »ny kvinde«, falder hurtigt tilbage til deres gamle tøjstil, fordi man ikke har været inde bag personen.

Der går ikke ret lang tid, så er mange af dem tilbage i deres gamle tøjstil, fordi de er bundet af et mønster, som gør, at de har et bestemt syn på dem selv og ikke tør springe ud i noget nyt. Det er derfor utrolig vigtigt, at det indre og ydre følges ad.
– Mange af os har en tendens til kun at fokusere på det negative i os selv, og det siger næsten sig selv, at det så bliver svært at få det godt med os selv, siger Nauja Brøns.
– Hvis vi tror noget mere på os selv, er mere stolte og tilfredse med os selv, sender vi også mere positiv energi ud, mener hun.

UDSTRÅLING
Hvad er det som du kan tilbyde dine kunder?
– Jeg kan hjælpe folk til at finde kernen i dem selv, så de udstråler personlighed
både i tøj, bolig eller en ny livsstil.
– Jeg stiller kunden en række indledende coachende spørgsmål, inden jeg for eksempel
gennemgår hendes garderobeskab, hvis det er det, jeg er hyret til. Svarene fortæller mig hvad det er, der betyder noget for kunden, og ud fra det, kan jeg gå ind og rydde ud, sortere tøjet og vise hende, hvordan hun kan bruge resten. Efterfølgende går jeg hjem og skriver en liste over, hvad kunden skal gøre, og hvad hun skal undgå for at få det frem, hun ønsker. Dette gør det nemmere for hende at undgå fejl- og impulskøb ved fremtidige tøjindkøb.
– Mit første indretningsprojekt i en virksomhed, var for Mette Steenholdt, iPotential coachingbureau, som netop har fået nogle fantastiske dejlige lokaler. Ud fra Mettes kriterier om atmosfære og stemning, fik vi indrettet et meget personligt lokale, hvor folk føler sig dejligt tilpas.
– For mig er hele essensen, at jeg ikke går ind og pådutter folk en stil. Det er i højere grad et samarbejde, som får folks øjne op for nogle sider af sig selv, som de ellers lægger låg på og ikke ser.

STYLECOACHING – HVAD ER DET?
Stylecoaching er et rimeligt nyt begreb, hvor ordene »styling« og »coaching« er sat sammen til ét. Coachingen giver os muligheden for at udfordre vores tanker om os selv, vores syn på os selv, og vores vaner. Hvis vi vil opnå forandring, er det derfor utrolig vigtigt at begynde at se på sig selv med andre øjne.

Hvis du er interesseret i at læse mere om Nauja Brøns og stylecoaching, kan du klikke ind på www.style.gl

Af Irene Jeppson
Foto: Leiff Josefsen

- Jeg ville ønske, at min kone var alkoholiker, for så kunne hun gå på Qaqiffik og få en behandling. Men jeg er magtesløs og beder hver aften om, at hun vil erkende, at hun er syg og gøre noget ved det, siger Angut, der har levet med en sygelig jaloux kvinde i 15 år.

- Jeg tror på, at alle har oplevet at være jaloux, for jalousi er en menneskelig egenskab, som alle mere eller mindre har. Men hvis man er jaloux i sygelig form, hvor man er paranoid og tror på ting, der ikke er sket og er kørt fast i den tankegang – så har man brug for hjælp, siger Angut.
Ord som ”magtesløshed, angst, ødelæggelse, sammenbrud, smerte, det sorte hul, prøve at overleve, psykisk vold” og ikke mindst ”hvorfor” gentages gang på gang under interviewet med Angut. Det er tydeligt, at han er bange, frustreret og ikke mindst magtesløs. Flere gange tager han sig til hovedet og siger: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op”.

Som Angut siger, ved konen godt, at hun er jaloux, men som hun plejer at sige: ”med god grund”.

