Sukkersyge kan være farlig, da man kan være syg uden at opdage det.

Sukkersyge skyldes, at blodets indhold af sukker er forhøjet. Der er to slags sukkersyge: For det første den, som børn og voksne kan få. For det andet den, som også kaldes gammelmandsukkersyge eller type 2 diabetes, der er en livsstilssygdom. Mange mennesker kan have type 2 diabetes uden at vide det, og det kan være farligt. Læs venligst derfor om eventuelle årsager til og symptomer på type 2 diabetes, det kan være du har den sygdom.

Hvis du er overvægtig, fordi du motionerer for lidt, kan sygdommen komme snigende med tiden. Nogle gange går der over ti år, før symptomerne på sukkersyge viser sig.

SYMPTOMER PÅ SUKKERSYGE
For højet sukkerindhold i blodet kan mærkes ved.
- Tørst
- Hyppig vandladning
- Træthed
- Appetitløshed og vægttab
- Kløe i skeden
- Kløe i huden og i slimhinderne
Sukkersyge undersøges ved et lille stik i øret. Der tages en smule blod, som undersøges.

FØLGESYGDOMME
Sukkerindholdet i blodet kan også blive for lav på grund af medicin. Syreforgiftning kan forekomme, hvis man mangler insulin. Alvorligste følgesygdomme er følgende:
-Skade i øjnene
-Skade i blodårerne
-Skade i nyrefunktionen

HELBREDELSESMULIGHED
Hvis sukkersyge opdages, findes der forskellige måder at behandle den på, alt efter omstændighederne. Nogle skal have piller, andre skal have insulin som injektion, men alle skal have ændret madvaner og levevis.

Kilde: www.peqqinneq.gl

Peter Grim Kristiansen er 50 år og vejer i dag 88 kilo, og man ikke se på ham, at han i 1998 vejede 198 kilo. Han er en høj, venlig, glad og smilende mand. Da vi fulgtes ad til hans arbejdsplads, hvor jeg skulle interviewe ham, gik han så hurtigt, at jeg næsten ikke kunne følge med.

Peter Grim Kristiansens liv før og nu er så forskellige, at man skulle tro, at det drejer sig om to forskellige personer. Han har bevist, at dårlig Peter Grim Kristiansen i sit værelse, som han holder meget af. I dag er gardinerne ikke længere trukket for vinduerne - ikke engan om aftenen. Da han havde det allerværst, var gardinerne trukket for i tre år, og et af vinduerne var spærret med et billede.
livskvalitet kan vendes til et rigtig godt liv. Peter Grim Kristiansens tidligere liv blev domineret af alkohol, hash og grovæderi.

Vendepunktet skete i 1998, da han vejede så meget, at en almindelig vægt ikke kunne bruges. Han blev vejet på en industrivægt på Dronning Ingrids Hospital, der viste, at han vejede 198 kilo. Da forstod han, at der måtte gøres noget og søgte om hjælp.
- Da det gik op for mig, at jeg vejede 198 kilo, blev jeg så forbavset, at jeg var ved at falde bagover og blev virkelig forskrækket. Jeg tænkte, hvis jeg havde drukket to liter juice, ville jeg veje 200 kilo. Dengang kunne jeg nemlig drikke to liter juice ud i et træk, fortæller Peter Grim Kristiansen.

Jeg mødte ham på hans arbejdsplads Ippiarsuk, et hjem for ældre og handicappede i Nuuk. Han er lykkelig for, at han i dag kan arbejde 4 timer om dagen. Inden han tabte sig var han førtidspensionist uden arbejdsevne.

– Jeg kunne klare mig mindre og mindre desto federe jeg blev. Jeg fi k følgesygdomme. Sukkersyge og urinsyregigt foruden alle de smerter, jeg havde på grund af overbelastning i ledene, især i knæene, hofterne og i ryggen. Udover min medicin måtte jeg tage fl ere og fl ere og stærkere og stærkere smertestillende piller, fortæller Peter Grim Kristiansen.

