Arnanut

ARNANUT har kåret Aviaja Rohmann Pedersen, Nuuk, som Årets kvinde.

Præst Aviaja Rohmann Pedersen fra Nuuk blev kåret til titlen, på baggrund af at hun har startet en sorggruppe for børn.

Et uafhængigt panel, der består af Alex Andersen, Viola Olsen, Arnaq Grønvold og Ane-Marie B. Pedersen, havde disse begrundelser for valget af Aviaja Rohmann Pedersen som Årets Kvinde:

- Aviaja har på eget initiativ, og frivilligt startet en sorggruppe for børn der har mistet. Sorggruppen har hjemme i Nuuk.

- Mange børn i Grønland har brug for hjælp, og det er kun få der får hjælp. Aviaja hjælper børn i sorg, og derfor er et stort forbillede for andre der vil gøre det samme – altså, starte en sorggruppe for børn der har mistet.

- Der er stor mangel på professionelle behandlere i Grønland, og er derfor nødvendigt at ”alminelige mennesker” selv tager initiativer. Panelet mener at det er godt at Aviaja har samlet en gruppe ”uprofessionelle behandlere” der kan hjælpe børn.

- Aviaja gør noget for at hjælpe børn, så de kan undgå at vokse op med deres sorger, der kan udvikle sig til problemer.

- Det er enormt livsbekræftende at nogen har startet sådan et initiativ, der kan få børn til at være glade.

- Ved at Aviaja står frem, kan budskabet sprædes ud – og kan forhåbentligt få andre til at tage lignende initiativer.

ARNANUT har igen i år fået en masse henvendelser fra folk der indstiller en bestemt kvinde til titlen. Mange af indstillingerne har været en hyldest til en mor, der har opdraget børn under trange kår. Og mange har indstillet kvinder der har oplevet noget slemt i livet, men er kommet op at stå igen, mens mange af indstillingerne har handlet om fremstående kvinder, der har opnået noget stort i samfundet. For alle kvinder kan blive nomineret til årets kvinde.

Læs interviewet med Aviaja Rohmann Pedersen i det nummer af ARNANUT der er på gaden nu.

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen

Vær med til at kåre årets kvinde 2007!

Vi skal endnu engang til at kåre årets kvinde, og derfor opfordrer vi jer læsere til at være med til at finde hende.

Sådan gør du:

• Skriv navnet på den kvinde du synes fortjener titlen. Det kan være en der er et forbillede for dig, hun kan have gjort en stor indsats på arbejdspladsen, i familielivet, i foreningen, sportsverdenen eller i samfundet generelt.
• Skriv kort (maks. en halv A4-side) hvorfor det lige skal være hende, der bliver kåret som årets kvinde.
• Skriv dit navn, adresse og telefonnummer.
• Send ind til: ARNANUT, Box 150, 3900 Nuuk eller mail til: arnanut@sermitsiaq.gl
• Når du har sendt til nominering, er du med i lodtrækningen om 3 præmier:

  1. præmie: Canada Goose jakke af den nyeste model fra ITTU til en værdi af ca. 5.000 kr.
  2. præmie: 3.000 kr.
  3. præmie: 2.000 kr.

Foto: Leiff Josefsen

Et uafhængigt panel vil se på alle indstillinger og ud fra disse vælger de Årets Kvinde, som vil blive præsenteret i næste nummer.

Sidste frist for at være med er mandag den 15. oktober 2007

Da panelet valgte Grethe Kramer Berthelsen til årets kvinde, ringede ARNANUT straks til hendes mand, Ove Karl for at aftale med ham, hvordan og hvorledes vi bedst kunne overraske hende. Det viste sig, at Grethe var i Upernavik distrikt og først skulle komme tilbage efter tre uger. Hvilke lange tre uger! For vi måtte holde tæt i al den tid og prøve ikke at røbe, at hun var blevet valgt som årets kvinde.Det samme skulle Ove Karl, Grethes søster, børn og far gøre. Men vi aftalte, at vi vil gøre alt for at holde det hele hemmeligt – indtil Arnanut kom og overraskede Grethe.