Læs mere »

1. Tal for dig selv. ”Jeg” i stedet for ”man”.
2. Udtryk ønsker, behov og forventninger.
3. Giv ikke noget, du ikke har og ikke tror på. Vær ærlig over for dine tanker og følelser.
4. Tal direkte og giv hele meddelelser. Ingen skjult dagsorden.
5. Tal når du taler, og lyt når du lytter. Snak ikke i munden, sid ikke og tænk på, hvad du skal sige næste gang, men lær at være en aktiv lytter.
6. Tag udgangspunkt i din krop, følelser og tanker. Stands op og føl hvad din krop siger, handl ikke i modstrid med dette.
7. Vær ærlig eller tavs. Giv udtryk for din oprigtige mening. Hvis du ikke mener det, du vil sige – så ti stille. Tål tavsheden. Lad være med at sige noget, hvis du ikke har noget at sige.

All.: Vivi Lynge Petrussen
Pikkorissaavik PITU

Lige før hun fyldte atten år, havde hun en oplevelse, hun aldrig vil glemme. Hun studerede i Aasiaat og boede på kollegiet. Sammen med sine venner sad hun en aften og så fjernsyn. Pludselig gik hun i panik og blev meget bange. Hun fik åndenød og havde koldsved. Hendes tanker galoperede af sted i hendes hoved, og hun troede, hun var ved at blive sindssyg.

Kollegielederen mente, at hendes blodtryk var blevet for lavt og bad hende om at løbe op og ned af trapperne. Det hjalp ikke. Hun var meget bange – men vidste ikke, hvorfor hun var det, og hvad hun var bange for.

Kollegielederen tog hende med til hospitalet, hvor hun blev undersøgt for en masse ting. Konklusionen af undersøgelserne var stress – der var jo også snart eksamen. Og hun fik en beroligende pille og faldt i søvn. Næste morgen var det, som om intet var hændt - og hun følte sig igen helt normal.

Angst
Det var dér, det hele begyndte. Der skulle dog gå mange år, før Jutho fandt ud af, at hun led af vinterdepression. Hvert år om efteråret og midt i vinterens mørkeste tid især i begyndelsen af et nyt år, fik hun nogle symptomer, hun i lang tid ikke kunne få nogen forklaring på. Hun mistede appetitten og det gode humør. Hun fik angstanfald, der for det meste dukkede op om aftenen og om natten. Når hun fik de anfald, blev hun ekstremt bange, og hendes hjerne arbejdede på højtryk, mens tankerne kørte rundt i hovedet på hende. Hun blev meget trist til mode og kunne ikke holde ud at være alene – hun følte, at hun ikke kunne tage sig sammen til noget som helst. Hun blev overfølsom overfor den mindste lyd – hun kunne ikke engang holde ud at høre på lyden fra køleskabet. Fysisk følte hun det samtidig, som om nogen trampede på hende – som om hendes hoved var ved at sprænges – som om noget stramt holdt fast om hendes hoved. Det føltes som en konstant uro. Der ud over fik hun problemer med at synke og følte, at hun konstant havde klump i halsen. I de sværeste perioder tabte hun op til 15 kilo.

– Det var forfærdeligt. Og selvfølgelig gik jeg til læge. Og selvfølgelig fik jeg en masse forklaringer om, hvorfor jeg havde det sådan. Stress, depressioner, psykisk sygdom osv. Men jeg kunne hele tiden mærke, at det ikke var det, jeg fejlede, fortæller Jutho.

Troede det var madallergi
Jutho er kendt for at være den glade, altid friske kvinde. Hun er lærer på 21. år og er utrolig glad for sit job. Igennem årene har hun holdt sig meget aktiv med sport, håndarbejde og læsning. Hun har altid været der for sin mand, børn og veninder.

- I dag kan jeg se, at jeg blandt andet har været nødt til at lave alle de ting for at slippe for at være nedtrykt og angst. Jeg begyndte på et større projekt, når jeg kunne føle, at ”det” var på vej såsom at sy en jakke eller lignende. Jeg havde altid strikketøj i hånden og helst med det sværeste mønster, så jeg kunne slippe for de triste tanker. Jeg var meget fysisk aktiv, stod på ski, løb, gik og var i motionscentret for at ”komme væk” fra min tilstand, fortæller Jutho.