Peter Grim Kristiansens gik dårligere og dårligere jo tykkere han blev. Han kunne simpelthen ikke få vejret, når han gik.
– Jeg kunne ikke stå oprejst ret længe, kunne ikke engang tage bad stående. Jo mindre jeg kunne klare, desto mere deprimeret blev jeg. Jeg skammede mig, var ked af det og havde ondt af mig selv. Min identitet forsvandt og omgivelserne styrede mig.
– Jeg trøstespiste. Al hvad der gik imod mig – eller blot en bemærkning – måtte dulmes med mad, fortæller Peter Grim Kristiansen.

I takt med at vægten steg blev hans tilstand dårligere. Han var inde i en ond cirkel – han blev tykkere og tykkere, fordi han havde smerter, og han havde smerter, fordi han tog mere og mere på. Hans selvværd kunne ligge på et meget lille sted.
– Jeg var som en hund, der bider sig selv i halen, alting kørte i ring, fortæller Peter Grim Kristiansen.

HAN TABTE ‘KUN 48 KILO’
Inden Peter Grim Kristiansen bad om hjælp til at tabe sig, prøvede han flere gange selv at gå i gang med slankekure. Det mislykkedes altid, da han Peter Grim Kristiansen mens han var overvægtig. Han var gerne med til forskellige begivenheder, selv om han var usikker på sig selv.ikke for alvor havde indrømmet, at han var overvægtig.
– Først da jeg fandt ud af, at jeg vejede 198 kilo, måtte jeg indrømme for mig selv, at jeg havde et problem og måtte have hjælp til at tabe mig. Jeg søgte hjælp hos sundhedsvæsenet og blev vel modtaget. På Dronning Ingrids Hospital fik jeg hjælp hos en kostvejleder og en fysioterapeut og startede på kuren i 1998, fortæller Peter Grim Kristiansen.

Det gik meget langsomt med at tabe sig. I løbet af tidsrummet 1998 – 2004 tabte han ”kun 48 kilo”.
– Selv om jeg havde gode hjælpere igennem disse år, havde jeg stadig ikke fuld kontrol med mit liv. Jeg havde perioder med tilbagefald, hvor jeg spiste mange flere kalorier, end jeg måtte. Og jeg kunne ikke forstå, at det ikke gik hurtigere med at tabe mig, siger Peter Grim Kristiansen.

I løbet af den tid gennemgik Peter Grim Kristiansen to svære traumer, da han mistede to af sine nærmeste. I 2000 begik hans kone selvmord, og det samme skete for hans storebror i 2003.
– Jeg mistede de to personer, som stod mig nærmest og betød mest for mig. Det var hårdt et slag for mig såvel fysisk som psykisk. Jeg prøvede at spille stærk, men led forfærdeligt af sorg og selvbebrejdelser, samtidig prøvede jeg at lukke af for følelserne. Det endte med en dyb depression i 2004.
– I tre år fra 2001 til 2004 lukkede jeg mig inde i mig selv på mit værelse og trak alle gardinerne for. Et af vinduerne dækkede jeg endda til med et billede. Jeg undgik folks øjne, når jeg talte med nogen og var meget nærtagende. Jeg var ude af stand at se på mig selv i spejlet og kunne ikke holde ud at se mig selv nøgen, fortæller Peter Grim Kristiansen.

SJÆL OG KROP HØRER SAMMEN
Peter Grim Kristiansen fik dyb depression i 2004 og forsøgte to gange at begå selvmord. Han var indlagt på Dronning Ingrids Hospitalets afdeling A1 i lang tid og gik til samtaleterapi hos en psykolog.
– Mens jeg gik til samtaleterapi fik jeg kontrol med mine madvaner og spiste ikke længere andet end det, jeg måtte. Og først da begyndte jeg at tabe mig mærkbart. Det viste sig, at jeg manglede at indrømme min overvægt og at få kontrol over alle de tunge tanker og følelser inde i mig. Psykolog-samtalerne hjalp mig med at få løsnet knuderne, og jeg blev i stand til at samarbejde for at tabe mig.
– Da jeg startede på kuren, tænkte jeg kun på kroppen, men havde ikke sjælen med. Derfor tabte jeg mig så langsomt. Hvis man skal have tjek på kroppen, er det nødvendigt også at have sjælen med. Man kan ikke komme på ret køl, hvis man ikke tager hensyn til de to ting som hænger sammen, siger Peter Grim Kristiansen.

