Karen Banke Petersen, NuukNavn: Karen Banke Petersen.
Bor: Nuuk.
Stilling: Afdelingssygeplejerske på Alderdomshjemmet
Alder: 37 år.
Single.
Børn: Christian 6 år og Hanne Louise 4 år.

I
Gulvene i stuen var slidte og stod til at skulle slibes efter 12 års slid. Karen Banke Petersen så chancen for endelig at give stuen den ”ansigtsløftning” hun længe havde længtes efter. ARNANUT var med på sidelinien og flere virksomheder i Nuuk var med på at hjælpe med til at give Karens hjem den ro og hygge hun godt kan lide. Dorthe Hansen, dekoratør med boligindretning som speciale, gav gode råd med på vejen.

TIP: Hæng et spejl op i mindre rum - det gør rummet større og giver dybde.

Hvad var årsagen til at du ville ændre dit hjem?
– Efter jeg blev skilt flyttede jeg konstant rundt med møblerne, og ønskede noget forandring, som et tegn på nyt kapitel i mit liv. Og så ville jeg gerne have mere plads og en ensartet stil.

Hvilken stil?
– Jeg er glad for den romantiske stil og enkle stil, dog uden for meget pynt og mønstre. Jeg har haft mørke træmøbler med udskæringer, men nu ville jeg gerne over i de lysere møbler.
Det er godt at dække det nyslebne gulv med plastik for det griser at male. Nuuk Farvelager sponsorerede alt Flügger malergrej: tape, plastik, pensler, malerruller, spande og loftsmaling.

Det er godt at dække det nyslebne gulv med plastik for det griser at male. Nuuk Farvelager sponsorerede alt Flügger malergrej: tape, plastik, pensler, malerruller, spande og loftsmaling.

Hvad synes du om resultatet?
– Jeg er rigtig glad for at stuen er blevet ”varmere” og hyggeligere. Det er utroligt hvad en omgang maling kan gøre. Så er jeg enormt glad for indretningen. De store planteskjulere, belysningen og de hvide møbler har gjort stuen meget hyggeligere og afslappende.

TIP: Hæng dine børns malerier op - børn er gode kunstnere. Her er Karens datter Hanne Louise igang med at male endnu et til samlingen.Hvad overraskede dig mest?
– Al den plads jeg har fået. Tænk hvor meget plads et TV, DVD maskiner, højtalere og sådan noget optager. Nu hænger fjernsynet på væggen, al teknisk udstyr er kogt ned i en maskine – CD/DVD med minimalistiske højtalere. Og så er alle ledninger blevet skjult. Det gør altså en kæmpe forskel.

TIP: Hæng dine børns malerier op - børn er gode kunstnere. Her er Karens datter Hanne Louise igang med at male endnu et til samlingen.