Jutho har været meget opsat på at få hjælp. Hun har prøvet flere alternative behandlingsformer, har kontaktet terapeuter for at få nogle råd og har været i familiebehandling for pårørende til misbrugere:

– Det hjalp i et stykke tid, men det var aldrig nok. Når det blev mørkt, kom problemerne igen, og jeg blev meget desperat. Jeg ville vide, hvad i alverden der var galt med mig. Det var til at blive tosset af, at det hele tiden vendte tilbage, fortæller Jutho, der også udviklede madlede igennem disse år.

– Det er helt vanvittigt, siger Jutho med et grin.

– Jeg begyndte at tro, at jeg havde madallergi. For jeg ville jo have en forklaring på min tilstand. Jeg troede, at jeg fik det dårligt, når jeg havde fået en bestemt madvare, siger Jutho, der i dag spiser alt.

Det var de nærmeste veninder, der støttede Jutho, når hun havde det sværest. De snakkede med hende, hev hende op af stolen og gik lange ture med hende – og hun er dem dybt taknemmelig.

Hvad er vinterdepression?
Vinterdepression er kendetegnet ved, at tilstanden starter i efterårsmånederne og slutter i foråret. I vinterperioden bliver de pågældende mennesker først og fremmest energiløse, men også noget triste. De kan få en øget appetit med trang til søde sager, og søvnen øges.
Længere sydpå forekommer vinterdepression med mindre hyppighed, og omkring Middelhavet kendes denne tilstand faktisk ikke. Kommer man længere mod nord, stiger hyppigheden af vinterdepression. I Alaska har op mod 10 procent af befolkningen denne lidelse.
Faldende lysmængde og faldende temperatur synes at være den umiddelbare årsag til udløsningen af vinterdepressionen.
De biologiske ændringer i hjernen, der medfører den vinterdepressive tilstand, er ikke kendte.
Meget sandsynligt er signalstoffet serotonin inddraget i mekanismen.
Den primære behandling af vinterdepression er lysterapi. Ved denne behandling skal en person med vinterdepression sidde foran lampen et bestemt antal timer per dag i to uger. Er der ikke effekt af behandlingen i løbet af den periode, vil der næppe være effekt af behandlingen. Ellers siges det at antidepressiv medicin kan være effektfuld.
Kilde: Netdoktor.dk

Da lyset kom ind i livet
I februar for halvandet år siden fik hun det skidt igen og besluttede sig for at gå til læge. Lægen læste hendes journal igennem. Han kunne se et mønster med, at februar og oktober var de måneder, hvor hun havde konsulteret lægen flest gange. Han spurgte hende, hvordan hun plejede at have det, når hun havde det skidt.

– Han sagde at jeg nok led af vinterdepressioner. Jeg havde ikke hørt om det før og blev meget nysgerrig. Det viste sig, at lægen har været med i et forskerhold, der forskede i det og altså kendte til det. Jeg følte mig så lettet, så lettet. Endelig var der en, der forstod mig, fortæller Jutho.

Lægen gav det simple råd, at Jutho skulle sørge for at være udendørs, når solen skinnede, og at hun skulle anskaffe sig en dagslyslampe til lysbehandling.

– Han sagde samtidig, at det ville være en god idé at skifte sparepærer i lamperne med almindelige glødepærer de steder i huset, hvor jeg befandt mig mest. Man har nemlig fundet ud af, at de også har effekt på humøret, siger Jutho.

Som sagt så gjort. Hun gik direkte til isenkræmmeren og købte en lysterapilampe, og hun sørgede for at være ude, når solen skinnede. Hjemme sad hun tit foran vinduet og fik den mængde lys, hun havde brug for. Når det var for koldt, sad hun i sin stol i entreen med døren åben og læste eller hørte et stykke musik i en times tid. Hun satte dagslyslampen ved siden af computeren, og havde den tændt, når hun skrev.

Symptomerne forsvandt
– Og tænk: jeg har ikke haft de symptomer i halvandet år, fortæller Jutho.

