Marinade:
Lige dele soya-sauce, saft af citron eller lime
Sambal Oelek eller lignende stærk chilipasta eller 1 spiseske stødt grønlandspost
1 knivspids cayennepeber (kan undværes)
Tørrede ammassatter

Alle ingredienser røres sammen.
De tørrede ammassatter skæres i 2-3 cm´s stykker.
Derefter lægges ammassatstykkerne i lagen.
Efter 2 timer tages de op og er lige til at spise.
En anderledes stærk og sund chips.

Annso: – Opskriften er oprindeligt en andens, som jeg har brugt igen. Dog vil jeg gerne grønlandisere den og erstatte ingredienserne med stødt grønlandspost, som er stærk i smagen, blandet med grønlandsk øl fra Narsaq.

Arnanut vurderer: Chipsene er dejligt forfriskende, og er ret stærke, og er sikkert gode som appetizere eller som forret. Den velkendte tørret ammassat-smag, passer utrolig godt til chilisaucen. Desuden er de nemme at lave, og er ideelle til uventede gæster i den mørke og kolde vinter!

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Leiff Josefsen

1 stk sæl mavesæk
200 gr sælkød
2 kogte sælluffer
saltvand eller havvand
eddike
sennep

 Sælmaven skal renses godt i rindende vand for at få alt ud. Hvis den skulle lugte, fjernes lugten ved, at den kommes i eddikevand, hvorefter den stilles i køleskabet natten over eller i 2 nætter.

Hvis du synes sælmaven er for stor, så skær den ved enden og sy den til med en madsnor, så den lukkes.

Fyld sælmaven med sælkød og sælluffekød, som er skået til i små stykker.

Den fyldte mave kommes i en gryde med havvand, hvorefter den småkoges i 1 1/2 time på lavt blus.

Når maven er afkølet, kan den skæres i skiver og spises med fransk sennep alene eller med kold kartoffelsalat.
Den kan snildt erstatte en almindelig dansk sylte på et frokostbord.

 Annso: Jeg fik inspiration af en islandsk kok, der lavede sylte i fårmave. Denne ret lavede jeg for første gang i februar i år, og synes at det blev vellykket.

Arnanut vurderer: Retten smager utrolig dejligt, og har ikke den lidt stærke sællugt. Derfor kan man komme til at spise ret meget af det (Det smager jo så godt!), og kan komme let til at have afsmag for det.

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Leiff Josefsen

600 gr ammassatter
4 plader filodej
Smør til pensling
2 dl fløde
50 gr revet parmesan-ost
Håndfuld tørret skotsk timian
Majroepesto
2 håndfulde tørrede majroeblade
1 håndfuld tørrede majroe
salt efter behov
1 - 1 1/2 dl rapsolie

 Ammassatterne skal ligge i havvand natten over i køleskabet.

De renses ved at fjerne hoved og indvolde og lægges på en køkkenrulle for at dryppe af.

De fire plader filodej pensles med smeltet smør, hvorefter de lægges sammen i to lag. De rensede ammassatter lægges pænt imellem to lag filodej.

Fløde og revet parmesan koges på i en gryde, derefter hældes sovsen over ammassatterne og der drysses skotsk timian over. Filodejen lukkes sammen til en pakke og sættes på et ovnfast fad i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20 min.

Retten deles til 4 personer og anrettes på en tallerken med majroepesto og brød.

Majroeblade og majroerne blendes groft i en blender.

Derefter blandes de med salt og olie og skal have lov til at trække i 1/2 time.

Annso: – Jeg går meget ind for at ammassat skal behandles godt og grundigt, og derfor har jeg udviklet denne opskrift. Jeg har før fileteret ammassatterne, men har opdaget at de smager meget bedre, når hele fisken bruges.

Arnanut vurderer: Smagen af ammassat forsvinder ikke selvom der bruges parmesanost og fløde i retten. Retten har en dejlig, lidt fed smag, og kan sagtens benyttes som hovedret. Majroepestoen, som er utrolig lækker, og i følge Arnanut faktisk er bedre end fed, importeret pesto sætter prikken over i´et! Smagen af ”sommer”. Mmmmh…!

