– Når vi skal have god mad her i huset, er det mig der laver maden, siger Niels. Man kan ikke tage fejl af den drilske og flirtende blik han sender konen. Marie greb bolden, og svarede:
– Det er ikke engang løgn. Jeg er elendig til madlavning – men jeg er da blevet bedre, siger Marie – og sender drilleriet tilbage.
Niels og Marie har deres eget landssted i Kuussuaq, ved Kapisillit, men bor halvdelen af tiden i Nuuk. Ideen til sit eget landssted fik Niels da han som barn holdt ferier i et fåreholdersted.
– Første gang jeg så det, var det kærlighed ved første blik, fortæller han. Dengang tænkte han at han vil prøve det engang. Årene gik og Niels gik i lære som fåreholder og landmand.
– Jeg havde en drøm om at få mit eget lille paradis i Qooqqut, siger Niels.
Navn: Niels Motzfeldt
Stilling: Landmand og kunstner
Gift med Marie Motzfeldt
Har tre sønner: Julius, 13, Mutti 10, og Aslak 7.
Har sit eget landsted, Kuussuaq, ved Kapisillit i Nuuk fjord. Han er der sammenlagt fem måneder om året, hvor Marie, der er klinikassistent, og børnene også er der i deres ferie.
Familien dyrker grønsager, kartofler, salater, gulerødder, rabarber, roer, jordbær og andet godt i deres landsted – som Niels sammen med en makker startede op lige fra bunden af, tilbage i 2000. Planen nu er at få dyr på landsstedet.
Familien Motzfeldt har faste kunder, blandt andet institutioner samt dagligvarebutikker i Nuuk – samt private – der hvert år køber grønsager fra dem. Resten bliver solgt til supermarkederne – Pisiffik og Brugsen.
– Vi har flere danske kunder, der køber kartofler hvert år, selvom de har rigeligt af dem i Danmark. De siger at smagen af vores kartofler er meget mere koncentreret, end danske kartofler. Det har sin forklaring i, at kartoflerne vokser meget langsomt heroppe i det kolde klima. Derfor bliver kartoflerne heller ikke helt store, siger Niels.
Drømmen blev til virkelighed
Drømmen blev til virkelighed i år 2000 dog ikke i Qooqqut, men i Kuussuaq ved Kapisillit, hvor Niels sammen med en anden fik tildelt et landssted af Nuuk Kommune.
– Men det var en sej kamp, hvor ingen troede på at det vil gå. Der har jo også været perioder, hvor jeg selv var liiige ved at tænke – ”nej, det går ikke..:” Men i dag er der en større og større produktion af grønsager, og jeg er meget forventningsfuld, siger Niels. Under sin uddannelse kunne Niels se at der er en masse muligheder i landbrug og fårehold.
– Hvis vi ville, kunne vi forsørge os selv med grønsager, samt med mælk fra fårene. Prøv at tænke på hvad vi kan fremstille ud fra mælk; ost, smør, yoghurt og det hele. Hvis vi havde kyllinger, havde vi æg året rundt. Sådanne steder er også guf for turister – hvorfor ikke udnytte det, spørger Niels.
Hvert år, sammenlagt i fem måneder er Niels inde i Kuussuaq, og sørger for sit landssted. Marie og børnene kommer i deres sommerferie. Ikke langt fra Kuussuaq er der Neriunaq – fåreholderstedet, som familien Motzfeldt samarbejder tæt med. Det er derfra han har kødet fra beden.
I selvtændighedens navn – ingen vej udenom
Niels mener at det er på tide at man nu gør alvor af, at Grønland skal forsørge sig selv.
– Der må være en eller anden form for begyndelse. Og jeg mener ikke at der nogen vej udenom. Vi har for eksempel aldrig haft brug for landbrug så meget som nu. Der er stor fterspørgsel af vores produkter, derfor reklamerer vi heller ikke med det – endnu. Det tegner til at det bliver større og større. I stedet for at snakke om selvstændighed, må vi begyne at realisere vore drømme – og jeg er klar til at komme med hjælp og oplysning til kommende landmænd om landbrug – og jeg er sikker på at andre landmænd også er det, fortæller Niels.
I perioder får Niels hjælp fra arbejdsløse i Nuuk. Og det er stor hjælp for ham og for dem.
– Jeg kan se på dem at de bliver forelskede i levevisen, men det er ikke nok at man i en periode får hjælp, og i andre ikke, siger Niels.
Næste skridt for Kuussuaq bliver dog at få husdyr.
Fristed for børnene
Når Niels ikke er i Kuussuaq, ernærer han sig som kunstner. Han er nu i gang med at producere værker, til en udstilling som kunstnersammenslutningen Kimik skal holde i foråret. Ellers arbejder han i kortere perioder som tømrer.
Under kokkeriet med ARNANUT kommer Niels’ og Maries børn hjem fra skole, en efter en. Mutti som er den mellemste sætter sig lynhurtigt ved computerbordet og spiller spil, Julius den ældste, går ud igen, og Aslak – venter på at det bliver hans tur ved spillet.
– Børnene er jo storbybørn fra Nuuk, hvor der findes en masse regler for hvad man må, og ikke må. Når de er i Kuussuaq, hvor der ikke er biler, computere og andre distraherende ting, vokser deres nysgerrighed og kreativitet. De er ude det meste af tiden, og finder på ting at lege med. Der erpludselig ikke en masse regler de skal følge – de finder selv ud af en masse ting, blandt andet at man bliver våd, når man falder i vandet. De kan finde på at åbne en bog og læse, selvom de måske hellere ville spille tv-spil hvis de var i byen. Det er dejligt at være vidne til, fortæller Niels. Børnene tager hvert år kammerater med ind i Kuussuaq, som også får en stor oplevelse.
– Jeg kan også mærke at jeg pludselig får tid til en masse ting. Marie og jeg får faktisk mere tid til hinanden. Der findes nemlig ingen åbningstider, heller ikke faste spisetider i Kuussuaq. Det er dejligt, siger Niels.
Niels Motzfeldts opskrifter.
Næste gæstekok
Adam Wille bliver gæstekok i næste nummer. Adam Wille arbejder som klinikassistent i Nuuk, og vil blandt andet lave stegte alke til næste nummer.
Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Leiff Josefsen & Niels Motzfeldt
Sælmaven skal renses godt i rindende vand for at få alt ud. Hvis den skulle lugte, fjernes lugten ved, at den kommes i eddikevand, hvorefter den stilles i køleskabet natten over eller i 2 nætter.
Annso: Jeg fik inspiration af en islandsk kok, der lavede sylte i fårmave. Denne ret lavede jeg for første gang i februar i år, og synes at det blev vellykket.
Ammassatterne skal ligge i havvand natten over i køleskabet.
Hun bobler med ideer, eksperimenterer konstant – og er nu ude med en 
– Det var helt uvirkeligt. Jeg følte, at selveste Gud havde sendt hende til mig – og jeg sagde til hende: ”Nu forlader jeg mit arbejde og bliver selvstændig. Jeg vil gerne være som dig.”, fortæller Annso.
Bede i tomatlage
Bede i kål
Vi er på vej hos John Lynge, da vi støder på ham i opgangen. Han er igang med at lufte ud – den kraftige lugt er da heller ikke til at tage fejl af. Han er nemlig igang med at koge uartige torsk. Arnanuts madglade udsendtes tænder løber allerede i vand da den skarpe lugt træder frem. Det lugter af ”lækkert!”.
Ammassat
Lagret (uartig) torsk:
Forret af råmarineret fisk