Navn: Grethe Kramer Berthelsen
Født i Aasiaat i 1957.
Stilling: Misbrugsbehandler og medejer af den private behandlingsklinik, Katsorsaavik Nuuk
Er gift med Ove Karl Berthelsen på fjerde år. Grethe og Ove Karl blev gift efter 26 år som par.
De har tre voksne børn, Aqqaluk, Mudi og Naaja.
Har to børnebørn, Navarana og Inutsiaq
Har en lillesøster, Solveig.
Grethes midterste barn, Mudi, er slet ikke i tvivl om, at valget af årets kvinde i år er det perfekte valg:
– Da konkurrencen om årets kvinde var i gang, ville jeg selv indstille min mor. Men jeg havde en del at se til, og den sidste frist udløb. Så tænkte jeg ikke videre over det. Men da jeg hørte, at hun er blevet valgt som årets kvinde, tænkte jeg, at det var det perfekte valg – for mor er virkelig et dejligt menneske. Hun har talent for en masse ting: håndarbejde, kunstmaling, sang og meget andet. Hun er familiens midtpunkt, hende der sørger for, at vi er samlet og har det godt. Hun elsker at lave mad, og inviterer gerne alle – kort sagt er alle velkomne i hjemmet, hun gør ikke forskel. Hun er en meget kærlig mor, der vil det bedste for én – altid glad og smilende.
Hun er samtidig meget viljefast og stædig. Da hun mødte far, kunne hun næsten ikke tale grønlandsk. Gennem årene lærte hun sproget, og i dag har hun ingen problemer med det. Hun er faktisk blevet meget perfektionistisk, hvad det angår. Hun kan for eksempel ikke tåle, når nogen siger ”Qinngorpumut!” – For det hedder altså ”Qinngutsinnut!”, fortæller Mudi med et grin.

Mundlam
Vi aftalte at mødes hos Grethe og Ove Karl den dag, hvor Grethe kom tilbage fra Upernavik. Kl. 12 ringede vi – ARNANUT, panelet og fotografen – på døren hos familien. Stadig meget hemmelighedsfuld åbnede Ove Karl døren og bad os om at komme listende ind. Grethe så os og sagde ”hej”. Helt automatisk bad hun os om at komme ind i varmen. Da ARNANUT gav hende buketten og sagde tillykke med titlen som årets kvinde, var det som om, Grethe befandt sig i en anden verden – hun fattede ikke, hvad der skete. Vi fortalte hende igen grunden til, at vi var der, og hun begyndte at grine og ryste på samme tid, og så mildt sagt meget overrasket ud. Hun var mundlam og måtte lige have hele historien en gang til. Først derefter lod det til, at hun nu havde fattet det hele og sagde mange tak.
– Jeg er meget overrasket, men også glad. Dette her havde jeg aldrig forestillet mig, sagde hun.
Kvinden, der indstillede Grethe, skrev, at hun selv har været igennem en behandling, hvor Grethe var behandler. Hun kendte ikke Grethe personligt, men hver gang hun mødte hende, var hun venlig og glad. Kvinden syntes i øvrigt, at det var stærkt af Grethe, at hun har været med til at åbne en privat misbrugsklinik. Men hvordan startede hele historien?

Fik blod på tanden
Det var i forbindelse med mandens alkoholbehandling, at Grethe sammen med sine børn var i familiebehandling. Under behandlingen var hun tit i Qaqiffik, og på den måde mødte hun flere behandlere og fulgte lidt med i måden, de arbejdede på.Jeg fik blod på tanden. Jeg ville selv være behandler. Og da vi som familie selv har været igennem en vellykket behandling og er kommet over problemerne, syntes jeg, at jeg havde kræfter og lyst til at hjælpe andre. Jeg fik en mulighed for at uddanne mig til behandler, og jeg havde en stærk tro på, at jeg kunne gøre en forskel – for hvis vi som familie kan – kan alle andre også, fortæller Grethe.
Grethe tror på, at mennesker kan ændre deres måder at leve på, hvis de er opsat på det.
– Man kan som person selvfølgelig fejle – og man kan ikke ændre på de fejl, der er sket. Men der er altid mulighed for at ændre sin måde at leve på og få det godt. Og fordi jeg netop har oplevet det, er det er ud fra den filosofi, at jeg er kommet ind i denne verden, fortæller Grethe.
I seks år arbejdede Grethe i Qaqiffik i Nuuk, de sidste tre år som leder. For tre år siden sagde hun op og begyndte som selvstændig behandler. Og i dag har hun sammen med sin partner, Aqqalukasik Olsen, åbnet en privat behandlingsklinik i Nuuk, Katsorsaavik Nuuk.
– Jeg har længe haft lyst til at arbejde for mig selv – at blive selvstændig erhvervsdrivende – at iværksætte noget og senere hen udvikle det. Det er derfor, at jeg er blevet medejer af klinikken, fortæller Grethe.