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Leiff Josefsen

 Hun bobler med ideer, eksperimenterer konstant – og er nu ude med en kogebog. Dog er hun langt fra færdig.

Annso Hardenberg ville ønske hun havde ti arme og tyve hænder. Eller at hun blev klonet, så ”en Annso” kunne være i alle steder – på en gang. En Annso der plukker bær, én der eksperimenter, en der er i udlandet for at få inspiration, og én der sælger sine varer. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke. Annso er dog stadig en eftertragtet dame – telefonen ringede tre-fire gange under interviewet, og Annso var netop på vej til Sverige for at være med i et madseminar. Hun bliver dagligt kimet ned af folk, der godt kunne tænke sig at købe hendes eksperimenter; krydderier, tørrede snacks og så videre. Men noget i hende siger: ” Vent lige…”.

– Jeg lytter meget til min intuition, og gør kun ting når ”det” siger ”ja”, siger Annso, mens hun havde sin hånd på brystet – der hvor hjertet slår.

Hun har været gift i 33½ år, men efter en hård hjerteoperation samt en hård skilsmisse, har hun været i gennem en lang healingsprocess, hvor hun lige skulle finde sig selv igen.

– Jeg har fundet ud af, at jeg ikke har stolet på min intuition, da jeg var gift. Jeg har sagt ”ja”, selvom noget inden i mig sagde ”nej”. Derfor besluttede jeg mig for at lytte mere til intuitionen, og følge den, siger hun.

I 2004, da hun var ningiu i Hans Egedes hus – landsstyrets repræsentationshus i Nuuk, mødte hun en same, en såkaldt ”kulturformidler”, der dyrker sin interesse i madlavning, og alt det den samiske natur kan give af spiselige råvarer.

 – Det var helt uvirkeligt. Jeg følte, at selveste Gud havde sendt hende til mig – og jeg sagde til hende: ”Nu forlader jeg mit arbejde og bliver selvstændig. Jeg vil gerne være som dig.”, fortæller Annso.

Som sagt så gjort. Hun forlod sit arbejde, og begyndte som selvstændig. Siden har hun eksperimenteret med grønlandsk madlavning. Og hun gør meget ud af, at ALT skal være grønlandsk. Lige fra rensdyrtalg og lammefedt i stedet for margarine, og frisk sælspæk i stedet for olie. Hun bruger endda havvand som kogevand, så hun ikke behøver at bruge importeret salt. Hun bruger dog importeret mel, æg, fløde og sukker og andet, der ikke findes i den grøn- landske natur – da de ikke findes i ”grønlandsk form”.

Derhjemme spiser Annso kun grønlandsk, og som hun selv siger, er hendes ”politik, at alt skal smage af sig selv”.

– Jeg kan næsten ikke klare udenlandsk mad længere. De er fyldt med tilsætningsstoffer, og er ikke egnet til ”den grønlandske mave”, siger hun sikkert.

Annso har en masse projekter i gang. Kogebogen er ikke den eneste af slagsen, for der er efterfølgere på vej. Hun vil i øvrigt gerne eksperimentere mere med havplanter, der efter sigende skulle være sundere end planter på landjorden. Hun nævnte også noget om ”noget”, som hun ikke ville have, at Arnanut siger videre, da nogen vil stjæle det, før hun går i gang med projektet.” Det lyder da spændende, ik’?

Bogen Igaassat Opskrifter af Annso Hardenberg er udgivet af forlaget Atuakkiorfik.

Stærke chips af tørret ammassat - Ammassat i filodej - Kogt fyldt sælmave (sælsylte)

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Leiff Josefsen

Foto: Niels Motzfeldt– Når vi skal have god mad her i huset, er det mig der laver maden, siger Niels. Man kan ikke tage fejl af den drilske og flirtende blik han sender konen. Marie greb bolden, og svarede:

– Det er ikke engang løgn. Jeg er elendig til madlavning – men jeg er da blevet bedre, siger Marie – og sender drilleriet tilbage.