I takt med at han tabte sig, fik Peter Grim Kristiansen mere selvværd, glæden ved livet vendte tilbage, og han fik styr på sit liv. Han fik tillid til Peter Grim Kristiansens vægt hænger på væggen i hans arbejdsplads. Mens han tabte sig, blev tallene klippet væk, og i dag er den stoppet på 88 kilo.andre mennesker og andre mennesker fik tillid til ham.
– Belønningen for at tabe mig er, at jeg nu kan sidde i mange timer. Jeg kan arbejde, og folk kan stole på mig. Jeg har styr på mit følelsesliv og mine vaner.
– I dag er jeg så stærk og stoler så meget på mig selv, at jeg er i stand til at fortælle om mit gamle liv. Jeg kigger folk i øjnene, når jeg taler med dem og trækker ikke engang gardinerne for om aftenen, fortæller Peter Grim Kristiansen med et smil.

AT LEVE ET SUNDT LIV
Peter Grim Kristiansen vejer i dag 88 kilo. Han cykler hver dag 30 kilometer på en time på sin arbejdsplads Ippiarsuk. På grund af sukkersygen kontrolleres al maden. Det har han vænnet sig til og går kun til kostvejleren hver 3. måned. Hvis det sker, at han en dag har spist mere, end han skulle, spiser han mindre den næste dag.
– Jeg spiser stadig piller på grund af sukkersygen, det går fremad og sukkersygen er halveret. Kolesteroltallene er ok, og jeg har sjældent betændelse i storetåen. Det sker jo på grund af urinsyregigten. Jeg har ikke længere smerter, da mine led ikke længere er belastede, og jeg tager sjældent en smertestillende pille, fortæller han.

Peter Grim Kristiansens råd til overvægtige personer, der gerne vil tabe sig er: Søg hjælp. Først og fremmest indrøm og forstå, at du er overvægtig.
– Sundhedsvæsenet har pligt til at hjælpe folk, der søger hjælp. Jeg ved, at det er det sværeste skridt at tage. Derfor er det nødvendigt med hjælp at støtte sig til. Men er du i stand til at søge hjælp, så får du hjælp, og det kan kun gå fremad, siger Peter Grim Kristiansen.

Peter Grim Kristiansen lever i dag i faste rammer. Det er ikke længere omgivelserne men ham selv, der styrer sit liv. Han risikerer ikke længe at falde tilbage eller få depression. Andre mennesker og kollegerne kan stole på ham. Han er et menneske i ro med sig selv.

Tekst: Dorthe Heilmann
Foto: Dorthe Heilmann/privat

Undersøgelser foretaget i Grønland viser, at antallet af overvægtige og ekstrem overvægtige voksne stiger. Det kan på længere sigt blive dyrt for samfundet, siger læge i Nuuk, Birgit Niclasen.
NStigningen i antallet af overvægtige og ekstremt overvægtige i Grønland den seneste tid giver anledning til bekymring, mener læge Birgit Niclasen.– Jeg mener bestemt, at dette skal betragtes som et problem. Det er kun toppen af isbjerget, vi ser i dag. Det kræver, at man forholder sig til problemet og tager det alvorligt ved at sætte gang i oplysnings- og forebyggelsesarbejdet, siger Birgit Niclasen.

Lægens råd:
Hvis du vil leve sundt, så tænk på hvad du spiser. Benyt enhver lejlighed til at bevæge dig eller dyrke sport. Gør en gåtur til en vane i stedet for at tage bussen eller bilen. Husk, at du skal dyrke sport, som du kan li.