Børn ser op til voksne
I Katsorsaavik Nuuk kan misbrugere af blandt andet alkohol, narkotika og piller blive behandlet. Udover det er der tilbud om familiebehandling, hvor familiemedlemmer til misbrugere kan blive behandlet – og det er den behandlingsform Grethe udøver i klinikken.
– Det er ligeså vigtigt for familien til misbrugere at blive behandlet, som det er for misbrugeren selv. Det er måske endda vigtigere. Selvom man ikke selv er misbruger, kan de følelsesmæssige oplevelser, man har været igennem som familie til en misbruger, være meget dybe og ubehagelige. Disse følelser kan være meget stærke, og kan videreføres gennem generationer – uden at man ved det. Det kan være, at en familie, der ikke har misbrugsproblemer, alligevel har brug for behandling, hvis et andet familiemedlem fra en tidligere generation har været misbruger. For der er så mange følelser, der handler om selvværd og selvtillid, der kan være ødelagte og trænger til at blive behandlet. Problemerne drejer sig primært om voldsom generthed, selvhad og lavt selvværd. Det er derfor vigtigt, at man opbygger selvtilliden og selvværdet, så det dårlige ikke føres videre til de næste generationer, fortæller Grethe.
Ifølge Grethe opnår man først og fremmest ro og tryghed, når man har været igennem en vellykket behandling. For nu kan man stole på hinanden.
– Det kan være små ting i hverdagen, som for eksempel at spise aftensmad sammen hver dag, der lige pludselig bliver en del af livet – selvom det aldrig har været sådan før, fordi far eller mor har været misbrugere. Man kommer til at opleve og værdsætte ting, man måske ikke har gjort før. Hvis vi begynder at leve godt, bliver vi automatisk også gode forbilleder for vores børn. For børn efterligner voksne – og hvis vi som voksne beslutter os for at ændre vores levemåde, kommer det til at have en effekt på vores børn, fortæller Grethe.

Ikke hårdt
ARNANUT kom til at spørge Grethe, hvor hun får energi og kræfter fra, for det er da hårdt at arbejde med de ting?

– Folk tror, at det må være så hårdt. Men det er det slet ikke. Ikke for mig. Jeg føler, at det er mit arbejde, der giver mig energi og kræfter. Selvfølgelig hører jeg folk fortælle om deres problemer og om deres hårde liv – men det er jo ikke mit liv, og derfor behøver jeg ikke at have det tungt og mangle energi og kræfter, siger Grethe.

Hvad er det i dit arbejder, der giver dig energi?
– Det er, når jeg kan se, at folk får det bedre, siger Grethe - kort og godt.

Grethe fortæller, at det kan være afgørende for en vellykket behandling, at folk er opsat på at ændre deres liv.
– Og det er vores opgave at give dem værktøj til at ændre deres levemåde. Og det er deres eget ansvar at komme videre med livet – ved at bruge det værktøj vi har givet dem, eller lade være, fortæller Grethe.
Igennem de ni år, hvor Grethe har været behandler, har hun lagt mærke til, at folk er blevet meget interesserede i at ændre deres levemåde.
– Jeg har ikke tal på det. Men jeg kan mærke pulsen. Der er flere og flere unge, der vil have et nyt liv. Det kan være unge misbrugere, men også unge forældre, der gerne vil være bedre forældre, som så går i familiebehandling. De vil ikke have, at deres børn vokser op på samme måde, som de selv er opvokset – derfor vælger de denne vej for at bryde det negative mønster, fortæller Grethe – årets kvinde 2006.

Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto: Leiff Josefsen

Panelet
I år bestod panelet af tre kvinder og en mand. Anne Marie B. Pedersen, Arnaq Grønvold, Viola Olsen og Alex Andersen fik den svære opgave at finde årets kvinde blandt 50 indstillede.

Udvælgelsesforløbet
De havde hver især læst alle indstillingerne grundigt, og har fundet deres favoritter. Derefter argumenterede de for deres favoritterne. Snakken gik også ud på, at de i år ville vælge en person, der ikke er offentligt kendt – da årets kvinde sidste år var en offentlig person. Men meget snart fandt de ud af, at de alle har bidt mærke i en indstilling, der handlede om Grethe Kramer Berthelsen.