Niels og Marie har deres eget landssted i Kuussuaq, ved Kapisillit, men bor halvdelen af tiden i Nuuk. Ideen til sit eget landssted fik Niels da han som barn holdt ferier i et fåreholdersted.

– Første gang jeg så det, var det kærlighed ved første blik, fortæller han. Dengang tænkte han at han vil prøve det engang. Årene gik og Niels gik i lære som fåreholder og landmand.

– Jeg havde en drøm om at få mit eget lille paradis i Qooqqut, siger Niels.

Navn: Niels Motzfeldt
Stilling: Landmand og kunstner
Gift med Marie Motzfeldt
Har tre sønner:
Julius, 13, Mutti 10, og Aslak 7.

Har sit eget landsted, Kuussuaq, ved Kapisillit i Nuuk fjord. Han er der sammenlagt fem måneder om året, hvor Marie, der er klinikassistent, og børnene også er der i deres ferie.

Familien dyrker grønsager, kartofler, salater, gulerødder, rabarber, roer, jordbær og andet godt i deres landsted – som Niels sammen med en makker startede op lige fra bunden af, tilbage i 2000. Planen nu er at få dyr på landsstedet.

Familien Motzfeldt har faste kunder, blandt andet institutioner samt dagligvarebutikker i Nuuk – samt private – der hvert år køber grønsager fra dem. Resten bliver solgt til supermarkederne – Pisiffik og Brugsen.

– Vi har flere danske kunder, der køber kartofler hvert år, selvom de har rigeligt af dem i Danmark. De siger at smagen af vores kartofler er meget mere koncentreret, end danske kartofler. Det har sin forklaring i, at kartoflerne vokser meget langsomt heroppe i det kolde klima. Derfor bliver kartoflerne heller ikke helt store, siger Niels.

Drømmen blev til virkelighed
Drømmen blev til virkelighed i år 2000 dog ikke i Qooqqut, men i Kuussuaq ved Kapisillit, hvor Niels sammen med en anden fik tildelt et landssted af Nuuk Kommune.

– Men det var en sej kamp, hvor ingen troede på at det vil gå. Der har jo også været perioder, hvor jeg selv var liiige ved at tænke – ”nej, det går ikke..:” Men i dag er der en større og større produktion af grønsager, og jeg er meget forventningsfuld, siger Niels. Under sin uddannelse kunne Niels se at der er en masse muligheder i landbrug og fårehold.

– Hvis vi ville, kunne vi forsørge os selv med grønsager, samt med mælk fra fårene. Prøv at tænke på hvad vi kan fremstille ud fra mælk; ost, smør, yoghurt og det hele. Hvis vi havde kyllinger, havde vi æg året rundt. Sådanne steder er også guf for turister – hvorfor ikke udnytte det, spørger Niels.

Hvert år, sammenlagt i fem måneder er Niels inde i Kuussuaq, og sørger for sit landssted. Marie og børnene kommer i deres sommerferie. Ikke langt fra Kuussuaq er der Neriunaq – fåreholderstedet, som familien Motzfeldt samarbejder tæt med. Det er derfra han har kødet fra beden.

I selvtændighedens navn – ingen vej udenom
Niels mener at det er på tide at man nu gør alvor af, at Grønland skal forsørge sig selv.

Foto: Niels Motzfeldt– Der må være en eller anden form for begyndelse. Og jeg mener ikke at der nogen vej udenom. Vi har for eksempel aldrig haft brug for landbrug så meget som nu. Der er stor fterspørgsel af vores produkter, derfor reklamerer vi heller ikke med det – endnu. Det tegner til at det bliver større og større. I stedet for at snakke om selvstændighed, må vi begyne at realisere vore drømme – og jeg er klar til at komme med hjælp og oplysning til kommende landmænd om landbrug – og jeg er sikker på at andre landmænd også er det, fortæller Niels.