Der er flere årsager til det stigende antal overvægtige personer i Grønland. Hvis stigningen fortsætter, kan man forestille sig, at flere og flere bliver syge. Det kræver medicin og flere indlæggelser og der bliver færre arbejdsduelige. Alt dette har stor indflydelse på samfundet, og det er dyrt, siger Birgit Niclasen.
– Følgesygdomme til overvægt er for eksempel hjerte-karsygdomme og sukkersyge, og det er sygdomme, der kræver lægebehandling. Derfor vil udgifterne til sundhedsvæsenet stige i takt med antallet af overvægtige, siger Birgit Niclasen.
I andre lande har man statistik over udgifterne til behandling af syge, men dette er ikke tilfældet i Grønland endnu. Derfor kan man i dag ikke regne ud, hvor meget udgifterne vil stige. Men Birgit Niclasen siger, at man skal regne med, at udgifterne stiger.

– Sundhed og livsglæde kræver, at man motionerer og holder sig i gang. Det giver velvære og bedre selvværd. Er man tilfreds med sig selv, så er man også generelt mere glad. Så stiger livskvaliteten, siger Allan A. Juhl.

Slankehold
Fitnesscentret Fit & Fun er på tredje år i gang med slankehold. Der starter tre nye hold hvert år, og lige nu er man i gang med at udvide med endnu et hold. Slankeholdene bruger fitnesscentret to gange om uge, hvor der kun er slankehold til stede. Slankeholdene trænes af Allan A. Juhl, men der er også en fysioterapeut, en psykolog og en kostvejleder tilknyttet holdene. Holdene får på den måde hjælp ikke bare fysisk men også psykisk og ernæringsmæssigt. Deltagelse på slankehold på tre måneder koster 2.595 kr. Holdet mødes to gange om ugen.

STORT SKRIDT
Allan A. Juhl har lagt mærke til at tykke mennesker, der henvender sig i fitnesscenteret, altid er meget generte i starten, andre skal virkelig tage sig sammen, før de henvender sig.
Allan A. Juhl, Nuuk Fit & Fun– Som ejer af fitnesscenteret har jeg lagt mærke til at tykke mennesker ofte har meget lidt selvtillid og meget lav selvværd. Overvægt har negativ virkning på folks identitet. Når tykke mennesker kommer, så har de som regel brugt megen tid på at samle mod til sig, og de kommer helst, når der ikke er mange mennesker til stede. For dem er det et stort skridt at komme her for første gang, siger Allan A. Juhl.
De bliver gladere mennesker, når de begynder at tabe sig og får bedre kondition. Så får de endnu mere lyst til at motionere, fortæller Allan A. Juhl.
– De ændrer væsen, når de begynder at tabe sig og får flere kræfter. De får større selvtillid og blive langt mere glade. Det er tydeligt, at de får bedre livskvalitet, siger Allan A. Juhl.

MOTION GIVER FLERE KRÆFTER
Når vi bruger vores muskler, så vokser de og giver os flere kræfter.
– Vores krop er en sjov fætter. Når vi behandler den godt, gengælder den ved at være god ved os. Derfor skal vi altid passe godt på den og behandle den godt. Når vi bruger vore muskler, får vi flere muskler og får bedre overskud og overblik til alting, siger Allan A. Juhl.

• For højt blodtryk, der gør blodårer stive, så man risikerer blodpropper samt sukkersyge. Man kan ikke selv mærke, at man har for højt blodtryk, der skal en lægeundersøgelse til at konstatere sygdommen.
• Sukkersyge. Sukkersyge forårsager også stive blodårer og blodpropper. Sukkersyge kan skade nyrerne og øjnene. Man kan have sukkersyge uden at mærke det i starten, således at den forværres med tiden. Type 2 diabetes konstateres for det meste ved lægeundersøgelse.
• Hjerteproblemer i en ung alder.
• Kræft. Det forårsager for det meste bryst- og tyktarmskræft.
• Nedtrykhed og depression.
• Slidgigt i leddene.
• Ondt i ryggen, - lænden og andre steder.
• Hvis en gravid kvinde er overvægtig, er fostret i farezone.
• Kræft. Det forårsager for det meste bryst- og tyktarmskræft.
• Nedtrykhed og depression.
• Slidgigt i leddene.
• Ondt i ryggen, - lænden og andre steder.
• Hvis en gravid kvinde er overvægtig, er fostret i farezone.