Panelets argumenter for at årets kvinde skal være Grethe Kramer Berthelsen er:
- at hun som behandler for misbrugere har hjulpet en masse mennesker ud af et liv med misbrug
- at kvinden, der indstillede Grethe Kramer Berthelsen, ikke kendte hende personligt, men selv har været i behandling, hvor Grethe var behandler
- at hun sammen med sin makker Aqqalukasik Olsen, selv har startet en behandlingsklinik i Nuuk – som panelet synes er med til at understrege, hvor seriøst hun tager sit arbejde
- at hun er med til at mindske et stort problem i Grønland
- at hun via sit medejerskab af klinikken Katsorsaavik Nuuk, er et stort forbillede for selvstændige kvinder, der er åbne for udvikling
- at hun, selvom hun er en offentlig person, bør vælges som årets kvinde, fordi hun har hjulpet mange mennesker i hele landet til et bedre liv.

Thrine Gamst-Pedersen, Ilulissat: Fordi: ”hun igennem 11 år har arbejdet med børn.”

Sofie Nielsen, Uummannaq: Fordi: ”hun altid er der for sine børnebørn.”

Rosina Jensen, Nuuk: Fordi: ”hun utrættelig på 20. år laver den dejligste mad til 95 børn i børneinstitutionen Timmiaaqqat, Nuuk.”

Uka W. Geisler, Nuuk: Fordi: ”hun er et godt forbillede, da hun er veluddannet, og værner om det grønlandske sprog.”

Tiipaaraq Lund, savaatillip nulia, Qanisartuut: Fordi: ”hun gennem hele sit liv har gjort så meget for sine og andres børn.”

Sofie Petersen, Nuuk.

Rasmine Geisler, Nuuk: Fordi: ”hun med sin livstilsændring har vist, at man kan nå et mål, hvis man virkelig vil.”

Pia Rosing Heilmann, Nuuk: Fordi: ”hun ved at stå åbent frem om et fysisk overfald på sin arbejdsplads, har brudt et tabu.”

Oline Angubisen, Kitsissuarsuit: Fordi: ”hun er venligheden selv, og er altid klar til at hjælpe.”

Naasunnguaq Alaufesen, Alluitsup paa: Fordi: ”hun har opdraget os fem søskende godt, selvom hun havde få midler.”

Nukaaka Coster-Waldau, København: Fordi: ”hun er blevet skuespiller (ligesom sin mand!) i en totalt hård branche – de må have haft noget af et hverdagsliv!”

Nikoline Olsen, Sisimiut: Fordi: ”hun har passet på mig 24 timer i døgnet, da jeg siden jeg var barn har haft et svagt helbred.”

Mina Lundblad, Aasiaat: Fordi: ”hun er i besiddelse af en ubetinget kærlighed til sine børn og børnebørn.”

Magdaline ”Matta” Magnussen, Ilulissat: Fordi: ”hun som fiskerkone, altid har støttet fiskernes rettigheder – og har været med til at køre fisker- og fangerkonernes forening.”

Marie Motzfeldt, Nuuk: Fordi: ”hun er en stærk kvinde der værner om familielivet. Især vil hun have at sine børn er i trygge omgivelser.”

Marie Bidstrup, Ilulissat: Fordi: ”hun hver dag, fra tidlig morgen syr i skind – og dermed bibeholder den gamle tradition. Hun er meget gavmild, og giver dyre gaver – sit eget håndarbejde!”

Marie Asnæs, Tasiilaq: Fordi: ”hun trods sin unge alder har været igennem en brystkræft operation, og alligevel har overskud til at gøre en forskel i hverdagen på Tasiilaq Skole.”

Louise Petersen, Nuuk: Fordi: ”hun altid har været engageret i forskellige foreningsarbejde. Hun har altid travlt, men har ikke glemt at opdrage sine 10 børn, så de føler sig elsket og ikke føler forskel.”

Kirstine Petersen, Nuuk: Fordi: ”hun efter i en hård tid har støttet og stadigvæk støtter mig.”

Kathrine Grim, Aappilattoq, Upernavik: Fordi: ”hun gennem næsten hele sit liv har overlevet, uden at få løn.”

Karno Reimer, København: Fordi: ”Hun efter sin søns død fortsatte med at besøge grønlændere, der er indlagt på rigshospitalet – altid med et smil!”

Johanne Olsen, Nuuk: Fordi: ”Trods megen modgang og sygdom, har hun klaret sig godt.”

Inga Dora G. Markussen, Nuuk: Fordi: ”hun har iværksat et længe ventet kvindemagasin.”