I perioder får Niels hjælp fra arbejdsløse i Nuuk. Og det er stor hjælp for ham og for dem.

– Jeg kan se på dem at de bliver forelskede i levevisen, men det er ikke nok at man i en periode får hjælp, og i andre ikke, siger Niels.

Næste skridt for Kuussuaq bliver dog at få husdyr.

Fristed for børnene
Når Niels ikke er i Kuussuaq, ernærer han sig som kunstner. Han er nu i gang med at producere værker, til en udstilling som kunstnersammenslutningen Kimik skal holde i foråret. Ellers arbejder han i kortere perioder som tømrer.

Under kokkeriet med ARNANUT kommer Niels’ og Maries børn hjem fra skole, en efter en. Mutti som er den mellemste sætter sig lynhurtigt ved computerbordet og spiller spil, Julius den ældste, går ud igen, og Aslak – venter på at det bliver hans tur ved spillet.

– Børnene er jo storbybørn fra Nuuk, hvor der findes en masse regler for hvad man må, og ikke må. Når de er i Kuussuaq, hvor der ikke er biler, computere og andre distraherende ting, vokser deres nysgerrighed og kreativitet. De er ude det meste af tiden, og finder på ting at lege med. Der erpludselig ikke en masse regler de skal følge – de finder selv ud af en masse ting, blandt andet at man bliver våd, når man falder i vandet. De kan finde på at åbne en bog og læse, selvom de måske hellere ville spille tv-spil hvis de var i byen. Det er dejligt at være vidne til, fortæller Niels. Børnene tager hvert år kammerater med ind i Kuussuaq, som også får en stor oplevelse.

– Jeg kan også mærke at jeg pludselig får tid til en masse ting. Marie og jeg får faktisk mere tid til hinanden. Der findes nemlig ingen åbningstider, heller ikke faste spisetider i Kuussuaq. Det er dejligt, siger Niels.

Niels Motzfeldts opskrifter.

Næste gæstekok
Adam Wille bliver gæstekok i næste nummer. Adam Wille arbejder som klinikassistent i Nuuk, og vil blandt andet lave stegte alke til næste nummer.

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Leiff Josefsen & Niels Motzfeldt

Bede:
En kastreret vædder. For at få en god smag i kødet, venter man med
at slagte vædderen til et år efter kastreringen. På den måde udvikler beden kraftigt kød, og ikke så meget fedt.

ARNANUT er helt forelsket i bedekød – smagen er svær at beskrive, men er dog mere kraftig og ”koncentreret” end lam – og har en dejlig eftersmag. Fordelen ved bedekød er at der ikke er så meget fedt i det, som i lammekød. Bedekød skal dog koges/steges længe (1,5-2 timer) før man opnår et godt resultat.

Bedekød kan ikke købes i butikkerne, men kan dog bestilles hjem fra de forskellige fåreholdersteder.

foto: Leiff JosefsenBede i tomatlage
Til 4 personer

1 kg kød fra en bede (kan dog erstattes med lammekød)
gulerødder i strimler
karry
cayenne peber
paprika
2 dåser hakkede tomater
To fed hvidløg - hakkede
2½ dl fløde
Salt og peber
Kartofler

Kom kødet i et fad.
Drys det med krydderier, hvidløg samt salt og peber.
Kom de hakkede tomater i, og fløden til sidst.
I ovn 200 grader i 1,5 time.
Dæk eventuelt med sølvpapir, efter en times tid i ovnen.
Spis kartofler til.

foto: Leiff JosefsenBede i kål
Til 4 personer

1 kg kød fra en bede (kan dog erstattes med lammekød)
Kål (op til et helt kålhoved kan bruges – alt efter temperament og humør)
salt og peber
1½- dl vand
kartofler som tilbehør

Kom kødet, kålen samt salt og peber lagvis i en gryde.
Tilsæt vand og bring det i kog.
Kog det i 1,5 time.
Vær opmærksom på at væden ikke skal være mere end 2 dl – det giver den fineste smag.
Spis kartofler til.