Man bruger BMI metoden til at finde ud af, om man er overvægtig. BMI betyder Body Mass Index. Når man bruger BMI, skelner man imellem meget stærke og meget fede kvinder og mænd, fordi muskler er tungere end fedt. Folk med stor kropsbygning kan også overstige BMI 25 uden at være overvægtige. Eller mennesker med fi nere kropsbygning kan være under BMI 20 uden at være for tynde. Man skal derfor altid tage hensyn til flere forhold, når man bruger BMI metoden, f. eks. køn, alder og kropsbygning. Den BMI metode, som ses følgende er WHO standard.

Hvordan forstås BMI målings resultaterne?
Hvis din BMI er 30: Så er du stærk overvægtig. Du skal tabe dig ellers risikerer du følgesygdomme.
Hvis din BMI er 25-30: Så er du overvægtig. Du skal tabe nogle kilo,
hvis du skal ned på normalvægt.
Hvis din BMI er 20-25: Så har du passende vægt.
Hvis din BMI er under 20: Så er du undervægtig.

NORMAL BMI:
Kvinder: 20,5 – 24,9
Mænd: 22,0 – 26,4

Sådan kan du selv regne din BMI ud:
Først skal du gange din højde med din højde.
Derefter dividerer du din vægt med resultatet.
For eksempel: Din højde er 1,74 og du vejer 75 kilo:
1,74 x 1,74 = 3,03
75 kilo divideret med 3,03 = din BMI er 24,75.

Kilde: De Danske Vægtkonsulenter og WHO.

BMI metoden bruges af læger. Birgit Niclasen siger, at selvom man umiddelbart kan se om et menneske er overvægtig eller ej, er det bedst at bruge BMI metoden, da den giver bedre fingerpeg om personens sundhedstilstand. Hvis personen er overvægtig, spørger man også til hendes familie, kendskab sygdomme og dødsårsag i familien er vigtige i undersøgelsen af sundhedstilstanden af et menneske, da arvelige forhold kan spille ind.

Men den BMI metode, som bruges til at måle voksnes fedttilstand, kan ikke bruges til børn. – Vi har andre standarder for børn. Vi undersøger barnets fødsels længde og - vægt, for at se om vægten passer til længden. Denne metode bruges til barnet når voksenalderen, og det skema ser anderledes ud. Derfor kan voksenmetoden ikke bruges for børn.

Flere hjemmesider f. eks. BT, Ekstrabladet, Netdoktor og lignende har også skemaer, som kan bruges til at måle ens BMI.

på måden at være tyk på.

Om din overvægt er farlig eller ej, kommer an på, hvor du er tyk henne. Det kommer an på, hvor i kroppen fedtet sidder. Hvis fedtet sider på kroppen eller på brystet, er det farligere end hvis fedtet sidder på benene eller på ballerne. Jo højere på kroppen fedtet sidder, desto højere er risikoen for hjerte-karsygdomme eller sukkersyge.

Der er to måder at være tyk på, æble eller pære:
Når du holder de to typer frugter om stilken, kan forskellen ses. Pæren er rundest nederst mens æblet er tykkest i midten. Hvis du er ’æbletypen’ er du tykkest i midten – lige så rundt som et æble – og du er nød til at gøre noget ved din overvægt. ’Hvis du er pæretypen’ er det knap så farligt for din sundhed. Husk, hvis du vejer for meget, skal du på sigt gøre noget for at tabe dig.

Kilde: netdoktor.