Heidi Due Hansen, Nuuk: Fordi: ”hun som børnehavepædog er så god mod børn, at hun stadigvæk holder kontakt med de børn der for længst er holdt op i børnehaven.”

Hanne Kristiansen, Aasiaat: Fordi: ”hun er en meget aktiv kvinde indenfor sport, kultur samt som selvstændig erhvervsdrivende.”

Pia Petrussen Josefsen, Valborg Stilling, Ane Jeppesen, Martha Gotfredsen samt Johanne Josefsen,
Nuuk aamma Egå: For: ”den uforbeholden kærlighed og støtte som I gav os igennem sygdomsperioden.”

Else Willumsen, Nuuk: Fordi: ”hun trods modgang har klaret sig så godt!”

Else Andersen, Nuuk: Fordi: ”hun trods sygdom, altid har bevaret sit gode humør og livsvilje.”

Elisa Jerimiassen, Qaanaaq: Fordi: “hun efter vores kusines død, har påtaget ansvar for hendes tre sønner.”

Dorthe Kruse Overgård, Kangerlussuaq: Fordi: ”hun har gjort så meget for udviklingen i Kangerlussuaq.”

Doris Jakobsen, Nuuk: Fordi: ”hun trods sin unge alder har opnået så meget indenfor politik.”

Bia Andersen Broberg, Qeqertarsuaq: Fordi: ”hun er en alsidig kvinde. Blandt andet er hun den eneste kvindelige brand”mand” i Qeqertarsuaq!”

Atsa Schmidt, Nuuk: Fordi: ”hun som frivillig er med til at bekæmpe selvmord.”

Asii Chemnitz Narup: Fordi: ”man næppe kan finde en mere seriøs politiker, selvom man kan være partipolitisk uenig.”

Anaanarput, Maniitsoq: Fordi: ”hun har været så stærk, at hun kunne holde ud, at vi fem søskende næsten på en gang var i puberteten!”

Ane Sofie Hardenberg, Nuuk: Fordi: ”hun bruger de grønlandske råvarer og videregiver sin viden omkring dem.”

Anne Marie Olsen, Sisimiut: Fordi: ”hun som voksen/mor/bedstemor og kone har gennemført en uddannelse til lærer.”

Ann Andreassen, Uummannaq: Fordi: ”hun har givet mange omsorgssvigtede børn en tilværelse med respekt og kærlighed.”

Andrea Filemonsen, Ikerasaarsuk: Fordi: ”hun på trods af, at hun kun er 21 år, har fire børn, og har opfostret sine tre søskende efter deres mors død.”

Ane Hansen, Qaarsut: Fordi: ”hun som min kone altid har støttet mig.”

Aleqa Hammond, Nuuk: Fordi: ”hun brænder for sit arbejde.”

Aka Høegh, Qaqortoq: Fordi: ”hun på vegne af kvinderne i Grønland, repræsenterer vort land på en flot måde.”

Agnethe Steenholdt, Nuuk: Fordi: ”hun trods modgang i livet, altid er stærk og har overskud.”

Agnethe Nielsen, Narsaq: Fordi: ”hun som forbillede for kvinder har arbejdet med sociale problemer det meste af sit liv.”

Agga Lund, Nuuk: Fordi: ”hun er engageret i samfundsudviklingen, og til enhver tid vil dele sin viden med andre.”

I stormens øje
De fleste ved hvem Amalie Jessen er, men de færreste kender hendes person. Vi ved hun er direktør i direktoratet for fiskeri og fangst, hvor bølgerne til tider kan gå højt. Vi ved hun bevæger sig i en mandeverden – en dyreverden. Nu er hun blevet kåret som ”Årets kvinde 2005” og det er en god anledning til at få en fornemmelse af, hvem hun er.