Jutho føler stadigvæk lidt, at hun er ved at gå i panik nogle gange, eller at hun måske er på vej til at få det skidt igen. Men så sørger hun for at få så meget lys som muligt.

– Jeg har jo også levet med angsten og tristheden i så mange år, at den selvfølgelig stadig sidder i kroppen og dukker op en gang imellem – men meget sjældent, siger Jutho.

– Efter at jeg begyndte at få lysbehandling, er alle de triste tanker forsvundet. Jeg har heller ikke så mange interesser, som jeg havde før, fordi jeg ikke behøver at kaste mig ud i noget, fordi ”det” nu er ved at dukke op igen. Jeg har fået det så godt - er blevet så rolig. Jeg kan føle rigtig glæde – og den kan endda dukke op helt uden grund. Før i tiden var jeg kun ”glad”, når jeg havde grund til det – når der var fødselsdage, når nogen havde født og så videre. I dag kan jeg være rigtig glad, fortæller Jutho.

Jutho fortæller meget åbent om sin vinterdepression. Hun skjuler det ikke. For hun har ingen grund til at være flov over det.

– Ordet depression forbinder man tit med sindssyge og det, der er værre. Og man vil jo helst ikke stemples som sindssyg. Derfor skjuler mange, at de er deprimerede. Men man skal ikke være bange, for der er altid hjælp at hente. Og der er altså mange, der kæmper med noget psykisk, så man behøver ikke føle sig alene.

Jutho hører meget tit folk sige, at de har de samme symptomer, som hun har haft.

– Jeg tror, at der er mange heroppe, der har vinterdepression uden at vide det. Jeg kan kun sige: Sørg for at få så meget lys som muligt. Det kan være det, man mangler, hvis man altså ikke fejler noget helt andet, siger hun.

Annie Egede har konsulentfirmaet Egede Consult i Danmark, og holder kurser i konstruktiv kommunikation og konflikthåndtering – på offentlige og private arbejdsplader, i organisationer og til familier og par. Annie Egede har boet i Grønland fra 1976 til 1995, og har holdt adskillige kurser her til lands. Hvis du vil vide mere om Annie Egede kan du klikke ind på hendes hjemmeside: www.egede.dk

Begynd med dig selv
Man kan altid blive bedre til at løse hverdagens konflikter – hvad enten det er i familien, på arbejdspladsen eller hvor man end færdes sammen med andre mennesker. Konflikter kan i heldigste fald skabe en positiv udvikling, hvor man lærer sig selv og hinanden at kende. Bedre kommunikation i hverdagen starter med at sætte ord på mere af det du tænker, at blive mere modig og åben og ikke forvente at andre skal kunne læse dine tanker. Start med at tage ansvar for dig selv og dit eget og husk: Det nytter ikke at tro vi kan lave andre om. Vi må begynde med os selv!

Kunsten at kunne være uenige
Forskelligheden kan skabe dynamik og udvikling i forholdet til andre mennesker, men uenighed vækker frygt og ubehag hos mange. Tør man interessere sig for den anden – både der hvor han ligner én selv – og der hvor han er forskellig, så kan man lære hinanden langt bedre at kende. Prøv at undersøge hvad I er enige om – og hvor I mener noget forskelligt. »Næh – hvor interessant – du mener noget helt andet end mig!« Nogle områder er det vigtigt, at I er enige om – og andre betyder ikke så meget, er måske bare lidt pudsige.

Tag konflikterne i opløbet
Det betyder at du skal reagere på de små ting, som irriterer dig, og få ryddet op i dem inden de vokser sig store som elefanter. Små uoverensstemmelser kan vi kalde konflikternes spirer. Du mener ikke det samme som mig – jeg hader at spise fisk.. du synes at fodbold i TV er tåbeligt.. Den slags småproblemer oplever vi hver dag, uden det behøver at vokse til uoverstigelige konflikter. Vi taler os tilrette – eller vender det døve øre til.