Undersøgelser foretaget i tidsrummet 1962- 1964 viser, at sukkersyge ikke findes i Grønland. Undersøgelser foretaget i efterfølgende år i Alaska og Canada viser, at antallet af folk med sukkersyge stiger i disse lande, men undersøgelserne i Grønland fortsætter først i 1999. Denne gang ser man førstegang den såkaldte type 2 diabetes både i byer og bygder. Jo ældre folk bliver des flere tilfælde. Det viser også, at der er flere tilfælde sammenlignet med Danmark. 70 procent af de undersøgte var ikke klar over, at de havde sukkersyge.
Ca. 16 procent af befolkningen havde sukkersyge.

Kilde: Folkesundhed i Grønland, 2004

Lilians gode råd:
• Tab dig langsomt! Det er bedst, at du ganske langsomt ændrer dine spisevaner, så vil du opnå et sikkert vægttab uden tilbagefald.
• Lad det blive en vane at spise sundt samtidig med, at du bevæger dig mere, spis grønsager og hellere rugbrød end hvidt brød.

Lilian Andersen er privat kostvejleder i Nuuk. Tidligere var hun ansat som kostvejleder på Dronning Ingrids Hospital, men har nu startet sit eget firma. Hendes kunder er enkelte personer og arbejdspladser, der gerne vil vejledes om sundere kost- og livsstil, samtidig er hun også vejleder for personer, der ønsker at kvitte tobakken.
-Lilian Andersen
- Hvorfor bliver vi tykke?
- Vi bliver tykke, hvis vi spiser mere end kroppen behøver. Det antal kalorier, som kroppen ikke kan omsætte, bliver til fedt på kroppen. Kroppen fordeler selv kalorierne i forhold til, hvor meget vi rører os. Derfor tager vi hurtig på igen og i fl este tilfælde endda mere, hvis vi har tabt os ved at sulte.
- Hvordan kan vi undgå at komme til at veje for meget?
- Ved at bevæge os mere. Ved at spare på sukker og fedt. Ved at spise lidt men ofte i løbet af dagen, for eksempel ved at spise lidt imellem morgenmad, frokost og aftensmad. Det skal selvfølgelig kun være lidt mad ad gangen. Hvis man holder for lange pauser mellem måltiderne nedsættes stofskiftet, og maden bliver i kroppen som fedt i stedet for at blive til energi.
- Hvad er sundest at spise?
- Maden skal være varieret og fiberholdig, man skal spise groft brød, frugt og grønt hver dag. Maden skal være fedt- og sukkerfattig.
- Har den måde man spiser på betydning?
- Hvis man er vant til at spise meget og spiser for det meste fedt og sukkerholdig mad, så forhindrer man kroppen i at optage de nødvendige proteiner, sundt fedt, vitaminer samt mineraler. Hvis man ikke får de nødvendige næringsstoffer bliver man nemt træt, bliver ofte syg og tager nemmere på i vægt. Modsat får man mere energi og større modstandskraft, hvis man har sunde mad- og spisevaner.
- Hvad skal man gøre for at tabe sig?
- Du skal være motiveret til at tabe sig. Og være parat til at ændre dine gamle vaner. Det er ikke nok, at du ved, hvad du skal gøre. Du skal som person have energi og overskud psykisk og fysisk. Du har også behov for støtte fra din familie. Motivation og vilje er de vigtigste værktøjer, hvis det skal lykkes at tabe i vægt.

Landsstyremedlem for Sundhed Asii Chemnitz Narup er opmærksom på, at der bliver flere og flere grønlændere med livsstilssygdomme. Hun opfordrer alle til at vise medansvar og være med til at løse problemet.
Asii Chemnitz Narup
– Tallene fra de sidste undersøgelser viser, at vi skal i gang med forebyggelsesinitiativer allerede nu. Men vi skal huske på, at vi ikke er de eneste med disse problemer, mange andre lande slås med samme problemer. Og dem må vi kunne lære af, hvordan man løser problemerne, siger Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup har flere løsningsmuligheder i tankerne. Hun forestiller sig for eksempel, at Sundhedsvæsenets personale kan udføre mere forebyggelses arbejde for eksempel oplysning.