Som en fjeldørred
Amalie Jessen, eller ‘Nuka’ som familien kalder hende eller ‘Amma’ som nogen venner og bekendte kalder hende, kom til verden fem minutter efter sin tvillingesøster Sara i Maniitsoq året 1958, midt i fjeldørred og rensdyrsæsonen. Hun er nummer tre i rækken i søskendeflokken på seks. Hendes mor, Magdaline Jessen er pensioneret fødselsmedhjælper og hendes afdøde far, Jakob Jessen var kunstmaler. Hendes forældre sørgede for at der altid var grønlandsk mad på bordet, og fangerlivet har altid været en del af hendes liv.
– Min far var en ‘lille’ fisker og fanger, der bidrog til privatøkonomien med sin fangst i dagligdagen. Han solgte ikke sin fangst og derfor ikke en fanger som vi kender det i dag. Jeg er opvokset med at sejle omkring Maniitsoq og især til og fra Kangia-fjorden, som er i nærheden af Napasoq,
hvor vi fangede fjeldørreder hele sommeren, og far tog os børn med på sæl- og rensdyrjagt, siger Amalie Jessen.
Som fjeldørreder kæmper mod strømmen i elvene, når de skal op at gyde i søerne kæmper Amalie også tit mod strømmen i sit arbejde. Hun har ført politikernes beslutninger ud i livet de sidste fire år som direktør, og det kan være hårdt engang i mellem. Specielt fordi hun er kvinde i en mandsdomineret verden.

Kvinder kan også
– Jeg har oplevet, at nogle mænd har beklaget sig og siger at kvinder kender ikke til erhvervet. Jeg kan da godt blive irriteret over den anskuelse. img id=”image57″ src=”http://www.arnanut.gl/wp-content/uploads/2006/10/a10amaliekkut.jpg” alt=”Qulliit saamerlermiit; angajua Marianne, nukaa Ane Magdaline, aqqaluaa Lârsêraq nukaaraalu Sofie. Issiasut saamerlermiit: Amalie, aarna Magdaline Jessen marluliaqataalu Sara.” />Jeg mener, at vi kvinder også kan lede en arbejdsplads, og forvalte lovgivningen lige så godt, hvis ikke bedre. Kvinder er gode til at finde ud af hvor skoen trykker, og til at strukturere, siger hun.

Sammen med sine medarbejdere forvalter hun menneskets udnyttelse af dyrene, og det er et følsomt område, hvor mange interesser spiller ind.
Men hun går ikke på kompromis, hvis en art er truet.
– Nogle beslutninger er upopulære, men nødvendige for vi må huske på, at vi hele tiden skal tage udgangspunkt i fremtiden. De næste generationer, vores børns børnebørn skal også nyde godt af vores levende ressourcer en dag, forklarer Amalie.

Lille torsk - hvad nu?
Amalie har fulgt udviklingen indenfor fiskeriet og fangst i over tyve år og kender derfor branchen indgående. Først som studerende, og de seneste 17 år som ansat i direktoratet. Men hvorfor valgte hun lige fiskeri og fangst som arbejdsområde?
– Først overvejede jeg at studere eskimologi, men det handlede for meget om fortiden. Jeg har altid været interesseret i samfundsudviklingen, men set i et fremadrettet perspektiv, så derfor var den teknologiske og samfundsvidenskabelige planlæggeruddannelse på Roskilde Universitets Center lige mig. Jeg ville finde ud om hvilken betydning de levende ressourcer havde på folket og samfundet generelt, begrunder hun.

I sit afgangsspeciale ‘Lille torsk – hvad nu?’, skrev hun om hvordan samfundet blev påvirket af torskens forsvinden, og som betød at næsten hele fiskeriflåden måtte skifte over til rejefiskeriet. I de senere år er der kommet større fokus på bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, både herhjemme og ikke mindst i det internationale samfund, hvor hun tit fører hårde forhandlinger.
– På de årlige møder i den internationale hvalfangstkommission, IWC er der stærke kræfter på spil – dyreværnsorganisationer. Tonen kan godt blive hård, og hvis jeg er nødsaget til at komme med brøl, så kommer jeg med et stort brøl. Nogle dyreværnsorganisationer vil bare ikke forstå os og vores hvalfangerkultur. I årenes løb har jeg fundet ud af, at man får det bedste resultat ved at være diplomatisk, åben om forholdene herhjemme ved at fremlægge de faktuelle oplysninger om hvalfangstforholdene, også når bestanden anses for at være reduceret og truet, siger hun.