Gæstekok: Niels Motzfeldt
Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Leiff Josefsen

John Lynge, foto: Knud Josefsen Vi er på vej hos John Lynge, da vi støder på ham i opgangen. Han er igang med at lufte ud – den kraftige lugt er da heller ikke til at tage fejl af. Han er nemlig igang med at koge uartige torsk. Arnanuts madglade udsendtes tænder løber allerede i vand da den skarpe lugt træder frem. Det lugter af ”lækkert!”.

Spiser mest fisk
John Lynge blev som 67-årig, i 2002, pensioneret som Mr. News fra Qanorooq, KNR.

– Jeg blev kaldt til møde, og fik at vide at jeg om et halvt år skulle ud derfra – jeg skulle pensioneres. Du kan tro jeg blev gal! Jeg ville da ikke smides ud. Men efter at have tygget lidt på tanken, kom jeg frem til at de gjorde deres pligt – jeg var jo heller ikke dengang helt ung længere, fortæller John Lynge.

John Lynge, foto: Knud Josefsen
Navn: John Lynge
Alder: 71
Bor i Nuuk
Blev pensioneret som journalist i 2002

John Lynge blev dengang pensioneret, og lever nu et stille og roligt liv i Nuuk. Han er igang med at indskrive en grønlandsk genfortælling af en bog om Gustav Holm ekspeditionen. Da han bor alene, laver han sin mad selv – men kun når han gider.

– Når jeg ikke gider, tager jeg ud og spiser – for idag er der mange billige spisesteder i Nuuk, siger John Lynge. John Lynge spiser for det meste fisk – for de er lettere at tygge end kød. Han lider af tandssygdommen paradentose, så hans tænder falder ud, lidt efter lidt.

– Mine tænder begyndte at falde ud, da jeg blev pensioneret – det er meget heldigt, for jeg lyder ikke lige så godt når jeg snakker, som da jeg havde alle mine tænder - jeg har fundet ud af at en journalist uden tænder ikke duer, siger John med et grin.

Spiste engang 18 fiskefrikadeller
John er ikke så vild med grøntsager, for han er ikke vokset op med det. Men kartofler – det kan han godt lide. Hans køleskab er fyldt med små-bitte kartofler som han har fået af en landmand ved Kapisillit.

John er den yngste i søskendeflokken. Han voksede op i skiftevis Qaqortoq og Nuuk. Han mindes at blive lagt på køkkenbordet, når hans mor skulle til at lave mad – så han ikke lavede ballade. – Det er nok derfra jeg har fået interessen for at lave mad. Mors mad var nemlig det bedste – især de fiskefrikadeller hun plejede at lave. Jeg kan huske at jeg engang spiste 18 af dem, siger John med et grin.

John Lynge, foto: Knud Josefsen

Han kan godt lide at eksperimentere med mad – men uden meget brug af forskellige ingredienser. Dog kan han finde på at blande lidt utraditionelt – sælmørbrad med bacon kan han eksempelvis virkelig godt lide. Og fårehoveder med guleærter. – Men jeg foretrækker at lade fårehovederne overnatte i vand – snot og ørevoks skal jo først ud før det koges, siger han.

Fik skæld ud
John Lynge blev uddannet journalist i 1971 – efter fire år som uuddannet redaktør i Kujataamiu – lokalavisen i Qaqortoq. Han fik arbejde i KNR radioavis – og fik som han selv sagde ”meget skæld ud, fordi han var så elendig til grønlandsk” – for han kunne kun skrive lydskrift dengang. Det var derfor en stor lettelse for ham da man skiftede til den nye retskrivning.

Madtips

Hvis du køber færdigblandet fiskefrikadellefars, bland den med lidt blendet hellefisk, inden du steger frikadellerne – det sætter prikken over i´et!

Bacon passer utrolig godt til grønlandske råvarer. Stegt sælmørbrad med baconstykker smager utrolig godt!

John bruger ikke mål – han synes man opnår den bedste resultat, når man prøver sig frem.