Vi er opmærksomme på fedmeproblemet
Paarisa og ernæringsrådet er fuldt ud opmærksomme på problemet med de alt for mange overvægtige i Grønland.
Ved den sidste folkesundhedsundersøgelse blev det fastslået, at mange sygdomme i Grønland er livsstilsrelaterede. På baggrund af disse kendsgerninger har Paarisa og Ernæringsrådet påbegyndt en storstilet oplysnings- og forebyggelseskampagne, der i første omgang henvender sig til børn.
– Befolkningen i Grønland skal lære at spise sundere og have en sundere livsstil, og for at opnå det, starter vi med at oplyse børnene. Børnene skal lære om sund livsstil for at forhindre, at de gentager forældrenes fejl. Det er med tanke på fremtiden, vi satser på at knække den kedelige udvikling og vende det til noget positivt. Erfaringerne beviser jo, at det kan være utroligt svært, at komme af med overvægten, siger formanden for Ernæringsrådet og læge i Nuuk, Gert Mulvad.

– Sundhedspersonalet er til daglig i kontakt med mange mennesker. De kan umiddelbart se, hvem der er i risikogruppen for at få livsstilsrelaterede sygdomme. De kan uden de store foranstaltninger udføre oplysningsarbejde ved at opfordre, oplyse og rådgive folk til at forebygge problemerne, mens tid er, siger Asii Chemnitz Narup.
Hun forestiller sig også, at folkeskolen kan undervise i sund livsstil. Hun opfordrer arbejdspladser og kantiner til at have en sund mad politik. Detailhandlende bør gå mere op i at fremme salget af sund mad ved at reklamere mere for dem.
– Ældre- og sportsklubber samt andre foreninger, som har en stor kontaktflade, kan vælge at interessere sig mere for sund livsstil og på den måde hjælpe til at forebygge problemerne, mener Asii Chemnitz Narup.

Foredrag
Hun efterlyser også folk, der vil holde foredrag og oplyse om deres erfaringer.
– Folk, der har været igennem livsstilssygdomme, og som er kommet over problemerne, kan sprede oplysning ved at fortælle om deres erfaringer. For eksempel folk, som har været meget overvægtige og for hvem, det er lykkedes at tabe sig, samt andre, som er kommet over sygdomme. Der er mange måder at sprede almindelig folkeoplysning på om emnet, siger Asii Chemnitz Narup. Hun mener, at Paarisa og Ernæringsrådet gør et udmærket oplysningsarbejde.
– Paarisa og Ernæringsrådet fortsætter med deres udmærkede oplysningsarbejde, som de har gjort de sidste mange år. Men det er nødvendigt også at finde andre veje og andre initiativer, hvis vi skal nå ud til alle befolkningsgrupper, siger Asii Chemnitz Narup.

Folkesundhedspolitik
Forebyggelse af fedmeproblemet er allerede med i Hjemmestyrets folkesundhedspolitik, siger Asii Chemnitz Narup.
– Der er allerede taget initiativer til at gøre folk opmærksomme på, at problemet eksisterer. Når vi rejser langs kysten, holder vi foredrag og debatterer med befolkningen om emnet. Sundere livsstil og kampen mod overvægt er en del af vores sundhedspakke, når vi møder folk på vores rejser, siger Asii Chemnitz Narup.

Alle har et ansvar
Asii Chemnitz Narup lægger vægt på, at det er op til den enkelte selv, hvordan hun/han vælger sin livsstil, men landsstyret har også et ansvar over for befolkningen, mener hun.
– Landsstyret har pligt til at skaffe rammer, der muliggør et sundt liv. De enkelte mennesker bør have mulighed for selv at vælge livsstil, og myndighederne skal sørge for, at den enkelte person har de rette muligheder for at vælge. Myndighederne har også pligt til at oplyse om forebyggelsesmuligheder gennem TV og radio, siger Asii Chemnitz Narup.

Tekst/foto: Dorthe Heilmann