Ude i naturen
Men ikke alle er altid tilfredse med kvoter hun kommer med i bagagen. Derfor må det nogle gange være trættende at være i stormens øje. Hvad forhindrer hende i at blæse omkuld?
– Mine børn, Uiloq (22), Inunnguaq (18), og Jakob (16). Når jeg kommer hjem er jeg 100 % mor, Nuka og Amma, og de giver mig energi. Om sommeren sørger jeg for at komme ud i naturen, på fjeldørredfangst eller til vores hytte på Nordlandet. Min mand, Gert bakker mig op 110 % og sparker mig et vist sted når der er behov for det. Ellers taler jeg meget lidt om arbejdet derhjemme. Men børnene kan finde på at spørge hvad der sker, når mit navn optræder i medierne. Jeg sørger altid for at de er klar over, at selvom mit navn bliver nævnt, så er det ikke ensbetydende at det er ude efter mig personligt.
– Så har jeg en forstående mand, som jeg hellere kalder min kæreste. Jeg har det lidt svært med at blive kaldt for kone eller hustru. Det lyder som om jeg er ejet af nogen, siger hun med et glimt i øjet. Derfor hedder jeg Jessen, selvom vi har været gift siden 1982, men børnene har vores begges efternavne.

Bøger og planter
Hun sætter stor pris på frihed, kan være egenrådig, men det skal der til for at udvikle sig og udvide sin horisont.
– Jeg skal have tid til at læse og kan bedst lide bøger om pionerer, og deres indsats i samfundet blive beskrevet. Især om lande, der er blevet koloniseret. Så læser jeg mange bøger om forholdet mellem sorte og hvide som for eksempel i Afrika, og læst alle bøger om Knud Rasmussen. Bøger fylder meget i mit liv, men det der nok allermest interesserer mig er kaktusser.

Næsten samtlige planter i samtlige vinduer er kaktusser eller sukulenter i den ene eller anden form. Hun har en stor viden om disse hårdføre plantearter, og det er tydelig en lidenskab for hende.
– Vidste du at man kan få en kaktus til at blomstre, hvis man stiller den et koldt sted? Jeg eksperimenter en del med dem og har forsøgt at styre væksten ved at klippe en, så sammenligner jeg med en anden af samme type uden klipning… og hun fortsætter meget detaljeret om næsten samtlige kaktussers historie, alder og så videre. Snakken om planter fører til en kort men en interessant opdagelse. Hun har spist lav og mos bare for at finde ud af hvorfor rensdyrene spiser dem.
– Det fylder godt i munden, når det først er blandet godt med spyt. Om det er sundt for mennesker ved jeg dog ikke helt, fortæller hun.

Det må man sige er at gå op i ens arbejde. Før vi helt forlader Amalie Jessen når vi at blive indviet i hendes fremtidsdrømme.
– I et job som mit kan man aldrig vide hvad der sker. Det afhænger meget af den politiske situation, men den dag jeg holder op, så vil jeg efteruddanne mig indenfor mit fagområde, for så let slipper man ikke fra mig, siger hun til slut, og tilføjer at links mellem kommunernes og Hjemmestyrets forvaltning af levende ressourcer er i en spændende udvikling, som kan være emnet for fremtidige opgaver.

Amalies motto: »Gør nytte af naturen og dens rigdomme med omtanke«.
Jeg kan lide naturen, den smager godt i øjnene og i ganen!

Tekst: Inga Dóra Gudmundsdóttir Markussen
Foto: Knud Josefsen

Panelet
Der er ti personer der længe har vidst hvem Årets kvinde 2005 blev, og holdt kortene tæt til kroppen, indtil nu. Det er blandt andre ”Årets kvinde 2005” panelet, der også igen i år bestod af Saalat Geisler, Arnaq Grønvold og Viola Olsen. Helga Maqé Nielsen trådte ind i panelet, da Ane Marie B. Pedersen ikke kunne deltage på grund af rejse. De fik den svære opgave at udvælge kun én kvinde ud af de 42 indstillede kvinder til posten.

Udvælgelsesforløbet
Paneldeltagerne havde læst samtlige indstillinger grundigt inden de mødtes og derfor gjort sig mange overvejelser hvilke kriterier de fokuserede på. De havde hver især favoritter til posten, og drøftede dem indgående med hinanden. De vidste ikke, hvem der havde indstillet kvinderne, da deres navne var blevet skjult.
– Der var rigtig mange af indstillingerne, der handlede om kvinder der gør en utrættelig indsats i hjemmet
– i familielivet. Det er meget forståeligt, at der er kommet så mange indstillinger der berører dette område. De fortjener alle at vide at vi er vi synes de fortjener en kæmpe ros. De skal vide at deres indsats er værdsat og enten af deres venner, kollegaer, eller familiemedlemmer, siger de samstemmigt.