Skil fakta fra følelser
Jo flere følelser vi har i klemme, jo mere giftig bliver konflikten. Og i parforholdet er vi ofte i vores følelsers vold – glemmer, hvad problemet egentlig handlede om. Når du ikke kan lide den mad jeg har lavet – så er det nok fordi du synes at der er noget i vejen med MIG! Vi blander måske vores sårede følelser ind i det faktum, at partneren ikke bryder sig om fisk. Så det er en god idé at tale om, hvad det er problemet EGENTLIG handler om. »Jeg holder af dig, skat – men jeg bryder mig ikke om den mad, du har lavet. Jeg går ned og køber en burger – eller – Vær sød at lave noget andet næste gang« »Nåh – øh… jeg bliver såret, når du ikke kan lide min mad, men jeg kan godt se, at det er tosset«.

Vær konkret i stedet for at generalisere
Lad være med at bruge ALTID og ALDRIG – det skaber vrede og optrapper konflikten. I stedet for »Hvor er du dum – du kommer altid for sent – du er aldrig til at stole på!” skal du fortælle hvad du er træt af: »Jeg blev ked af det – og bekymret – fordi du først kom hjem kl. 2. Du havde sagt du var hjemme inden midnat«. Her tager du ansvaret for din egen oplevelse og fortæller, hvordan du har det i stedet for bare at råbe: »Idiot!!!« Jeg… formuleringer virker nedtrappende i forhold til udsagn med du!!, som kan virke meget fordømmende, skaber vrede og skyldfølelse.

Fremtidsønsker i stedet for
fortidens dårligdomme I stedet for at remse en masse gamle irritationer op – dengang partneren gjorde… sagde… glemte.., så prøv at koncentrere dig om fremtiden. Hvordan kunne du tænke dig, at situationen skulle være næste gang? Og husk igen: fortæl hvad DU ønsker i stedet for at kritisere: »Næste gang du bliver forsinket, så kunne jeg godt tænke mig, at du ringer og giver mig besked med det samme. Så er jeg fri for at blive så bekymret. Er det O.K. med dig?«

Brug din empati
Prøv at forestil dig, hvad der foregår i din partners hovede– spørg til hvordan han oplever verden – hvad han ønsker og godt kunne tænke sig. Vis din interesse og brug din nysgerrighed. Det vækker glæde at blive spurgt til og være i centrum. Måske kan I opnå en bedre kontakt på den måde, end den I plejer at ha. Øv dig i at lytte noget mere – kom ikke med så mange bedrevidende forslag: »Jeg synes du skal holde op med at ryge«. Man vil få større lyst til at forholde sig til spørgsmålet: »Hvordan har du det egentlig med din rygning? Tænker du på at holde op?«

Anerkendelse
Husk også at påskønne hinanden i hverdagen, så ikke alting drukner i den daglige trummerum og kritik. Hvorfor var det lige at I valgte hinanden? Hvad er du glad for ved din partner? Brug tid på hinanden, også selv om det ikke kan blive til så meget og sørg for at få nogle gode oplevelser sammen – alene.

Respekt
Vis hinanden respekt når I er sammen med andre. Er I uenige om noget – eller trætte af noget den anden siger eller gør, så vent med at tage det op til I kommer hjem. Det er dødssygt for andre at høre på og du sætter din partner i forlegenhed ved at kritisere, mens andre lytter på. Og lad være med offentligt at rette på din partners tøj eller hår – husk: du er ikke hans mor!

Påtag dig selv et ansvar
Det bedste du kan gøre, hvis du ønsker forandringer, er at starte med dig selv. Det er håbløst at begynde at lave om på andre. Lær noget nyt. Læs en bog om god kommunikation og konfliktløsning. Øv dig – evt. sammen med nogle venner eller kolleger. Tag et kursus. Gør noget andet end du plejer, så får du nye resultater. Men husk også: Lad være med at trække det du har lært, ned over hovedet på din partner. Måske vil han hellere ud at fiske.

Tekst:Annie Egede og Inga Dora Gudmundsdottir Markussen
Foto: Trine Veiss Mikkelsen/Light4You