– Den gamle var kun til besvær – den nye er meget lettere, siger han.

I 1984 tog han til Qaqortoq for at starte KNRs nye regionsyd afdeling op. Dog vendte han tilbage i 1990 da man skulle til at starte Qanorooq op. Han begyndte som studievært og arbejdede der, indtil han blev pensioneret.

Selvom han er ude af journalistiken idag, følger han stadig meget med i den journalistiske verden i Grønland.

– Jeg fornemmer at nogle yngre journalister, er blevet journalister måske mest for opmærksomhedens skyld. Det er lidt synd – for man glemmer at være kritisk, siger han.

Ja, så var den eftermiddag gået – en eftermiddag med dejlig, let tilberedt mad – og stof til eftertanke.

Næste gæstekok
Traditionen tro har gæstekokken valgt det næste nummers gæstekok. John Lynge har valgt landmanden Niels Motzfeldt, der har sit eget landssted, hvor han dyrker grøntsager – i Nuuk fjord.

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Knud Josefsen

ammassat Ammassat
Kartofler
Persille (Frisk eller frossen)
Margarine
Salt og peber
Mælk
Mel
Vand
Sukker

  • Bland mel, salt og peber i en lille pose.
  • Skær hovederne af ammassat, og tag involdene ud.
  • Kom ammassat i posen, og ryst godt.
  • Steg ammassat i god plantemargarine (olie passer ikke til det), indtil de bliver mørkebrune. Hæld mælk i en kasserolle, kog det op.
  • Bland lige dele vand og mel sammen, og hæld det lidt efter lidt i mælken – kog op og rør i den, indtil den bliver tilpas tyk.
  • Kom en håndfuld persille i – samt 1 tsk. sukker (ingen salt i saucen!)
  • Spis ammassat inklusive ben og hale. Mums!

Gæstekok: John Lynge
Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Knud Josefsen

uartige torsk med sennepssovsLagret (uartig) torsk:
Man hænger torsken til tørre. Hvis man kan føle at overfladen er tør, men at den stadig er en smule blød indeni tager man den ned igen, og koger det 20 minutters tid.

Lagret torsk (helst ekstra lagret, så kødet er helt mørt og klistret)
Kartofler
Fiskesennepsmel (ca. 3 tsk.)
Hvedemel
Vand
Salt og peber

  • Kog torsken i højst 20 minutter.
  • Hæld noget af kogevandet i en kasserolle.
  • Bland lige dele mel og vand (f. eks. 2 spsk. til hver) med 3 tsk. fiskesennepsmel, og hæld det lidt efter lidt i kogevandet.
  • Rør i sovsen indtil den bliver tilpas tyk.
  • Server med kartofler.

Velbekomme!

TIP: Luft grundigt ud i hele rummet når du har spist!

Gæstekok: John Lynge
All.: Aminnguaq Dahl Petrussen

Seviche - aalisagaq ooqanngitsoq citroniusap issinganik kinitaq - forret af råmarineret fisk. Foto: Knud Josefsen Forret af råmarineret fisk
Til fire personer

400 gr. rå, hvid fisk
(her er brugt havkat - torsk egner sig også, hvorimod rødfisk er for fed)
3 dl limesaft (kan blandes med citronsaft)
kogte, kolde kartofler
løg
chili
kvaner (hvis sæsonen er til det)

Dagen før anretning:

  • Skær fisken i tynde skiver, læg skiverne i en skål og overdæk med limesaft
  • Kog kartoflerne
  • Læg fisken og kartoflerne i køleskab

Lige før anretning:

  • Skær løg i ringe
  • Skær kartoflerne i skiver
  • Skær chilien i små stykker
  • Fordel den marinerede fisk i et fad, fordel kartoflerne ovenpå, fordel løgringene ovenpå igen og drys chilien på
  • Hæld endelig marinaden over

Spis forretten med rå kvaner, og med et godt glas hvidvin til.

Bon appetit!

Gæstekok: Mikisoq Hove Lynge
Foto: Knud Josefsen