Argumenterne
Panelet fandt meget hurtigt ud af, at de hver især havde bidt mærke i en indstilling der handlede om Amalie Jessen.
– Kvinden, der indstillede Amalie Jessen kendte hende ikke personligt. Hun indstillede hende så at sige ”udefra”. Hun lagde megen vægt på Amalies karriere, og hendes syn på hende. Et syn vi deler med kvinden der indstillede hende.
– Under drøftelserne kom det mere og mere frem, at vi egentlig ikke kender Amalie Jessen, men vi ved hun er en kendt skikkelse. Hun er ofte ude i stormvejr i medierne, da hun arbejder med et meget omdiskuteret område, nemlig fiskeriet. Vi ved hun gør en indsats i en mandsdomineret verden, hvor hun er landets ambassadør ude i den globale verden, og forhandler og forvalter landets vigtigste erhvervsområde. Vi ved Amalie Jessen er en karrierekvinde, der har arbejdet på topplan i mange år. Vi ved hun er en god rollemodel, og mere ved vi ikke.
– Men vi ved nok til at vi synes, at Amalie Jessen fortjener titlen som ”Årets kvinde 2005”, og er en god rollemodel for alle andre kvinder, siger de samstemmigt.

Tekst: Inga Dóra Gumundsdóttir Markussen
Foto: Knud Josefsen

42 kvinder blev indstillet til Årets kvinde 2005. Samtlige indstillede kvinder fortjener en stor ros og få at vide at der er nogle der sætter stor pris på Jeres indsats i det daglige. I rummer alle mange kvaliteter; engagement, hengivenhed, positivitet, og meget mere. Noget vi alle kan blive inspireret af. Tillykke med jeres nominering til Årets kvinde 2005. Det er velfortjent!

Aasiaat: Hanne Underbjerg, Benedikte og Regine Brandt
Ikerasaarsuk: Sofie InûsugtoK
Ilulissat: Astrid Olsen
Kangaatsiaq: Anike Petersen
Kangerlussuaq: Kirsten Pedersen Jensen
Nanortalik: Petrine Stephensen
Narsaq: Benedikte Vahl, Suka K. Frederiksen, Anna Mikkelsen
Nuuk: Sara B. Josefsen, Anne Sofie Hardenberg, Eva Marie Tittussen, Agnethe Davidsen, Kathrine Heilmann, Rosa Nissen Johnsen, Charlotte Rosing Funch, Avijaaja Egede Lynge, Naaja Hjelholt Nathanielsen, Bodil Karlshøj Poulsen, Amalie Jessen, Margit Petersen, Lissi Ottosen
Sisimiut: Rosa Olsen Dariisia, Dorthea Augustussen, Johanne Olsen, Johanne Bech, Ivalo Lennert
Qaqortoq: Ida Vahl, Amma K. Kleist
Qeqertaq: Najaaraq Mølgård
Upernavik: Marie Mina Mørch

Uummannaq: Ann Andreassen
Fåreholderstederne: Rina Høegh Lund, Saqqaa - Ruth Motzfeldt, Timerliit - Makkak Nielsen, Kangerluarsorujuk
Danmark: Julie Berthelsen
Bosted ikke oplyst: Marie Mørch, Agnethe M. Petersen, Grethe Gabrielsen, Bertha Lennert Kleist

Tekst: Inga Dóra Gudmundsdóttir Markussen

De blev enige om at ringe til Lone Adolfsen, som havde indstillet Britta Petersen for at høre nærmere. Bagefter gik de tilbage i lokalet, og en halv time senere blev Arnanuts redaktion oplyst om hvem de havde udpeget.

I følge panelet var argumenterne for at Årets kvinde 2004 blev Britta Petersen: – En ung kvinde i sin bedste alder, og som allerede under sin gymnasietid må fravælge sine egne behov for, at hellige sig sine yngre søskendes opvækst. I disse tider, hvor voksne mennesker ikke engang kan styre deres egne afkom - så de unge kan få sig en uddannelse, lære sprog mv.
– En ubegribelig stærk kvinde, selv så ung så ung, og så i stand til at tage et så stort et ansvar!
– På en eller anden vis, hvem mon har støttet hende?
– Hvad med partneren, hvad med familien, hvad med bysamfundet. Sikke en styrke de må have osv.

Arnanuts Årets kvinde 2004-panel bestod af Viola Olsen, Arnaq Grønvold, Saalat Geisler og Ane Marie B. Pedersen. De kom på en svær opgave, nemlig at vælge en kvinde ud af over 150 indstillede til posten. Hver paneldeltager fik en mappe fyldt med de mange indstillinger til at læse over en weekend. Panelet mødtes i Sermitsiaq om mandagen.